Implementering af IFRS 9 i den danske regnskabsbekendtgørelse for kreditinstitutter

02/10/17

Finanstilsynet har udsendt en ændringsbekendtgørelse til regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter hvor bestemmelserne i den nye internationale regnskabsstandard om finansielle instrumenter, IFRS 9 implementeres. Bestemmelserne omfatter dels nye nedskrivningsbestemmelser på udlån mv., dels nye bestemmelser om klassifikation og måling af finansielle aktiver. Bestemmelserne træder i kraft 1. januar 2018.

Nedskrivninger på udlån mv.

Nedskrivninger på udlån baseres på forventede tab ikke som nu indtrufne tab/OIV. Modellen kan illustreres således:

 

Den nye model har en dynamisk tilgang, hvor det er ændringer i kreditrisikoen og forventninger hertil, som danner grundlag for opgørelse af nedskrivningerne. Processen er som illustreret at indplacere alle udlån i ét af de tre trin, der kommenteres nedenfor. Modellen omfatter ud over udlån også lånetilsagn, utrukne kreditter og garantier. For sidstnævntes vedkommende skal der laves antagelser om udnyttelse. Endvidere omfattes obligationsbeholdninger, der skal måles til amortiseret kostpris, og obligationer i kategorien dagsværdi over anden totalindkomst, jf. afsnittet ”Klassifikation og måling af finansielle aktiver”.

Trin 1-nedskrivningen består i tab, der udspringer fra tabsbegivenheder, som forventes at indtræffe inden for et år fra balancedagen. Dette trin omfatter samtlige kreditfaciliteter, som ikke har været udsat for en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten, uanset hvornår de er kommet på bøgerne. Et udlån, der ikke har været udsat for en væsentlig forøgelse af kreditrisikoen siden første indregning, vil sædvanligvis have en begrænset tabsrisiko på en 12 måneders basis, hvorfor nedskrivningsbeløbet må antages at blive af en beskeden størrelse. Da kreditrisikoen ved første indregning så at sige er referencepunktet for modellen, er det i sagens natur kritisk, at kreditrisikoen bliver fastlagt på et så informeret grundlag som muligt allerede ved indgåelse af et udlån. Renteindtægter på udlån i trin 1 beregnes med udgangspunkt i det kontraktlige udestående.  Nedskrivningen er således blot en regulering af værdien på porteføljebasis.

Det kritiske ved trin 2 i modellen er at identificere, hvornår der indtræffer en væsentlig forøgelse af kreditrisikoen, forstået som en væsentlig forøgelse af sandsynligheden for, at låntager ikke længere vil kunne leve op til sine kontraktlige forpligtelser (Probability of Default, PD). Ændringsbekendtgørelsen indeholder modsat IFRS 9 specifikke retningslinjer herfor. Disse er:

Hvis instituttet benytter en PD-baseret model, gælder følgende:

PD 12 måneder ved etablering  PD 12 måneder på måletidspunktet  PD liv på måletidspunktet 
< 1 %  Stigning på 0,5 % eller mere  og en fordobling 
1 % eller derover Stigning på 2,0 % eller mere  eller en fordobling 

Hvis instituttet benytter en simplere metode, gælder det, at en negativ vandring på mindst én bonitetsklasse efter Finanstilsynets vejledende rating klassifikation (1, 2a, 2b osv.) udgør en væsentlig stigning i kreditrisikoen.

Der gælder en undtagelse for udlån med høj kreditkvalitet defineret som 12 måneders PD på under 0,2 % ved anvendelse af PD-baserede modeller og rating klasse 2a eller bedre efter Finanstilsynets ved anvendelse af simplere modeller. Der er en formodningsregel om, at kreditiriskoen er steget væsentligt, hvis kunden har været i restance i mere end 30 dage.

Renteindtægter på udlån i trin 2 beregnes med udgangspunkt i det kontraktlige udestående. Nedskrivningen er således blot en regulering af værdien på porteføljebasis.

Trin 3 svarer i al væsentlighed til de udlån, der i dag klassificeres som OIV-udlån.

Nedskrivninger skal beregnes ud fra et neutralitetsprincip og udgøre et sandsynlighedsvægtet beløb. Beregning af nedskrivninger i trin 1 og ikke svage udlån i trin 2 kan baseres på generiske data omkring tab i tilfælde af misligholdelse (LGD). For svage udlån i trin 2 og for udlån i trin 3 gælder, at der skal foretages en individuel beregning, sådan som det kendes fra OIV-beregningerne efter de nuværende bestemmelser. Modsat de nuværende bestemmelser gælder det dog, at der som minimum skal beregnes på tre scenarier: et positivt, et neutralt og et negativt.

Generelt gælder, at vurdering af ændring i kreditrisikoen og estimering af tab skal baseres på fremadrettet information, jf. følgende citat fra bekendtgørelsen:

Information, som er rimelig og egnet til at understøtte vurderinger om aktivernes kreditrisiko, og som virksomheden har adgang til på balancedagen uden urimelige omkostninger eller indsats, om tidligere indtrufne begivenheder, aktuelle forhold og prognoser om fremtidige økonomiske forhold.

Det vil derfor være nødvendigt at vurdere, i hvilken retning de faktorer, som påvirker kreditrisikoen bevæger sig og tilsvarende størrelsen af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD).  Sidstnævnte indebærer bl.a. fremadrettede vurderinger af modtagne sikkerheder.

Der indføres nye oplysningskrav. Alle institutter skal opdele såvel bogført værdi som specifikation af nedskrivninger på udlån i de tre trin, ligesom metoder og forudsætninger for de anvendte modeller skal beskrives. Det omfatter bl.a.

1) Hvorledes virksomheden vurderer, om kreditrisikoen er steget betydeligt siden første indregning

2) Hvordan lav kreditrisiko er fastsat, og i hvilke kategorier af aktiver, der indgår aktiver med lav kreditrisiko

3) Hvilke definitioner på misligholdelse, virksomheden har anvendt og begrundelser herfor

4) Hvordan aktiverne er grupperet, når der er foretaget gruppevis vurdering

5) Hvordan virksomheden har vurderet, at et aktiv er kreditforringet.


Børsnoterede institutter skal endvidere giver yderligere oplysninger omkring sikkerhedsstillelser, herunder beskrivelse af væsentlige ændringer i værdien.

Bestemmelserne skal anvendes med tilbagevirkende kraft, dog således at hvis det ikke på pålidelig vis er muligt at gøre dette uden efterrationalisering, skal sammenligningstal for 2017 ikke tilpasses. Hvis det ikke er muligt at opgøre, om et ikke OIV udlån har været udsat for en væsentlig forøgelse af kreditrisikoen siden første indregning, skal det lægges til grund, at de har været udsat for en væsentlig forøgelse af kreditiriskoen. Dermed placeres det i stade 2 med fuld nedskrivning til følge. Der er derfor en væsentligt incitament til at etablere pålidelige data tilbage i tid.

Klassifikation og måling af finansielle aktiver

Med de nye klassifikations- og målingsbestemmelser introduceres kategorien dagsværdi over anden totalindkomst. Det betyder, at finansielle aktiver indplaceres i én af følgende kategorier:

  1. Amortiseret kostpris

  2. Dagsværdi over anden totalindkomst

  3. Dagsværdi over resultatopgørelsen.

Kategori 1 omfatter finansielle aktiver, der indgår i en forretningsmodel, hvis formål er at indkassere de kontraktlige pengestrømme. Det vil typisk omfatte udlån. Kategori 2 omfatter finansielle aktiver, der indgår i en forretningsmodel, hvis formål er såvel besiddelse med henblik på at indkassere de kontraktlige pengestrømme som salg. Det kan omfatte obligationer i likviditetsporteføljer. Finansielle aktiver, der indgår i andre forretningsmodeller, indgår i kategori 3. De indgår ligeledes i kategori 3, hvis de kontraktlige pengestrømme omfatter andet end tilbagebetaling af hovedstol og renter. Det omfatter fx aktier konvertible obligationer, strukturerede produkter (fx forretning baseret på udviklingen i et aktieindeks) o.lign. 

Ved klassifikation som dagsværdi over anden totalindkomst gælder, at der skal laves en underliggende amortiseret kostprisberegning inklusive nedskrivning for kredittab efter den ovenfor beskrevne model. Differencen mellem den amortiserede kostpris og dagsværdien indregnes i anden totalindkomst.

Afslutning

IFRS 9 er nu implementeret i det danske regelsæt, og der er utvivlsomt tale om en mindst lige så stor ændring som ved overgangen til det IFRS-baserede regelsæt i 2005.  Den nye model vil være langt mere følsom over for data (PD’ere, LGD’ere) end den nuværende model, og uanset at modeludvikling er langt i datacentraler, forestår et stort arbejde i de enkelte institutter med at sikre, at de data, der anvendes, er så valide, at de giver et rimeligt grundlag for at opføre tab efter de nye regler 1. januar 2018.

Kontakt os

Benny Voss
Partner, statsaut. revisor
Tlf: 3945 3023
E-mail

Jan Fedders
Global IFRS-partner
Tlf: 3945 9101
E-mail

Følg PwC