Lovforslag om afbureaukratisering af forskerskatteordningen

04/10/18

Regeringen har den 3. oktober 2018 fremsat lovforslag om afbureaukratisering af forskerskatteordningen (KSL §§ 48 E - 48 F). Lovforslaget indeholder en række forbedringsforslag.

1 - "Filialproblemet"

En nøglemedarbejder, som i øvrigt opfylder betingelserne, får mulighed for at anvende ordningen, selv om vedkommende har været ansat inden for samme juridiske enhed forud for ansættelsen hos den danske arbejdsgiver. Formålet med denne del af lovforslaget er at ophæve samtidighedskravet, så virksomhederne – uanset etableringsform – har lige mulighed for at opfylde betingelserne for at anvende forskerskatteordningen. Ændringen vil navnlig få betydning i tilfælde, hvor en medarbejder skifter arbejdssted fra et udenlandsk selskab til dets faste driftssted i Danmark.

2 - "Samtidighedsbetingelsen"

En forenkling af ansættelseskravet således at vurderingen af, om der består et ansættelsesforhold med en dansk arbejdsgiver, vil blive afgjort efter samme kriterier, som gælder ved afgørelse af begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. Det medfører, at en medarbejder, der bliver skattepligtig af vederlag for arbejde i tjenesteforhold, som udgangspunkt kan anvende forskerskatteordningen, såfremt vedkommende opfylder de øvrige betingelser, der gælder for hhv. forskere og nøglemedarbejdere.

Herved vil praksis for, at der skal foretages en særskilt vurdering af ansættelsesforholdet i relation til § 48 E, herunder kravet om en formel dansk arbejdsgiver, dvs. skriftlig, bindende ansættelseskontrakt med den danske arbejdsgiver, blive afskaffet. Det vil dog fortsat være nødvendigt for virksomheden at kunne dokumentere ansættelsesvilkårene for den pågældende medarbejder i forbindelse med, at virksomhedens indeholdelsespligt efter reglerne for forskerskatteordningen indtræder. Dette får bl.a. betydning for udstationeringer fra et udenlandsk til et dansk koncernselskab.

3 - "Barselsproblemet"

En bestemmelse, som skal forbedre nøglemedarbejderes muligheder for at forblive på ordningen, når vederlagskravet som følge af barselsorlov ikke kan opfyldes, dvs. der kan ses bort fra vederlagskravet, hvis manglende opfyldelse skyldes en periode med barsel. Samtidig vil det ikke længere have betydning, om en barselsperiode strækker sig over et eller flere indkomstår. Dispensation fra vederlagskravet i disse tilfælde medfører ingen forlængelse af ordningen.

4 - "Efterbetalt bonus"

Betingelsen om, at medarbejderen ikke må have været almindeligt skattepligtig til Danmark i de seneste ti år, skal ikke gælde i tilfælde, hvor en medarbejder efter sin fratræden af en stilling, som har dannet grundlag for beskatning under forskerskatteordningen, får udbetalt en efterfølgende bonus i tilknytning til ansættelsesforholdet. Såfremt medarbejderen ikke har opbrugt maksimumperioden på ordningen og senere ønsker at anvende en resterende periode på ordningen, vil bonussen ikke indgå ved vurderingen af, om medarbejderen opfylder betingelsen om, at vedkommende ikke må have været almindeligt skattepligtig til Danmark inden for de seneste ti år.

Praksis om månedsregel

Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne, at den iht. praksis gældende månedsregel (eller længere efter omstændighederne) vedrørende påbegyndelse af ansættelsesforholdet i forbindelse med indtræden af skattepligt fortsat er gældende.

Kontakt os

Per Ørtoft Jensen
Partner, PwC Denmark
Tlf: 3945 9788
E-mail

Følg PwC