Anvend GRI G4 i forbindelse med EU's nye lovkrav vedr. redegørelse for samfundsansvar

GRI (Global Reporting Initiative) har netop udgivet publikationen "Making headway in Europe". Publikationen beskriver sammenhængen mellem GRI G4 guidelines og de nye EU-krav vedr. redegørelse for samfundsansvar. I publikationen specificeres, hvordan G4 kan bruges til at indsamle oplysninger og formulere svar i forhold til de skærpede lovkrav.

Som virksomhed kan du bruge publikationen i forhold til at vurdere, hvordan de kommende lovkrav bedst imødekommes, og hvorvidt en international ramme for rapportering som G4 er nyttig for netop jeres virksomhed.

EU-kravene er en udvidelse af de gældende danske krav om redegørelse for samfundsansvar jf. Årsregnskabslovens §§ 99 a og 99 b. I dansk sammenhæng er EU’s krav omsat til et lovforslag, som blev førstebehandlet den 19. februar, 2015.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at få overblik over de nye krav og ændringer, er du velkommen til at kontakte PwC’s eksperter på området. Du finder kontaktoplysningerne her på siden.