27/01/21
EU og Storbritannien indgik den 24. december 2020 en handels- og samarbejdsaftale om det fremtidige forhold efter Brexit (”Aftalen”). Aftalen får betydning for en række forhold, når virksomheder har medarbejdere, som arbejder mellem UK og EU fra og med den 1. januar 2021.
Aftalen gælder som udgangspunkt for situationer, som er nyetablerede tidligst den 1. januar 2021. For situationer, som blev etableret før den 1. januar 2021, gælder den såkaldte ”Udtrædelsesaftale”. Danske virksomheder skal særligt være opmærksomme på forhold omkring immigration, social sikring og Posted Workers Directive.
EU-reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser ophørte den 1. januar 2021. Det vil sige, at det som udgangspunkt er britisk og dansk ret, som afgør rettigheder og pligter for medarbejdere og arbejdsgivere, der opererer mellem EU og UK. Den indgåede aftale indeholder dog regler, som delvist erstatter EU-reglerne.
Aftalen indeholder ingen samlede regler omkring immigration, idet udgangspunktet er, at den frie bevægelighed for personer ikke længere eksisterer. Imidlertid indeholder Aftalen enkelte regler, som kan have betydning for danske og britiske immigrationsregler samt immigrationsregler i øvrige EU-lande.
Det er de danske myndigheders vurdering, at reglerne i Aftalen umiddelbart omfattes af udlændingeloven. Denne opfattelse og vurdering har været lagt til grund under forhandlingsforløbet mellem EU og UK. Det betyder, at de regler, som allerede i dag gælder i forhold 3. landsstatsborgere (dvs. borgere med statsborgerskab i et land uden for EU), tilsvarende gælder for britiske statsborgere – uden særregler.
Myndighederne kan dog ikke udelukke, at der kan opstå helt særlige og usædvanlige situationer, hvor Aftalens regler kan påberåbes, fordi den konkrete situation ikke er direkte behandlet i udlændingeloven. Myndighederne vurderer dog, at der vil være tale om et meget begrænset antal situationer.
Baseret på drøftelser med myndighederne er det PwC’s opfattelse, at Aftalen bliver administreret efter udlændingelovens regler, hvorfor britiske statsborgere omfattes af de samme regler som øvrige 3. landsstatsborgere.
PwC følger fremover nøje udviklingen på området, herunder myndighedernes administration af Aftalens regler.
Hvordan Aftalen implementeres og administreres i UK og de øvrige EU-lande afgøres nationalt. Det forhold, at de danske myndigheder behandler britiske statsborgere som øvrige 3. landsstatsborgere, betyder ikke, at andre EU-lande anvender deres eksisterende lovgivning på britiske statsborgere. Det er derfor vigtigt at undersøge hvert enkelt lands regler i forhold til implementering og administration af Aftalens regler.
Aftalen betyder, at reglerne om koordinering af social sikring fortsætter. Det vil sige, at situationer, som er påbegyndt efter den 30. december 2020, også vil blive koordinerede, og det vil være muligt at fastholde medarbejdere på dansk social sikring ved at få en blanket A1 (eller tilsvarende) og dermed undgå at skulle betale britiske socialforsikringsbidrag. Også reglerne om EU-sygesikringsbeviset samt S1-blanketten forbliver uændrede.
Der er dog en række specielle forhold, som danske virksomheder skal være opmærksomme på:
Medarbejdere, som arbejder i flere lande (”multi-state workers”) bliver i udgangspunktet omfattet af uændrede lovvalgsregler.
Derudover skal man være opmærksom på, at Aftalen ikke regulerer interne forhold mellem EU-/EØS-landene. Såfremt en dansk virksomhed udstationerer en britisk statsborger til et andet EU-land, skal der ses nærmere på, hvilke regler der gælder.
De særlige EU-regler om udstationering af medarbejdere (udstationeringsdirektivet) gælder ikke længere mellem Danmark og UK. For danske virksomheder, som har britiske underleverandører, kan dette medføre, at den række privilegier, som udstationerede medarbejdere har nydt efter EU-reglerne, ikke længere gælder. Det kan derfor blive dyrere og administrativt vanskeligere at have britiske underleverandører.
Det er nu op til dansk ret, hvilke krav der kan stilles til den udstationerende virksomhed fra UK. Dog gælder der fortsat en EU-regel om, at britiske virksomheder, som udstationerer medarbejdere til Danmark, ikke må stilles bedre end virksomheder, som udstationerer fra EU-lande. Det vil blandt andet sige, at danske forpligtelser for udstationerende arbejdsgivere vil gælde som et minimum. Det vil eksempelvis sige forpligtelsen til at foretage anmeldelsen i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT).
I forlængelse af reglerne om udstationerede medarbejdere gælder EU-reglerne om anerkendelse af erhvervskvalifikationer ikke længere mellem EU og UK. Det vil sige, at erhverv, som er underlagt regler om erhvervskvalifikationer, reguleres efter nationale regler i hhv. Danmark og UK. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet for advokater, revisorer og læger.
Som dansk virksomhed indebærer aftalen, at man må tænke mobile medarbejdere mellem UK og Danmark som en selvstændig case og justere eventuelle generelle global mobility-politikker og compliance-programmer i forhold til det.
Med indførelsen af den meget omfangsrige handels- og samarbejdsaftale vil det blive afgørende at følge med i, hvordan aftalen vil blive administreret i praksis af britiske myndigheder, Europa-Kommissionen samt nationale myndigheder i EU-medlemslandene (herunder danske myndigheder) samt hvordan national lovgivning vil blive justeret på de områder, hvor det er relevant.
PwC følger løbende udviklingen.