Mød Haris Ramovic, revisortrainee i PwC

Haris er 21 år, og han har været hos PwC siden han startede som revisortrainee i 2014. Her arbejder han i Middle Market-afdelingen i revisionsforretningen og har mange forskellige typer kunder. Alt fra selskaber og koncerner, der omsætter for flere milliarder, til mindre ejerleder-virksomheder. I PwC har Haris oplevet fuld tiltro fra begyndelsen: ”Efter jeg startede i PwC, blev jeg positivt overrasket over, hvor hurtigt man kommer ud til kunder, og hvor meget ansvar man får, lige så snart man viser, at man er klar til det.”

Haris valgte at blive revisortrainee af flere grunde: ”Jeg havde ikke rigtig lyst til at studere på fuld tid, og jeg var samtidig klar til at starte min karriere. Derudover var jeg selvfølgelig glad for tal og økonomi, især fag som virksomhedsøkonomi og matematik, og jeg havde tænkt, at min karriere skulle gå i den retning.”

Her er fem spørgsmål og svar med Haris om ambitionerne og jobbet som revisortrainee:

1. Hvad vil det sige for dig at være ambitiøs?
Man er ambitiøs, hvis man sigter højt. Man er ivrig efter at opnå et specifikt mål, og at man vil kæmpe hårdt for at nå det mål. Jeg er drevet af konstant udvikling gennem udfordringer, både fagligt og i forhold til opbygningen af ledelseskompetencer. Om 6-7 år ser jeg mig selv som statsautoriseret revisor, med fokus på en bestemt branche

2. Hvordan giver PwC dig mulighed for at følge dine ambitioner?
Ved at stille alle de nødvendige værktøjer til rådighed for mig. Jeg er omgivet af dygtige medarbejdere, faglige eksperter og gode ledere, som er med til at støtte og vejlede mig, og som jeg løbende kan spørge til råds og sparre med. Det er kun mig selv, der sætter grænserne for mine ambitioner.

3. Hvordan kommer dine ambitioner til udtryk i dit arbejde?
Man kan se det, fordi jeg stiller høje krav til mit arbejde og min indsats. Jeg arbejder på at forbedre mig selv hver dag. Som forberedelse til kundebesøg sidder jeg ofte aftenen inden for at læse op på tidligere års dokumentation eller regnskaber, og undersøger lov- eller praksisændringer, som kan have relevans for kunden. På den måde er jeg velforberedt, når jeg møder op hos kunden, klar til at håndtere deres problemstillinger. Derudover sætter jeg løbende mål, både på årsplan og på enkelte kundeopgaver for at have fokus på, hvad en god performance kræver.

4. Hvordan kommer dine ambitioner til udtryk, når du arbejder i teams?
Det er synligt i min generelle tilgang til arbejdsopgaverne og min indstilling. Til min team manager giver jeg løbende udtryk for, at jeg gerne vil udfordres fagligt og i forhold til mine lederegenskaber. Jeg kan godt lide at påtage mig ansvar i teamet. 

5. På hvilke andre områder er du ambitiøs?
Jeg er generelt ambitiøs i meget af det, jeg foretager mig. Når jeg beslutter mig for at gøre noget, går jeg helhjertet ind i det. Det kommer bl.a. til udtryk, når det handler om personlig udvikling og sundhed. Selv i travle perioder med begrænset fritid i hverdagene, sørger jeg for at holde kroppen i gang og i form – også selvom det betyder, at vækkeuret skal ringe kl. 5:30.

Søg nu, og kom med på holdet

For dig, der har HHX, STX, finansøkonom-baggrund eller lignende:
For dig, der har cand.merc.(aud.)-baggrund:

Kontakt os

Trine Øllgaard Hornemann

Region Sjælland, Human Capital, PwC Denmark

Tlf: 3945 3527

Følg PwC