Nye ideelle boliger til 50+

Tekst og tal: Peter Schnell Jensen, PwC Real Estate og Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark
Artiklen er bragt i Huset, august 2018

Antallet af personer i segmentet 50+ i Danmark stiger, samtidig med at der i boligefterspørgslen er fokus på service til at optimere frihed og aktiviteter. Hvad er 50+-boliger, og hvordan kan markedet for dette segment se ud om ti år?

I ejendomsbranchen tales om ældreboliger, seniorboliger, boliger til ”50+segmentet” eller ”den 3. alder”. The Economist foreslår begrebet ”OWLS” (Older Working Less, Still earning) som term for det nye aktive, købestærke segment, imens andre kalder segmentet for ”seenagers” med henvisning til, at segmentet er vores tids nye købestærke gruppe, som teenagere var i 1950’erne.

I Danmark benytter vi oftest termer som ”senior-/ældresegmentet”. Samtidig hersker der bred enighed om, at den rette terminologi ikke er fundet endnu, fordi klangen af seniorboliger, ældreboliger og lignende ikke altid giver de ønskede associationer om det gode og aktive liv. Det skyldes, at der er sket en udvikling i segmentet.

Det gode liv i den 3. alder

Befolkningen bliver nemlig ældre, samtidig med at man også forbliver mere frisk i en længere periode, og livskvaliteten generelt øges. I 2040 vil en fjerdedel af befolkningen være over 65 år, hvilket i forhold til i dag er en stigning på fem procentpoint eller omkring 430.000 personer. Samtidig stilles der andre krav til tilværelsen, end man tidligere har gjort. Den udvikling betyder også, at opfattelsen og definitionen af segmentet justeres. ”Tænketanken – Den nye 3. alder” kommer tættere på en ny terminologi, når de kalder det for ”det gode liv i den 3. alder”. Udviklingen sætter ikke bare sit aftryk på vores forståelse af segmentet. Det sætter i den grad også sit aftryk på ejendomsbranchen, som skal forholde sig til, hvad der egentlig er den ideelle bolig til det gode og aktive liv, hvor vi ældes i forskellig takt.

Ny virkelighed, hvor ”one size fits all” ikke duer

Den ideelle bolig til det gode liv skal passe ind i spændet fra cirka 50 til 75 år. Det betyder, at ejendomsbranchen står over for at skabe optimale fysiske rammer, der understøtter segmentets interesser og netværk, uanset om det er business, sport, kultur eller samvær – og uanset alder. Det betyder, at der ikke skal laves ”one size fits all”. Man skal forstå segmentet og tænke miljø, service, og fleksibilitet ind. Der er dermed behov for at forholde sig til en ny virkelighed med en anden dynamik, hvor nye udfordringer er i spil. Ifølge Institut for Fremtidsforskning er en af udfordringerne de sociale netværk, der i stigende grad bliver venskabsbaseret frem for familiebaseret.

Professionelle bofællesskaber

Fokus på det gode liv, supersegmentering og blandt andet nye sociale netværk udstikker pejlemærker for ejendomsbranchen, i forhold til hvordan fremtidens ideelle bolig til det gode og aktive liv skal være. I dag eksemplificerer bofællesskaberne den sammenhængskraft, der skal drive fremtidens ideelle boliger og understøtte det gode og aktive liv. I bofællesskaberne er det venskabsbaserede sociale netværk i centrum. Bofællesskaberne er typisk i lille skala. Det interessante er, at bofællesskaberne i høj grad serviceres af fællesskabet. Det fungerer godt, men der lurer en fare for tilsanding. Udfordringen kan blive, at når alle beboere er 75+ år, hvem vil så flytte ind som 50-årig, og hvad sker der, når de drivende kræfter i fællesskabet forsvinder? Løsningen på udfordringen kan være, at der skal indarbejdes en vis dynamik i sammensætning af persongrupper i de forskellige fællesskaber.

Fremtiden om ti år kan blive storskalaservicerede fællesskaber med individuelle boliger, der afløser og professionaliserer bofællesskabet, men bevarer det venskabsbaserede netværk. Det vil være storskala, fordi den service, der vil blive efterspurgt, kræver et vist driftsøkonomisk setup. Det er separate fællesskaber, der servicemæssigt hænger sammen med andre fællesskaber, eller nærmiljøets hoteller, kontormiljøer, restauranter, plejecentre mv. Det er de nye bofællesskaber, der skaber rammen for den ideelle bolig og det gode og aktive liv.

Denne nye model vil også have den store fordel at kunne skabe rum for forskellige ældningsgrader, for eksempel for et par, hvor den ene part er frisk, mens den anden part har et øget behov for hjælp. Der kan således tilbydes en række muligheder til at understøtte det aktive liv og samtidig have faciliteterne til at kunne yde øget støtte i forhold til design såvel som service, hvor det kræves.

Internationalt perspektiv

Når vi ser ud i verden, understøttes betragtningerne om de servicerede fællesskaber i for eksempel Australien og USA. Her er der høj grad af supersegmentering i de fuldt servicerede ”senior villages”. Et eksempel er Arbour Berry i Australien. Det er 110 sammenhængende boliger for 50+-segmentet. Her samtænkes blandt andet fitness, mødefaciliteter, læge og wellness sammen med de ældre beboere. Supersegmenteringen og Arbour Berry kan være pejlemærker for, hvor boligmarkedet er på vej hen i løbet af de næste ti år i Danmark.

Eksempel: Arbour Berry, Sydney Australien

Målgruppe: +55 år
Indkomst: Mellem-høj
Skala: 110 boliger
Lokation: Syd for Sydney
Service, faciliteter og management:
Fitness, mødefaciliteter, lægehjælp, wellness, sikkerhed, indbygget alarmering, rehabilitering, on-site manager, kunstværksted, biograf, indendørs og opvarmet pool, grøntsagshaver, BBQ-arealer, håndværk, billard, lounge, bibliotek, fælleskøkken, restaurant, beboerkomité, vært.

Kilde: www.thearbourberry.com.au

Kontakt os

Peter Schnell Jensen
Senior Manager, PwC Denmark
Tlf: 3945 9747
E-mail

Følg PwC