Afgiftsvejledning 2018

Samlet overblik over afregning og godtgørelse af afgifter.

Vi har udarbejdet denne afgiftsvejledning til støtte for virksomheder, der ønsker et overblik over reglerne for energiafgifter. Vores formål med vejledningen er at beskrive de primære regler om, hvilke energiafgifter virksomhederne kan få godtgjort og hvordan. I vejledningen har vi også kommenteret på reglerne for enkelte miljøafgifter.

Vi har valgt at udarbejde vejledningen som et opslagsværk. Derfor giver den ikke svar på alle afgiftsmæssige spørgsmål vedrørende energiafgifter.

Afgiftsvejledningen beskriver de regler, som er gældende for 2018.

Hvilke afgifter har vi i Danmark?

Energiafgifter

  • Elektricitet
  • Naturgas
  • Olieprodukter (benzin, bioolie, dieselolie, fuelolie m.m.)
  • Kulprodukter (stenkul, jordoliekoks m.m.).

View more

Miljøafgifter

  • Affald
  • Batterier (lukkede NiCd-batterier)
  • Bekæmpelsesmidler (pesticider)
  • Blyakkumulatorer (startbatterier)
  • Bæreposer af papir og plast
  • Dæk til motorkøretøjer (gebyr på dæk)Emballager til drikkevarer
  • Engangsservice (bestik, tallerkener m.m.)
  • Glødelamper og sikringer
  • Kvælstof i gødning
  • Kvælstofoxider (NOX)
  • Kuldioxid (CO2)
  • Metan
  • PVC og ftalater (blødgøringsmidler)
  • Smøreolie
  • Spildevand
  • Svovl
  • Vand.

View more

Afgift på nydelsesmidler (punktafgifter)

  • Chokolade og sukkervarer
  • Cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå, snus, cigaretter og røgtobak
  • Kaffe
  • Is (konsumis)
  • Øl
  • Vin
  • Mandler, nødder, kokos, kerner m.m.
  • Spiritus.

View more

Andre afgifter og gebyrer

  • Registreringsafgift (på biler)
  • Spil (konkurrencer, lotterier, væddemål, online kasino og spilleautomater)
  • Skadesforsikringer
  • Sand, sten, grus m.m. (råstofafgift)
  • Elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).

View more

Vi beskriver i denne afgiftsvejledning udelukkende reglerne vedrørende godtgørelse af energiafgifter og visse miljøafgifter. Har du behov for vejledning i forhold til afgifter på nydelsesmidler (punktafgifter) eller andre afgifter, er du altid velkommen til at kontakte én fra afgiftsgruppen.

EU-harmoniserede afgifter

Nogle afgifter er EU-harmoniserede. Det betyder, at produktet er afgiftspligtigt i alle EU-lande og er reguleret af fælles EU-regler.

Dette gælder for følgende afgifter:

  • Energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
  • Energiafgift af naturgas
  • Energiafgift af kul
  • Energiafgift af elektricitet
  • Afgift af spiritus
  • Afgift af vin
  • Afgift af øl
  • Afgift af tobaksvarer.

Elektronisk ledsagerdokument (EMCS)

Registrerede virksomheder kan inden for EU fremstille, opbevare og handle indbyrdes med varer omfattet af de EU-harmoniserede afgifter, uden at afgiften skal betales. Afgiften skal således først betales, når varen overgår til forbrug.

For at sikre en vis kontrol med ovenstående, skal varerne sendes via det fælles europæiske elektroniske EMCS-system. Dette medfører, at der til hver forsendelse mellem to EU-lande skal udarbejdes et elektronisk ledsagedokument i EMCS-systemet. Det er vigtigt, at man er opmærksom på dette både som vareafsender (sælger) og varemodtager (køber).

EU’s minimumsafgifter

For de EU-harmoniserede afgifter er der i EU fastsat minimumsafgifter. Dette medfører, at den af det enkelte land fastsatte afgiftsbetaling aldrig kan være under de i EU fastsatte minimumsafgifter. Det enkelte medlemsland kan dog vælge, at afgiften er højere end EU’s minimumsafgifter.

Kontakt os

Michael Troelsgaard
Director, indirekte skatter
Tlf: 8932 5516
E-mail

Joan Faurskov Cordtz
Director, indirekte skatter
Tlf: 3945 9463
E-mail

Følg PwC