Sikker og robust datadeling på tværs af myndigheder er fundamentet for god borgerservice

Den offentlige sektor i Danmark er præget af en høj modenhed i forhold til at dele og anvende data på tværs af myndigheder sammenlignet med andre lande. Nogle domæner, som sundhed, arbejdsmarked og geodata, har gennem mange år etableret og arbejdet med fælles standarder, domænearkitekturer og fysiske infrastrukturkomponenter. Det har medvirket til at gøre det lettere at samarbejde og løse myndighedsopgaver på tværs af aktører inden for hvert domæne.

Selvom den offentlige sektor er præget af høj modenhed inden for datadeling, er der fortsat et forbedringspotentiale i den offentlige sektor, så datadeling kan bidrage til at skabe yderligere værdi for myndigheder, virksomheder og borgere i Danmark. Derfor er vi i PwC i gang med at etablere en moderne ”datafabrik”, der giver kommuner og andre samarbejdspartnere et solidt fundament til at arbejde innovativt med dataudstilling og dataanalyse.

Et heterogent landskab af offentlige datainfrastrukturer

I dag består den offentlige sektor af mange forskellige datadomæner, som bindes sammen af et net af integrationer og infrastrukturkomponenter. Mens andre lande har valgt at ”starte på et rent stykke papir” med at designe og etablere centraliserede og nationale infrastrukturkomponenter (eks. Estlands X-Road), er Danmark både begunstiget og begrænset af en veludviklet og heterogen eksisterende offentlig datainfrastruktur. Dette skyldes dels, at mange af vores autoritative registre har mange årtier på bagen, eks. har CPR-registret fejret 50-års fødselsdag i år, og dels, at vi har en forvaltningskultur, hvor dataejerskabet er placeret hos myndigheden på det enkelte domæneområde.
Inden for de forskellige datadomæner i den offentlige sektor arbejdes der målrettet på at finde den rette balance mellem at skabe den mest forvaltningsnære og fleksible it-infrastruktur, som passer lige netop til det respektive domæne, og samtidig at sikre et mere sammenhængende fællesoffentligt dataøkosystem, der gør op med historisk betingede afvigelser og silobevarende logik. At finde denne balance kræver ofte komplekse og svære kompromisser, snarere end enkle og nemme beslutninger mellem gode og dårlige løsninger. Eksempelvis findes på geodataområdet en lang række internationale standarder for data- formater og dataudveksling, som kan udgøre en barriere for anvendere fra andre fagområder.

Kommunerne bør anvende tilgængelige data fra andre myndigheder

Kommuners sagsbehandling kan på en række områder med fordel suppleres med andre data end kommunens egne, hvilket bl.a. kan medvirke til øget automatisering af dele af den samlede sagsbehandlingsproces samt bidrage til vurdering af effekter af en given indsats. Kommuner bør derfor i højere grad afsøge muligheder for i deres sagsbehandling at inkludere data fra andre myndigheder, som udstilles gennem eksisterende datainfrastrukturløsninger. Eksempler på eksisterende datainfrastrukturer, der understøtter og bidrager til deling af offentlige data, er:

  • KOMBITs Serviceplatform og Støttesystemer
  • Den Fællesoffentlige Datafordeler til distribution af fællesoffentlige grunddata
  • Det Fælles Datagrundlag på arbejdsmarkedsområdet
  • ERST Distribution til deling af offentlige data på erhvervsområdet
  • Statistikbanken til deling af Danmarks Statistiks data
  • Generel UdstillingsLøsning, som er under udvikling til udstilling af data på skatteområdet
  • Den Nationale Serviceplatform til deling af data på sundhedsområdet
  • Danmarks Miljøportal på miljøområdet
  • Kortforsyningen til deling af geodata
  • Open Data DK til deling af frie data

PwC oplever dog, at offentlige myndigheder i dag er afholdende over for at indgå formaliserede, indbyrdes serviceaftaler for herigennem at stille en række krav til den dataudstillende myndighed såsom krav til f.eks. forsyningssikkerhed, performance og sikkerhed. Dette er problematisk, idet den samlede dataværdikæde ofte består af mange it-løsninger, der leverer data til hinanden, og som derfor er afhængige af hinanden. Mange kommuner får adgang til offentlige data fra andre danske myndigheder via KOMBITs Serviceplatform. Kommuner – og deres leverandører – indgår serviceaftaler med KOMBIT for at få adgang til Serviceplatformen. For at sikre, at den enkelte kommune opnår en komplet forsynings-sikkerhed af den samlede dataportefølje, er det således nødvendigt, at de ”bagvedliggende” myndigheder kan give en tilsvarende garanti for leverancesikkerheden. Ikke alle offentlige myndigheder tilbyder dette, hvilket er en udfordring for den samlede ”ansvarskæde”, som dermed udfordrer anvendernes tillid til den samlede leverance. Anvendere reagerer som oftest ved fortsat at opbevare og vedligeholde sine egne data lokalt – også selv om andre myndigheder opdaterer præcis de samme data.

Kommuner skal arbejde for at udstille egne, relevante data

Kommuner kan med fordel udstille sine data til andre anvendere på en struktureret måde, dels for at minimere arbejdet med manuelt at lave dataudtræk, og dels for at give andre mulighed for at drage nytte af kommunens data. Men hvordan griber kommunen det an?


Hvem er målgruppen for mine data?
Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem målgruppen er for udstilling af data og at kortlægge deres behov, inden man designer sine datatjenester. Først og fremmest er det vigtigt at beslutte, om det alene er interne anvendere fra kommunens øvrige forvaltningsområder, eller om der er tale om eksterne anvendere som virksomheder, borgere og andre myndigheder. Det er vigtigt at inddrage anvenderne under udviklingen af datatjenesterne, således at uklarheder, ændringer i behov og nye teknologiudviklinger medtages i den videre udvikling. Kravspecifikationen er således ikke længere et færdigt produkt, men en levende dokumentation, der bor i de værktøjer, som dataudstillingsprojektet benytter til sin daglige planlægning.

Hvor langt skal vi gå i understøttelsen af målgruppens behov?
Selv om anvenderes krav er vigtige, så er det essentielt at finde den rette balance mellem at skræddersy tjenester til enkelte anvenderes behov og på den anden side at designe noget, der er genbrugeligt på tværs af mange anvendergrupper. Mange offentlige datadistributører har skiftet fokus til primært at levere datatjenester til de mest generelle anvenderbehov frem for at skræddersy datatjenester til særlige enkeltanvendelser. Tendensen er, at tredjeparter supplerer og leverer datatjenester til de mere særlige anvenderbehov. Bevægelsen hen imod mere generiske datatjenester skal blandt andet ses i lyset af, at offentlige data i større omfang end tidligere åbnes op og tilbydes uden omkostninger til andre myndigheder såvel som til borger og private virksomheder.

Hvordan skal vores data udstilles rent teknisk?
Offentlige myndigheder kan blive langt bedre til at lære af hinanden og til at genbruge de tekniske komponenter, som hver myndighed bygger selv eller i fællesskab med andre myndigheder. Mange af de førnævnte offentlige datadistributionsløsninger består af tekniske komponenter, som i langt højere grad kunne genbruges på tværs. Det er derfor oplagt for en kommune, der ønsker at udstille dele af sine data, at afsøge, hvorvidt der allerede findes eksisterende datainfrastrukturer, som er velegnede hertil, og indlede en dialog med den ansvarlige herfor.

PwC har en løsning på vej, der gør det let at komme i gang med dataanalyse og –udstilling

I PwC har vi observeret, at mange offentlige myndigheder såvel som private virksomheder har svært ved at komme i gang med at arbejde struktureret med både avancerede dataanalyser og udstilling af egne data. Det betyder, at data – som ofte betegnes som det nye grundstof – ikke skaber den værdi for samfundet, som de har potentiale til.
PwC har derfor igangsat udviklingen af en ”datafabrik”, som kan bidrage til at nedbringe barriererne således, at eksempelvis kommuner kan få adgang til en avanceret dataplatform, der kan understøtte behovene for at udføre avancerede dataanalyse såvel som sammenstilling og distribution af data.

Datafabrikken har følgende karakteristika:

  • Kan håndtere store mængder af både strukturerede og ustrukturerede data. Dette muliggør behandling af både velstrukturerede data som databasetabeller samt mere ustrukturerede data som eks. sensordata eller sagsdokumenter.
  • Er kompatibel med de fleste analyseværktøjer, så vi kan hjælpe din kommune med at gennemføre værditilførende analyser på jeres data.
  • Er designet til at efterleve GDPR ved bl.a. at sikre, at din kommunes data holder sig inden for EU’s grænser i et indhegnet datacenter. Det betyder, at I kan vide jer sikre på, at data er i gode hænder.
  • Er bygget til, at det skal være nemt at migrere data og funktionalitet til jeres eget it-miljø, så I efterfølgende kan overtage ejerskabet over f.eks udstillingsmodeller, services og dataanalyser.

Hvis du vil vide mere

I PwC er vi på udkig efter interessante samarbejder med myndigheder, som ønsker at afdække og afprøve mulighederne i PwC’s datafabrik. Lyder det interessant? Så er du meget velkommen til at komme forbi vores stand på Digitaliseringsmessen (stand nr. S2 i hal C), hvor du dels kan høre et oplæg om datafabrikken klokken 10.30 og dels kan få en dialog med en af vores konsulenter.

Kontakt os

Esben Toft

Partner, Head of Digital, Automation & Data, PwC Denmark

Tlf: 4072 5767

Mads Bjørn-Møldrup

Senior Manager, PwC Denmark

Tlf: 3945 9427

Følg PwC