Danske beneficial ownership-sager – EU-Domstolen bekræfter Skattestyrelsens overordnede praksis

26/02/19

Den 26. februar 2019 afsagde den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) deres præjudicielle afgørelser i de danske beneficial ownership-sager.

Sagerne vedrører kildeskat på udbytter og renter betalt fra danske selskaber til deres moderselskaber i andre EU-medlemslande. Resultatet af dommene er, at Skattestyrelsens praksis i sagerne overordnet set er i overensstemmelse med EU-retten, og at medlemsstaterne er berettiget til at indeholde kildeskat, uanset om de har implementeret en anti-misbrugsbestemmelse i national ret eller ej. EU-Domstolen slår desuden fast, at sagerne skal afgøres ud fra et generelt anti-misbrugsprincip i EU-retten. 

Skatteministeriet har i sagerne argumenteret for, at moderselskaberne beliggende i en EU-medlemsstat ikke skal kunne drage fordel af moder-/datterselskabsdirektivet og rente-/royalty-direktivet, fordi de anser moderselskabet som et rent gennemstrømningsselskab og ikke som beneficial owner af betalingerne.

De forenede sager består af to sager om kildeskat på udbytter: C-116/16 og C-117/16 og fire sager om kildeskatter på renter: C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16.

Konklusion – dommene fra EU-Domstolen

EU-Domstolen har slået fast, at der eksisterer et generelt anti-misbrugsprincip i EU-retten, som forpligter medlemsstaterne til at nægte fordele efter EU-retten i misbrugstilfælde, selv hvis der ikke findes nationale eller overenskomstmæssige misbrugsbestemmelser.

Konsekvensen er, at sagerne skal afgøres på baggrund af en analyse af, om de anvendte arrangementer med indskudte holdingselskaber udgør misbrug. Til brug for denne analyse har EU-Domstolen bidraget med nogle retningslinjer. For det første indeholder analysen både et objektivt og et subjektivt element, hvoraf det objektive element består i, at strukturen skal være etableret for at opnå en uretmæssig skattefordel efter direktivet, og det subjektive element består i, at opnåelsen af dette var et af hovedformålene med strukturen.

EU-Domstolen giver følgende bidrag til, hvornår misbrug kan anses for at foreligge:

  • Hvis et gennemstrømningsselskab er indskudt i strukturen med den konsekvens, at en skattebetaling undgås.
  • Hvis udbytte eller renter er viderebetalt kort efter at være modtaget.
  • Hvis det indskudte holdingselskab mangler økonomisk aktivitet og reel substans.
  • Hvis der er en tidsmæssig sammenhæng mellem ændringer i national skattelovgivning og indskydelsen af holdingselskaberne.

Sammenfattende har EU-Domstolen bidraget med vigtige betragtninger til sondringen mellem velbegrundende kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed på den ene side og misbrug på den anden side, både i forhold til strukturer, der er etableret før implementeringen af EU’s direktiv om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD) og efter.

Næste skridt

Efter EU-Domstolens afgørelser fortsætter sagerne ved Østre Landsret og Vestre Landsret, hvor det er op til de nationale domstole at afgøre, hvorvidt konstruktionerne i de enkelte sager udgør misbrug og kan tilsidesættes.

Kontakt os

Søren Jesper Hansen

Partner, Tax, PwC Denmark

Tlf: 3945 3320

Daniel Noe Harboe

Partner, Tax, PwC Denmark

Tlf: 3945 9582

Kristoffer Kowalski

Partner, Tax, PwC Denmark

Tlf: 3945 9397

Martin Poulsen

Partner, Tax, PwC Denmark

Tlf: 8932 5526

Følg PwC