Få et CPR-internettjek

Er dine personfølsomme oplysninger fortrolige?

Kreditkorttransaktion, rejseaktiviteter, kundeforhold, ordrehistorik, socialsager, sundhedsoplysninger, skatteoplysninger ... Listen af personfølsomme oplysninger er lang.

PwC kan hjælpe dig med en status på, om din virksomhed lækker CPR-numre på internettet, så du sikrer en korrekt beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Har du styr på personfølsomme oplysninger?

Offentlige institutioner og private firmaer er forpligtet til at passe godt på personfølsomme oplysninger, jf. Persondataloven. Samtidig lægger EU op til at øge straffen for at lække personfølsomme oplysninger.

I takt med den stigende digitalisering ender personfølsomme oplysninger dog tit med at ligge frit tilgængeligt på internettet. Og CPR-numre er ofte en central brik i at identificere personfølsomme oplysninger på tværs af forskellige informationssystemer.

Flere it-systemer, flere fejl

Ofte ses fejlene som menneskelige fejl, der opstår på grund af manglende kendskab til de kanaler, som it-systemet offentliggør oplysningerne til.

Som ansvarlig for din virksomheds personfølsomme oplysninger er det dog ofte svært at få et overblik over, hvorvidt din virksomhed lækker oplysninger.

Her kan et CPR-internettjek fra PwC hjælpe dig.

Sådan tjekker vi din infrastruktur

Med et CPR-internettjek får du undersøgt, om din virksomhed eksponerer personfølsomme data med CPR-numre på internettet.

Vores erfarne sikkerheds-konsulenter bruger den nyeste ”footprinting”- og servicescanningsteknologi til at skabe et overblik over hvilke informationskilder, din virksomhed eksponerer på internettet.

Efterfølgende foretager vi en systematisk informationssøgning i de identificerede informationskilder. Vores automatiske søgerobot gennemgår dokumenter, hjemmesider, metadata mv. for CPR-numre.

Til slut foretager vi en manuel verifikation af søgeresultatet og leverer resultatet af vores undersøgelse til dig i en overskuelig rapport.

Brug PwC’s CPR-internettjek til at …

  • få en status på, om din virksomhed eksponerer CPR-numre på internettet
  • planlægge dit videre arbejde med at beskytte personfølsomme oplysninger
  • validere nye systemer og portaler inden driftsstart

Kontakt os

Mads Nørgaard Madsen
Partner, Security & Technology
Tlf: 2811 1592
E-mail

Jørgen Sørensen
Partner, Security & Technology
Tlf: 3945 3554
E-mail

Følg PwC