Robotics og kunstig intelligens vil revolutionere dansk erhvervsliv – men virksomhederne mangler viden


Blandt de virksomheder, der har taget stilling til, hvilken nyere teknologi der vil udvikle sig til at blive mest revolutionerende for dansk erhvervsliv, vælger 45 % robotics*. Næstflest – knap en femtedel – peger på Artificial Intelligence (AI). Internet of Things (IoT), 3D-print, DNA-teknologi og digital valuta vælges af forholdsvis få.

Pulsmålingen viser, at få anvender emerging technologies som AI, IoT og 3D-print i eksempelvis deres produktion, salg og markedsføring og/eller effektivisering. Ved AI, som ca. en femtedel forventer vil blive mest revolutionerende, find¬er knap halvdelen ikke AI relevant for deres virksomhed (48 %), ca. en fjerdedel har hørt om AI, men ved ikke hvordan de kan anvende det i deres virksomhed (26 %). Og ca. en femtedel svarer, at de aldrig har hørt om det (21 %). Det er særligt SMV’erne, der aldrig har hørt om det eller ikke finder det relevant, mens de store virksom¬heder i højere grad svarer, at de mangler viden om, hvordan de kan anvende det.

PwC's perspektiv: Der ligger en opgave i at sikre, at virksomhederne har den nødvendige viden om emerging technologies som fx AI, og ikke mindst, hvordan de kan anvende dem, hvis de skal kunne udnytte de nye teknologiske og digitale muligheder i fremtiden.

Kontakt os

Esben Toft

Partner, Head of Digital, Automation & Data, PwC Denmark

Tlf: 4072 5767

Jesper Vedsø

Partner, PwC Denmark

Tlf: 3945 9144

Følg PwC