Otte essentielle teknologier, der understøtter virksomhedens digitale forretningsmodeller

Virksomheder bliver i dag påvirket af en strøm af nye teknologier. I denne artikel stiller vi specifikt skarpt på otte centrale teknologier og eksemplificerer deres anvendelsesområder.

De otte teknologier muliggør nye forretningsmodeller for den enkelte virksomhed, men også for konkurrenter. Det er derfor af største betydning, at bestyrelse og ledelse forholder sig til teknologierne og de afledte muligheder og trusler, da de kan få stor indflydelse på den konkrete konkurrencesituation.

Kort opsummering

Få indsigt i otte essentielle teknologier, og få eksempler på konkrete anvendelsesområder, som PwC vurderer vil have den største globale effekt på tværs af sektorer. Desuden får du viden om, hvordan anvendelsen af disse teknologier kan understøtte udviklingen af digitale forretningsmodeller.

De otte teknologier

Både bestyrelse og ledelse har i dag kendskab til, at potentialerne i anvendelsen af ny teknologi kan være store. Men når der samtidig skyller en tsunami af nye teknologier ind over virksomheden, kan det være svært at få overblik. For at hjælpe virksomheder med at fokusere deres strategiske indsats har PwC analyseret mere end 150 nye teknologier. Heriblandt er der identificeret otte essentielle teknologier, som – efter PwC’s vurdering – vil få den største globale effekt på tværs af sektorer.

For at nå frem til disse otte teknologier har vi evalueret de forretningsmæssige potentialer og den kommercielle levedygtighed set hen over de næste 5-7 år.

Få i det følgende et indblik i de otte essentielle teknologier i en ikke- prioriteret rækkefølge:

Droner: En ny del af udsigten

Øget fleksibilitet og mobilitet er nogle af de ting, som droner skaber med deres evne til at flyve frit over store afstande. Den summende lyd og de hurtige bevægelser er efterhånden blevet dronens kendetegn, som ses oftere og oftere overalt i verden. Droner bliver dog ikke kun brugt af hobby-entusiaster, men også af virksomheder til adskillige formål, der effektivt sparer virksomhederne både tid og penge. Droner kan med deres forprogrammerede eller fjernstyrede flyvning let indsamle data, filme eller fotografere fra tidligere besværlige og ufarbare steder.

Udover at filme og fotografere kan der på en drone påmonteres en lang række sensorer, så der fx kan måles luftkvalitet, temperatur på overflader, jordkvalitet mv.

Disse mange fordele kan danske virksomheder også drage nytte af til eksempelvis:

  • Inspektion af udstyr er en af de helt store anvendelsesmuligheder med droner, der nemt og mobilt kan styres til at inspicere udstyr i højderne eller over store vidder. Det kan fx være vindmøller eller broer, hvor inspektionen med anvendelse af droner kan reduceres betydeligt i pris og tid.
  • Overvågning af områder for forbedret sikkerhed er en ny mulighed, som droner kan hjælpe med. Da droner nemt og hurtigt kan dække store områder, bliver de nu også brugt som sikkerhedsforanstaltninger ved virksomheder, begivenheder og offentlige højrisikoområder. Det unikke og nemme overblik, som droner giver, gør, at potentielle trusler nemmere spottes.
  • Optimering af processer i landbruget er en af de helt store anvendelsesmuligheder, hvor droner kan skabe et unikt overblik. I stedet for rutinemæssig kørsel mellem og til marker kan landmænd nu sende droner ud for at tjekke deres markers tilstand og i den forbindelse gribe isoleret ind, hvor det er nødvendigt.
  • Online data eller massiv dataindsamling til efterfølgende behandling, fx droner på lagre eller i produktion.

Vestas er et godt eksempel på en virksomhed, der anvender droner. Ved at bruge droner til at inspicere vindmøllers vinger og turbiner i forhold til vedligehold kan Vestas spare ca. 4,5 % af den årlige vedligeholdelsesomkostning pr. vindmølle.

Samtidig betyder inspektionen, at vindmøllernes oppetid er højere, fordi der med anvendelsen af droner dannes et mere detaljeret billede for udarbejdelsen af en vedligeholdelsesplan. Et andet eksempel er Sund & Bælt, hvor droner anvendes til at inspicere Storebæltsbroens tilstand. 

View more

Internet of Things: Teknologien der skaber, forbinder og visualiserer data

Sensorer findes efterhånden overalt. Lige fra løbesko til ure, smartphones, senge, vaskemaskiner – og endda bleer. Implementeringen af sensorer, i og på objekter, er det, der muliggør Internet of Things (IoT). IoT består af tre elementer: Dataindsamlere såsom sensorer, et netværk til at distribuere data og slutteligt analytiske processer, der understøtter udnyttelsen af den indsamlede data.

Mulighederne med IoT er mange, fordi sensorer er blevet så let tilgængelige og billige. Her følger et udpluk af nogle af de gevinster, der kan opnås med anvendelsen af IoT:

  • Dataindsamling: Akkumuleringen af data danner et fundament for forecasting, der på samme tid giver virksomheden et intelligent værktøj til at optimere sin lagerbeholdning. Indsamling af data kan bl.a. ske med RFID-chips (radio frequency identification). Det kan give et unikt indblik i fx lagerbeholdning og flow.
  • Proaktiv problemløsning: Én af de mest brugte IoT-tiltag, som vi ser i dag, er ‘predictive maintenance’, hvor sensorer i maskiner genererer data, der behandles. Herved kan der gribes tidligt ind, hvis der er behov for forebyggende vedligeholdelse, før selve problemet – og dermed inaktivitet – opstår. Det betyder, at virksomhederne kan minimere nedetid og øge indtjeningen.

Et eksempel på anvendelsen af IoT er den danske målerproducent Kamstrup, der har indgået en aftale med en række danske forsikringsselskaber. Fordi Kamstrups intelligente vandmålere kan opdage potentielle brud på vandrør med sensorer, kan forsikringsselskaberne tilbyde kunderne billigere forsikringer, hvis de anvender Kamstrups målere.

View more

Industrielle robotter: Fejlfrit arbejde 24/7

Fysiske robotter indgår ofte som et led i produktionen i danske virksomheder og ved logistisk arbejde, hvor de har erstattet eller assisterer menneskelig arbejdskraft. Desuden er fysiske robotter også begyndt at påvirke andre arbejdsområder, da robotter nu er blevet mere avancerede, men samtidig også lettere at anvende. Det betyder, at fysiske robotter kan udføre mere end én opgave samt interagere direkte med mennesker og lære gennem ‘trial and error’. Dermed er robotter ikke længere isoleret til samlebåndsarbejde, men også synlige i frontend servicearbejde såsom roomservice og betjening i banker.

En vigtig pointe er, at robotter ikke kun anvendes i forbindelse med logistik og produktion, men også har relevans i andre dele af værdikæden:

  • Robotter med flere formål end ét. Fysiske robotter kan nu konfigureres til at udføre mere end én opgave.
  • Servicering af mennesker. Især i Asien er fysiske robotter begyndt at overtage face-2-face kundearbejde, da de kan læse ansigtsmimik og dermed tolke menneskelige følelser. Dette gør dem i stand til at kommunikere effektivt og agere efter den menneskelige feedback, som de får.
  • Læring gennem arbejde og fejl. Fysiske robotter er blevet intelligente i sådan en grad, at de nu kan omsætte deres erfaring til viden, hvilket forhindrer gentagelse af fejl.
  • Forberedelse til industry 4.0. Implementeringen af fysiske robotter vil forberede din virksomhed til industry 4.0, hvor gevinstrealiseringen med eksisterende robotter vil ske langt hurtigere.

Danmark er et af pionérlandene, når det kommer til produktion og anvendelse af robotter. Virksomheder som Effimat Storage Technology og Inrotech, begge fra Odense, har bl.a. udviklet industrielle robotter, der anvendes af bilproducenten Audi til at optimere forsyningskæden, når en bil skal samles. Et andet eksempel er produktion af flydele, hvor Boing anvender industrielle robotter til at samle delkomponenter.

View more

Softwarerobotter: Brug dine ansatte, hvor det virkelig gælder

En markant tendens, som vi ser i virksomheders administration og servicefunktioner, er procesautomatisering, hvor softwarerobotter – også kaldet robotic process automation (RPA) – vinder indtog. Manuelle processer og opgaver bliver automatiserede med anvendelsen af softwarerobotter, der kan replikere menneskeligt arbejde. RPA er et stykke software, der gør det muligt at efterligne repetitivt arbejde hurtigere og fejlfrit. Det kunne fx være support eller oprettelse af kunder i flere systemer. Desuden ser vi også andre typer af softwarerobotter, såsom chatbots, der afhjælper i kundeservice-regi ved at besvare simple spørgsmål. Chatbots anvendes allerede af mange platforme og hjemmesider i dag.

Der er en række fordele ved procesautomatisering og implementering af softwarerobotter. PwC anbefaler derfor, at bestyrelsesmedlemmer undersøger undersøger mulighederne for anvendelse af softwarerobotter, da de kan:

  • Minimere menneskelige interaktioner, hvilket ikke kun er ressourcebesparende for virksomheden, men også sikrer arbejde i døgndrift og elimineringen af menneskelige fejl.
  • Frigøre ressourcer, hvilket kan skabe mulighed for en organisatorisk omstrukturering, hvor menneskelig intelligens og kreativitet bruges bedst muligt. Vi ser også i stigende grad, at softwarerobotter assisterer ansatte i deres opgaver, fx ved indsamling af information til sagsbehandling.
  • Implementeres nemt og hurtigt, hvilket er en faktor, der gør, at RPA i høj grad vinder plads i danske virksomheder. Teknologien er forholdsvis tilgængelig. Det vil sige, at det for en teknologisk-minded medarbejder vil være nok med en uges indsats for at kunne customisere en robot. Desuden kan den enkelte virksomhed begynde med at bruge softwarerobotter i kraft af en relativ lille investering (mellem 30.000 og 80.000 kr. for en robot, der kan afløse 4-6 sagsbehandlere 24/7). På denne måde kan softwarerobotter være med til at skabe en effektivisering med afledt kvalitetsforøgelse og/ eller øget bundlinje.

Det er der allerede flere danske virksomheder og offentlige myndigheder, der har set fordelen i. En af disse er Odense Kommune, der har implementeret RPA-softwarerobotten Tyra. I begyndelsen var Tyra primært tiltænkt håndteringen af ændringer i fravær på tværs af systemer. Det blev dog en stor succes, og i dag anvender kommunen RPA i en række andre projekter og processer. Anvendelsen af RPA i Odense Kommune har været så stor en succes, at kommunen nu har nedsat et særlig dedikeret RPA-team på tværs af organisationer. Samtidig kvalificeres yderligere 70 potentielle RPA-projekter.

View more

3D­-printing: En ny måde at producere og designe på

3D-print muliggør fysiske print af tredimensionelle objekter på basis af en 3D digital model. En 3D-printer kan printe i forskellige materialer. 3D-printere findes i alle prisklasser og også til industriel brug. Desuden findes der centre i Danmark, hvor man kan leje 3D-printerkapacitet.

Men hvilke muligheder giver 3D-printing de danske virksomheder?

  • Optimeret produktion: Med 3D-printere er det muligt hurtigere, billigere og mindre kompliceret at fremstille produkter. Én printer kan printe mange produkter. Det giver en produktionsmæssig fleksibilitet, der åbner op for, at virksomheder kan anvende færre maskiner og tilpasse deres produkter yderligere.
  • Forsyningskæden ændres, fordi 3D-printere kan printe reservedele direkte på stedet. Det optimerer oppetiden for produktionen.
  • Hurtigere prototyper: Kortere fra idé til marked, fordi hypoteser hurtigere kan testes af med prototyper. Dermed kan virksomhederne hurtigere få prototyper i hænderne på designere, ingeniører og slutbrugere.
  • Nye muligheder for design og konstruktioner: 3D-printere kan give en øget detaljegrad, der forbedrer design og konstruktioner ved at kombinere materialer som plast, metaller, gummi og glas. Kombinationen af materialerne, lag på lag, kan også optimere ydeevnen. Det er bl.a. set for vindmøller, toge, fly og elektronik.

Deutsche Bahn er en af de virksomheder, der udnytter fordelene ved 3D-printede reservedele til deres tog. I 2016 startede Deutsche Bahn ud med at 3D-printe 1000 reservedele om året. Det tal er i 2018 oppe på 15.000 reservedele – og det stiger løbende på grund af besparelsen i tid og ressourcer.

3D-printing er blevet tilgængeligt for alle og ændrer løbende den måde, der fremstilles og designes produkter på. Det vil rigtig mange danske virksomheder kunne drage nytte af – og rejsen er først begyndt nu.

View more

Virtual og Augmented Reality

Virtual Reality (VR) er en computergenereret gengivelse af virkeligheden. I VR-verdenen kan billeder, lyd og andre sanselige indtryk gengives helt virkelighedsnært. Indtil nu har VR primært været brugt i spil- og underholdningsindustrien, men teknologien breder sig løbende til andre industrier.

Hvor VR udelukker den fysiske verden, kombinerer Augmented Reality (AR) den fysiske virkelighed med digitale elementer ved at kombinere den virkelighed, som brugeren befinder sig i, med et ekstra lag af digitale informationer. På denne måde smelter grænserne mellem det fysiske og digitale sammen i AR. Kendte eksempler på AR er Google Glasses og spil som Pokemon Go.

Hvilke muligheder giver VR/AR de danske virksomheder?

  • Simulation: Med VR er det muligt at lave simulationer af virkelige situationer, men i en fiktiv verden. VR gør det muligt at simulere træningsøvelser og videreuddanne medarbejdere i specifikke situationer i en realistisk, men fiktiv virkelighed. Fx vil brandmænd, politi og ambulancereddere kunne trænes i nødsituationer, uden at det påvirker menneskeliv.
  • Test og fremvisning af produkter: Med VR kan produktudvikling forbedres, fordi virtuelle produkter og prototyper hurtigere kan komme i hænderne på slutbrugere og designere i en virkelig kontekst. Ejendomsmæglere anvender allerede i dag funktionaliteten til at simulere fremvisninger af projektsalg, ligesom køkken- og møbelproducenter anvender VR til at vise deres produkter frem.
  • Digital support til service: Med AR kan virksomheder optimere support og service. Fx ved at give mekanikere digitale input.

Et af de ældste og mest håndgribelige eksempler på anvendelse af AR er IKEA. I kraft af en AR-app gør IKEA det muligt for kunderne at se, hvordan en sofa fx ville passe ind i kundens stue. Det betyder, at IKEAs kunder får lettere ved at se en lang række produkter i deres egen kontekst.

Et andet eksempel er det danske sundhedsvæsen, der allerede har positive erfaringer med at anvende VR i træningsmiljøer til patienters genoptræning og uddannelse af fagpersonalet.

View more

Blockchain: Digitalt fundament for tillid og værdi

Blockchain er en ny måde at journalisere transaktioner for værdier mellem forskellige parter. I dag anvendes mange centraliserede systemer, baseret på tredjepartskontrol, til at indeholde oplysninger om transaktioner, værdier og aktiver. Med blockchain er det muligt at skabe en journal, som er distribueret og delt mellem alle deltagere i en kæde, så alle deltagerne har en opdateret kopi af samme journal – uden at en tredjepart er påkrævet.

I blockchain tilføjes transaktioner til kæden, hvis de godkendes af flertallet. Godkendte transaktioner tilføjes en unik krypteret nøgle, der er sikkerheden for transaktionens validitet. På denne måde skaber blockchain et distribueret fundament for tillid og værdi.

Hvilke muligheder giver blockchain de danske virksomheder?

  • Finansielle services: Hurtigere og mere simple transaktioner med kryptovaluta samt nye måder at lave kontrakter, forsikring og lån på.
  • Logning og transport: Større gennemsigtighed, sporing af varer, sikker og distribueret journal over fx containere med realtidsindsamling af relevante data fra sensorer.
  • Offentlig sektor: Afregning af skat/ moms, identitetsstyring samt ejerskab på aktiver (fx ejendoms- og motorregister) samt patientjournaler.
  • Revision: Automatiseret revision og kontrol gennem blockchain. Indbygget forretningslogik i kontrakter og validitet.
  • Forsyning: Blockchain kan understøtte fremtidens energihandel ved at holde styr på den enkelte enhed af elektricitet – fra den produceres til den konsumeres.

Blockchain modnes stadig, men vi ser i Danmark allerede eksempler på anvendelsen. Fx har SKAT lavet et proof-of-concept på brugen af blockchain i motorregisteret, og Søfartsstyrelsen anvender blockchain i forbindelse med køb og salg af skibe.

Yderligere arbejder danske startups på at optimere processen for containerlogistik baseret på blockchain.

View more

Data Analytics og AI – en datadrevet fremtid

“Data er det nye olie”. Det lyder som en kliche, men der er en god pointe bag. Derfor ses der i stigende grad eksempler på virksomheder, der giver deres produkt væk gratis mod at få brugernes data.

Baggrunden er, at data i dag kan skabe en enorm værdi, fordi det giver virksomheder en erfaringsbaseret og faktuel viden, der kan bruges til optimering. Det er årsagen til, at flere og flere virksomheder også indsamler data fra sensorer, processer og systemer.

Dataen skaber et fundament for anvendelsen af analyseværktøjer, der går under fællesbetegnelsen ’Data Analytics’. Anvendelse af Data Analytics sker ved, at data behandles og standardiseres, så det kan anvendes til analyse ved at bygge datamodeller og algoritmer. Indsamlingen og anvendelsen af data giver virksomhederne en dybere og bedre forståelse for deres forretning – heraf også muligheden for at optimere. Det kan være bedre service, mere målrettet markedsføring, optimering af produkter, forbedret produktion eller optimering af strategi og bundlinje.

I forlængelse af Data Analytics er det afgørende, at bestyrelsesmedlemmer er bevidste om, at virksomhederne nu og i fremtiden har mulighed for at opnå endnu større værdi gennem anvendelse af kunstig intelligens (AI). Det kan virke fjernt og som science fiction, men det er det ikke nødvendigvis. Helt grundlæggende er AI en betegnelse for teknologi, der lærer fra omgivelserne og agerer på baggrund af denne viden. På den måde adskiller AI sig fra software, som vi kender det i dag, ved, at AI giver maskiner og programmer mulighed for at respondere på tale, billeder, data og informationer – helt automatisk.

Allerede i dag ses der mange eksempler på anvendelse af AI, hvor computere lærer at forstå og analysere data automatisk uden at være eksplicit programmerede til det.

Det giver virksomhederne en unik mulighed for at finde sammenhænge og udarbejde forudsigelser, der ikke tidligere var mulige. Derfor anvendes AI til automatisering af processer, i chatbots, til oversættelse af sprog, i neurale netværk, i AR/VR, i forbindelse med droner, IoT mv.

AI er ganske enkelt en teknologi, der anvendes bredt og udgør en del af andre teknologiske genrer. Et godt eksempel på dette er Alarmcentralen. Baseret på analyse af data og anvendelsen af AI kan Alarmcentralen – ved at diagnosticere opkald til 112 – både optimere vejledningen og hastigheden på behandlingen af opkaldet. Begge dele er afgørende faktorer for at redde liv. Dette understreger, hvorfor AI betegnes som en af de største og mest betydningsfulde teknologier i fremtiden.

View more

Understøttelse af nye forretningsmodeller

Ny og spændende teknologi muliggør nye forretningsmodeller. De otte teknologier er hver for sig kraftfulde. Men man bør alligevel være opmærksom på, at det især er i samspillet mellem de nye teknologier, at nye unikke digitale muligheder og nye forretningsmodeller opstår.

Et godt eksempel på dette er Amazon Echo. Amazon Echo er en højtaler med indbygget mikrofon. Du kan lytte til musik, fjernbetjene fx Spotify med din stemme, få svar på spørgsmål eller fjernbetjene dit hjems belysning. Alt er stemmestyret, og Amazon Echo lærer over tid din stemme at kende, samtidig med at løsningen aflæser dine præferencer i forhold til fx musikvalg. Amazon har efterhånden indgået en række partnerskaber, så du som kunde kan anvende Echo til stemmestyring af store dele af dit hjem.

Amazon ejer det digitale økosystem og ejer brugergrænsefladen. Denne digitale forretningsmodel er muliggjort gennem anvendelse af en lang række teknologier: AI, cloud computing, stemmegenkendelse, IoT mv.

Der findes flere generiske, men også mindre ambitiøse, digitale forretningsmodeller. Alt lige fra at forsyne eksisterende produkter/services med en digital grænseflade til at indsætte censorer i produkter, der fx giver mulighed for, at produktet sælges efter forbrug i stedet for en engangsydelse.

Den enkelte virksomheds bestyrelse har således en klar opgave i at sikre, at der i virksomhedens strategi tages højde for såvel digitale muligheder som trusler. Især etablerede virksomheder med etablerede forretningsmodeller bør overveje, hvilke åbne flanker, der findes i forhold til fx nyetablerede virksomheder, der ikke står over for at skulle kannibalisere egen forretning.

PwC’s anbefalinger til bestyrelsen:

Fem væsentlige råd til bestyrelsen, som i samarbejde med direktionen kan øge:
1. Vær nysgerrig i forhold til de  teknologiske muligheder
  • Teknologisk understøttelse af strategiske mål
  • Bevidsthed om nye digitale forretningsmodeller
  • Forandringsparathed i virksomhedens tekniske vision
  • Teknologisk kreativitet og nysgerrighed.
2. Skab det rigtige mindset
  • Igangsæt digitale forsøg (Proof of Concepts) i stedet for at snakke om det
  • Overvej, om bestyrelsen og virksomheden har de nødvendige kompetencer
  • Acceptér, at usikkerhed er en væsentlig del af innovation
  • Tillad fejl og vær transparent omkring læringspunkter.
3. Motivér til tværgående samarbejde
  • Nedbryd siloerne og skab nye samarbejdskonstellationer
  • Alle brikker i puslespillet skal deles. Ingen skal holde brikkerne tæt ind til kroppen
  • Virksomhedens informationer skal gøres tilgængelige for digitale forsøg.
4. Fokusér på kunderne
  • Sæt kundeoplevelsen i centrum og kend kundernes rejse
  • Afsæt tid til virkelig at forstå kundernes behov
  • Tænk digitalisering af services ud fra et kundeperspektiv.
     
5. Understøt friheden til at skabe
  • Skab muligheder for at støtte digitale projekter – både via økonomi og viden
  • Incitamenter for den digitale pionér skal synliggøres
  • Overvej, hvordan I skaber en digital inkubator på virksomheden
  • Vær bevidst om, at nye digitale forretningsmodeller afleder krav til virksomhedens styrings model.

Kontakt os

Esben Toft

Partner, Head of Digital, Automation & Data, PwC Denmark

Tlf: 4072 5767

Casper Greve

Manager, PwC Denmark

Tlf: 3945 3390

Sanne Winther Junge

Associate, PwC Denmark

Følg PwC