Endegyldigt farvel til eksportmomslånet fra 15. januar 2018

Folketinget har tirsdag vedtaget lovforslaget, der afskaffer eksportmomslånet.

Vi har tidligere skrevet en nyhed om, at det rentefrie stående lån i eksportmomsordningen stod for fald – det er nu blevet en realitet.

Eksportmomslånet bliver afskaffet pr. 1. januar 2018 og skal indfries senest den 15. januar 2018.

Hvis lånet ikke indfries inden fristen, bliver kravet forrentet med ca. 8 % pr. anno.

Har I fundet alternativ finansiering?

Nu hvor afskaffelsen af eksportmomslånet er en realitet, er der ikke lang tid til at finde alternaiv finansiering til indfrielsen af eksportmomslånet.

Vi har tidligere skrevet en nyhed om mulighederne for at optimere likviditeten internt i virksomheden. Det kan I læse mere om her.

Den anden halvdel af eksportmomsordningen forbliver

Selvom det rentefrie stående lån forsvinder, så er der fortsat mulighed for at fakturere virksomhedens eksportomsætningen igennem en særskilt momsregistrering (eksportenhed).

Ved at koordinere momsangivelserne i virksomhedens hovedenhed og eksportenhed, kan virksomhederne opnå en løbende likviditetsfordel. Likviditetsfordelen afhænger af, om virksomheden er på måneds, kvartals- eller halvårsafregning. Læs mere om den mulighed her.

Vil du høre mere om afskaffelsen af eksportmomslånet, og hvilke muligheder der fortsat består, så står vi gerne til rådighed for sparring.

Kontakt os

Jesper Bianco Hildebrandt
Senior Manager, indirekte skatter
Tlf: 8932 5665
E-mail

Følg PwC