Lovforslag om grænseoverskridende fusioner

Nyt lovforslag flytter det skattemæssige virkningstidspunkt for skattefrie, grænseoverskridende fusioner mv., hvor et dansk ophørende selskab fusionerer mv. med et udenlandsk fortsættende selskab.

I 2017 tabte Skatteministeriet en sag i Østre Landsret (SKM2017.683.ØLR), hvor ministeriet gjorde gældende, at når et dansk selskab fusioneres ind i et koncernforbundet udenlandsk selskab, da skal skattepligtsophøret sidestilles med et ophør af koncernforbindelse, der udløser krav om delårsopgørelse.

Konsekvensen af argumentet var, at det danske selskabs skattepligt skulle fortsætte til tidspunktet for fusionens vedtagelse (august 2008), hvilket gav Danmark ret til at beskatte en renteindtægt på 140 mio. kr., som var indtjent i det danske selskab i ”mellemperioden” mellem den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato (tilbagevirkende kraft til primo februar 2008) og vedtagelsesdagen (august 2008).

Det danske selskab gjorde imidlertid gældende, at der netop ikke var krav om delårsopgørelser, når fusionen skete koncerninternt, og det forhold, at det danske selskabs skattepligt ophørte ved fusionen, ændrede ikke herpå. Fusionen skulle derfor – ligesom når to danske koncernselskaber fusioneres sammen – tillægges skattemæssig virkning i Danmark pr. den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato (februar 2008). Dermed havde Danmark ikke ret til at beskatte selskabets renteindtægt i perioden fra februar til august 2008 på i alt 140 mio.kr.

Østre Landsret var enig med selskabet, idet der henvistes til, at reglerne om delårsopgørelse forudsætter, at der sker et koncernophør, hvilket ikke er tilfældet, når fusionen sker mellem to selskaber i samme koncern. Endvidere fandt Østre Landsret, at udtræden af en national sambeskatning ikke kunne sidestilles med ophør af koncernforbindelse. Fusionen skulle således tillægges skattemæssig virkning i Danmark pr. den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato (februar 2008), hvorfor Danmark ikke havde ret til at beskatte selskabets renteindtægter.

Dette er årsagen til, at Skatteministeriet nu har fremsat lovforslag L 207 om ”Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer”.

Efter lovforslaget vil fusioner, tilførsler af aktiver og spaltninger, hvor et dansk selskabs aktiver eller gæld indskydes i et udenlandsk selskab, først få skattemæssig virkning i Danmark pr. den dato, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. En fusion, som den i Østre Landsretssagen, vil således efter de nye regler først have virkning ved vedtagelsen i august 2008, hvorved Danmark kan beskatte det danske selskabs løbende indtægter indtil dette tidspunkt.

Et udkast til lovforslaget har været i høring, og her blev det bl.a. anført, at lovforslaget medførte en uhensigtsmæssig dobbeltbeskatning. Hvis udlandet – som i den offentliggjorte sag – tillægger omstruktureringen virkning pr. den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato, beskattes det ophørende danske selskabs indkomst frem til vedtagelsesdagen af såvel udlandet som Danmark. Skatteministeriet var enige i, at der skete dobbeltbeskatning, og eftersom der ikke findes danske regler, der kan lempe dobbeltbeskatningen i den situation, henviste Skatteministeriet til, at lempelse skulle søges efter en gensidig aftaleprocedure i henhold til de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster. Desværre en dyr og besværlig vej at gå for at opnå lempelse, og den anviste vej kan jo ikke bruges, hvis der sker fusion med lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Skatteministeriet blev også gjort opmærksom på, at den foreslåede regel havde en uhensigtsmæssig funktion, hvis det ophørende selskab i stedet for renteindtægter havde renteudgifter til det selskab, som det blev fusioneret ind i. Her ville det danske selskab således have ret til fradrag i Danmark, samtidig med at renteindtægterne ikke blev beskattet i udlandet, fordi udlandet betragtede det danske selskab for ophørt allerede på den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato. Til dette var Skatteministeriets eneste svar, at spørgsmålet hvilede på en forudsætning om, at udlandet tillagde omstruktureringer virkning pr. den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato, hvilken forudsætning Skatteministeriet ikke mente, der kunne lægges til grund. Hertil må dog siges, at forudsætningen ikke er mere sjælden, end at den netop var aktuel i den offentliggjorte sag.

Det skal bemærkes, at den nye regel kun gælder, når et dansk selskab ophører. Hvis det er et udenlandsk selskab, der ophører ved, at det fusioneres ind i et dansk koncernforbundet selskab, da vil fusionen skattemæssigt have tilbagevirkende kraft til den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato. Det er nemlig de almindelige regler, der gælder, når det ophørende selskab er udenlandsk, dvs. at eftersom der ikke sker ophør af koncernforbindelse, da skal der ikke udarbejdes delårsopgørelser, og derfor kan fusionen få tilbagevirkende kraft.

Der gælder ifølge den nye regel en enkelt undtagelse. Hvis det modtagende selskab indgår i en international sambeskatning, og det indskydende danske selskab har været en del af den internationale sambeskatning frem til fusionens vedtagelse, gælder den nye regel ikke. Fusionen vil da kunne få tilbagevirkende kraft, sådan at den tillægges skattemæssig virkning efter danske regler pr. den selskabsretlige/regnskabsmæssige fusionsdato.

Ifølge lovforslaget skal den nye regel have virkning for selskabsmæssige omstruktureringer, hvor mindst ét af de deltagende selskaber har vedtaget transaktionen den 23. marts 2018 eller senere.

Link til lovforslaget

Kontakt os

Lars Thygesen

Director, Tax, PwC Denmark

Tlf: 8932 5571

Ditte Julie Velling

Senior Manager, PwC Denmark

Tlf: 3945 9210

Følg PwC