PwC bygger nyt domicil på Marmormolen

31/05/18

Start adding items to your reading lists:
or
Save this item to:
This item has been saved to your reading list.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

PwC flytter sit hovedkontor til Nordhavn først på Marmormolen, hvor By & Havn netop har solgt byggeretten.

PwC opfører et nyt domicil på ca. 28.000 m2, hvilket giver plads til flere end 1.500 medarbejdere samt konference- og kursusfaciliteter til over 12.000 erhvervsrelationer.

"Vores ambition er at skabe et levende videnhus, der åbner for fremtidens muligheder for innovation og samarbejde for PwC og vores kunder. Det gør vi for fortsat at kunne fastholde og tiltrække de allerdygtigste talenter, der kan betjene vores kunder på det højeste niveau, skabe tillid og dermed udbygge vores position som det førende revisions-, skatte- og rådgivningshus i Danmark," siger Senior Partner og administrerende direktør for PwC Mogens Nørgaard Mogensen.

Byggeriet er tegnet af Henning Larsen Architects og etableres som et atriumhus, der er underdelt i 12 kuber i varierende højder. På den måde indpasser bygningsvolumenet sig i skalaen i havneområdet med de højeste kuber på op til 36 meter mod Kalkbrænderihavnsgade og havnebassinet samtidig med, at bygningen nedtrappes til 16 meter mod kanalrummet og den omkringliggende boligbebyggelse på Marmormolen. Bygningens facader, terrasser og tag vil være med grønne arealer med træer og buske.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Mogens Nørgaard Mogensen tilføjer: "Marmormolen giver os ud over en synlighed og en placering midt i et udviklingsområde, som vi finder meget spændende, muligheden for at binde PwC's stærke kultur yderligere sammen."

Administrerende direktør i By & Havn Jens Kramer Mikkelsen ser frem til, at endnu en stor virksomhed flytter til et af de nye byudviklingsområder.

”Med dette byggeri er vi nået endnu skridt nærmere realiseringen af de ambitiøse planer for Nordhavn som blandet bolig- og erhvervsby. I By & Havn mærker vi en stigende interesse fra både mellemstore og store virksomheder, der gerne vil etablere sig i de nye byudviklingsområder, og vi ser frem til endnu mere dynamik og flere medarbejdere i Nordhavn. Fra et byudviklingsperspektiv er PwCs kommende domicil samtidig en slags ’missing link’, der binder Østerbro sammen med Marmormolen og samtidig binder Marmormolen sammen med Amerika Plads og Århusgadekvarteret”, siger Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Fra Københavns Rådhus lyder der også begejstring over udsigterne til nye arbejdspladser i Nordhavn.

”Vi arbejder hver dag for at gøre København til en endnu mere attraktiv erhvervsby, og derfor glæder vi os over at byde PwC velkommen til Nordhavn, som udvikler sig stærkt i disse år. Jeg er glad for, at vi kan tiltrække virksomheder, der kan være med til at skabe vækst og job i København – og hele Danmark. Jeg ønsker PwC rigtig god vind i deres nye omgivelser”, siger overborgmester Frank Jensen.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt os

Pernille Stokholm Bøg
Marketing- og kommunikationschef
Tlf: 3945 3579
E-mail

Følg PwC