Bliv graduate i PwC

Hvis du har talentet, har vi mulighederne.

Som graduate i PwC bliver du en del af vores Risk Assurance Services, hvor vi arbejder tæt sammen med virksomheder i alle dele af dansk erhvervsliv. Du kan blive graduate med base i både Aarhus og København.

Graduate-forløbet i PwC’s Risk Assurance er et unikt tilrettelagt etårigt forløb, hvor du oparbejder specifikke kompetencer, som efterspørges i erhvervslivet. Hos os får du omsat teorien fra din uddannelse til praksis gennem bl.a.:

  • løsning af komplekse kundeopgaver i samarbejde med kolleger 
  • rotation mellem kompetenceområder i PwC’s Risk Assurance 
  • intensiv hands-on træning 
  • struktureret videndeling både i Danmark og internationalt

Kort fortalt er vores graduate-forløb designet til at transformere dig fra at være studerende til at stå face-to-face med vores kunder som en værdiskabende PwC-konsulent.

 

Hvad er Risk Assurance Services (RAS)?

Du bliver en del af en markedsledende afdeling inden for bl.a. digital trust, Governance Risk & Compliance, økonomistyring, it-sikkerhed og antikorruption. Vi hjælper nogle af Danmarks største virksomheder med at styrke deres risikohåndtering, både inden for økonomi og it-sikkerhed.

Her er de forskellige kompetenceområder i RAS:

  • Business Control – udviklings- og driftsopgaver inden for regnskab, controlling og økonomistyring
  • Business Resilience – antikorruption, fraud management og forretningsetik
  • Internal Audit Services – co-sourcing og udvikling af den interne revisionsfunktion
  • IT Risk Assurance – it-sikkerhed, revision af kontroller, it-revision og erklæringer
  • Performance Assurance – kontrakt-, projekt- og leverandør assurance, samt intern kontrol

Hvis du stræber efter at arbejde sammen med virksomhedens økonomidirektør, regnskabschef, CIO/it-chef, quality controller, fraud examiner, head of internal audit eller lignende stillinger i virksomheder vil vi understøtte din udvikling, så du udvikler de rette kompetencer til at besidde en af disse roller senere i din karriere. Du vil opbygge dine kompetencer henholdsvis gennem et uddannelsesforløb og oplæring hos PwC’s kunder, hvor en mere erfaren medarbejder vil hjælpe dig med, hvordan opgaven skal løses.
 

Her kan du blive graduate...

Business Control

I Business Controls udfordrer og udvikler vi virksomheder på et af de punkter, der har allerstørst betydning for virksomheders succes: Økonomistyringen. Vi leverer operationelle løsninger, og vores mål er at være økonomidirektørens vigtigste samarbejdspartner. Vi varetager udviklings- og driftsopgaver inden for regnskab, controlling og økonomistyring på interim såvel som på projektbasis.

I Business Controls får du mulighed for at lære håndværket fra bunden for derigennem at kunne løse komplekse problemstillinger i økonomifunktionen og være med til at udfordre og udvikle vores kunder.

Vores opgaver varer fra få dage til adskillige måneder. Du vil sidde ude hos vores kunde og arbejde i deres systemer og indgå i teamet.

Business Controls er lokaliseret i København, Vejle, Aarhus og Aalborg.

Søg stillingen som graduate

View more

Business Resilience

I Business Resicilence stiller vi skarpt på bestikkelse, korruption og forretningsetiske politikker og principper. Dette er relevant for alle typer kunder, men virksomheder, der arbejder internationalt, har ofte det største behov for rådgivning.

Det er nødvendigt for alle virksomheder at tage etik alvorligt, så de er troværdige og fremmer såvel integriteten som de højeste standarder for forretningsførelse på arbejdspladsen. Virker en virksomhed utroværdig, kan det i sidste ende få betydelige konsekvenser for interessenternes tillid og underminere virksomhedens omdømme og dermed grundlaget for dens forretninger.

Business Rescilience holder til i København.

Søg stillingen som graduate

View more

Internal Audit Services

I Internal Audit hjælper vi vores kunder med at etablere en effektiv intern revisionsfunktion, ligesom vi hjælper med at udvikle og optimere eksisterende revisionsfunktioner.

Vi har specialistkompetencer inden for de fleste brancher, og vi tilbyder et bredt spektrum af ydelser, som fx

  • Intern audit
  • Kvalitetsgennemgang
  • Forbedring af den interne revisions resultater
  • Leje af en intern revisions specialist i kortere eller længere tid
  • Outsourcing og co-sourcing
  • Sporbarhed og afdækning af risici i forsyningskæden

Internal Audit er lokaliseret i København.

Søg stillingen som graduate

View more

IT Risk Assurance

I IT Risk Assurance rådgiver vi beslutningstagerne om kontroller og styringsprocesser i forhold til deres it-miljø. Dette kan omfatte såvel de finansielle områder som øvrige forretningskritiske områder som fx produktion, supply chain, service mv.

Vi foretager it-revision og afgiver it-erklæringer, der skaber tillid til den rapporterede kvalitet. Vores it-revision og it-erklæringer er en uafhængig vurdering af vores kunders virksomhedsprocesser og kontroller.

IT Risk Assurance er lokaliseret i København og Aarhus.

Søg stillingen som graduate

View more

Performance Assurance

I Performance Assurance afgiver vi uafhængige erklæringer vedrørende vores kunders resultater, og vi stiller sikkerhed for, at der er tillid til de tal og rapporter, der bliver fremlagt. Vi arbejder med både finansiel- og ikke-finansiel rapportering, herunder også interne kontroller.

Vi hjælper med at gennemgå virksomhedernes risikopolitikker og foreslår optimeringsforslag. Vi kortlægger risikolandskabet og hjælper med at forbedre risikohåndteringen.

Performance Assurance er lokaliseret i København.

Søg stillingen som graduate

View more

 

Søg nu, og kom med på holdet

Kontakt os

Susanne Elmer
Human Capital, PwC Denmark
Tlf: 3945 3600
E-mail

Sisse Freiber
Human Capital, PwC Denmark
Tlf: 3945 3600
E-mail

Chelina Amalie Theland
Human Capital, PwC Denmark
Tlf: 3945 3600
E-mail

Følg PwC