Firmabiler 2017

Overblik. Inspiration. Viden.

Firmabiler 2017 giver dig indsigt i de aktuelle regler for skat, moms og afgifter inden for firmabiler. Du får med publikationen et grundlag til at tage stilling til, om en firmabetalt bil er økonomisk fordelagtigt som personalegode i jeres virksomhed.

Firmabiler som personalegode – hvad skal man være opmærksom på?

Reglerne om firmabiler bør behandles meget omhyggeligt, fordi de dels er komplicerede at forstå, men også fordi der kan være store økonomiske konsekvenser for både medarbejder og arbejdsgiver ved manglende overholdelse af reglerne eller manglende administration heraf. Behandling af fri bil og godtgørelser er et tilbagevendende tema for SKAT ved kontrolbesøg hos danske virksomheder. Derfor er et godt kendskab til reglerne særligt væsentligt for virksomheder. I Firmabiler 2017 kan du bl.a. få indblik i reglerne for skattepligt af fri bil, kravene for at undgå beskatning af fri bil, regler for gulpladebiler, udbetaling af kørselsgodtgørelse, biler på tværs af landegrænser og meget mere.

Firmabiler 2017 giver indsigt i emnerne:

  • Erhvervsmæssig kørsel i egen bil
    Her gennemgår vi bl.a. arbejdsgiverens forhold, betingelser vedrørende kørslen, krav for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, regler ved kørsel mellem flere arbejdssteder, 60-dages-reglen, retningslinjer for afregning og dokumentation samt medarbejderens forhold.
  • Skat, moms og afgifter på firmabiler
    Her gennemgår vi bl.a. medarbejderens forhold, formelle krav for kørselsregnskab mv., skattemæssig værdi af fri bil, driftsudgifter, firmabil for hovedaktionærer, ordninger med delvis firmabil, firmabiler på gule plader, specialindrettede biler og de forskellige forhold inden for moms
  • Leasing af firmabiler
    Her gennemgår vi spørgsmålet om, hvorvidt det er fordelagtigt at lease eller eje bilen, de skatteretlige regler ved leasing, moms på leasing samt ordninger med deleleasing.
  • Fri bil eller egen bil?
    Vi beskriver besparelserne i udgifter, når man sammenligner fri bil med at have egen bil. Find ud af, om det kan betale sig for dig at bruge firmabil med vores firmabilberegner her: 
  • Biler på tværs af landegrænser
    Her gennemgår vi bl.a. beskatning af firmabil ved arbejde i to lande, reglerne for brugen af udenlandsk registrerede biler i Danmark, indførsel af biler til Danmark i form af kvartalsafgift samt reglerne for hhv. import af biler til Danmark og udførsel af biler fra Danmark.

Contact us

Søren Bech
Partner, Skat
Tlf: 3945 3343
E-mail

Følg PwC