Det er Above & Beyond Group, der står bag konferencen. PwC er strategisk partner, fordi konferencen bidrager til, at inspiration og viden om diversitet og inklusion bliver delt og diskuteret - noget som er helt afgørende for, at virksomheder kan handle og skabe forandring inden for denne vigtige agenda. Her er nogle af de væsentligste pointer fra dagen:
- Virksomheder, der fremmer en inkluderende kultur, står stærkere i konkurrencen; med bedre resultater og bedre evne til at tiltrække talenter
- De virksomheder, der tør gå foran og arbejder strategisk med den helt nødvendige kulturelle forandring, kommer til at høste resultaterne; og konkrete mål driver adfærdsændringer.
- Med diversitet følger forskellige perspektiver, som indebærer spændinger, og det skaber rum for mere kreative og innovative løsninger. Det giver adgang til en større talentpulje at ansætte etnokulturelle minoriteter.
- Vi skal omfavne nye teknologier som AI, men vi skal være meget bevidste om, at det bygger på den data, vi “føder” den med, og at data er biased. “Inclusive AI” bliver derfor vigtigt at sikre i brugen af teknologien.
- Vi ser allerede mere regulering på området, som har til formål at fremme diversitet og inklusion, og kan forvente mere i fremtiden.
Et eksempel på nyere regulering er EU’s direktiv om løngennemsigtighed - få mere viden om dette i vores webinar “Diversity and Pay Transparencey - New Legislation”.
Skal vi tage en snak om din virksomheds udfordringer og muligheder?
Vi samarbejder med ledere i erhvervslivet om deres arbejde med diversitet og inklusion, herunder strategi og implementering, og vi rådgiver om rapportering, som i stigende grad bliver vigtigt i takt med at der indføres lovgivning, som kræver transparens om status og planer.