ESG for virksomheder

ESG begrebet har sit udspring blandt institutionelle investorer og investeringsforvaltere, det dækker grundlæggende over de dele af operationel risiko, såvel som omdømmerisiko, der opstår som følge af en virksomheds påvirkning af det omkringliggende samfund.

Baggrund

ESG risici får øget bevågenhed blandt investorer, investeringsforvaltere, fonde og blandt lovgivere. Som en naturlig følge deraf begynder nu også danske virksomheder at forholde sig til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter ud fra en ESG tankegang, hvor en troværdig afdækning af ESG drevne muligheder og risici fra virksomhedernes side, er med til at sikre troværdig sammenhæng mellem virksomhedens kerneforretning, ESG politikker og rapportering af ikke-finansielle nøgletal.

ESG i danske virksomheder

De største danske virksomheder har gennem en årrække allerede forholdt sig til samfundsansvar som beskrevet i årsregnskabslovens § 99 a og b, ofte med afsæt i virksomhedens arbejde med Corporate Social Responsibility (CSR). Med ESG begrebet som afsæt snarere end CSR bevæger virksomhederne sig i stigende grad væk fra det compliance baserede og imod en mere strategisk og risikodrevet tilgang, hvor virksomhederne blandt andet ønsker at tydeliggøre deres indsats over for investorer.
Risici med afsæt i miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold kan have negativ indflydelse på virksomhedens drift, indtjening og omdømme. Samtidig har såvel kunder, leverandører, samarbejdspartnere og den bredere offentlighed en klar forventning om, at ledelsen tager højde for ESG faktorer alle de steder, hvor de kan have en indflydelse på virksomheden.
Den udvikling, der er i gang, hvor virksomhederne styrer frem mod en konsekvent registrering og rapportering af ESG KPIer, er ikke opstået i et vakuum. Den er snarere en konsekvens af en lang række begivenheder startende med Rio topmødet (FN's konference for miljø og udvikling) i 1992 og med et foreløbigt klimaks i 2015 med ratificeringen af FN’s verdensmål (SDGerne) og Paris Klima-aftalen.
Når virksomheder og investorer begynder at orientere sig om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige udfordringer og muligheder, bliver der også i nogen grad brug for at konsolidere de begreber og fortolkninger, som benyttes. ESG dækker således delvist over risici, retningslinjer og handlinger, der tidligere er beskrevet under overskrifter som sustainability, samfundsansvar, responsible investing (RI), socially responsible investing (SRI), corporate social responsibility (CSR) og responsible business.

Investorer og virksomheder

Et af de tydelige tegn på, at investorer og virksomheder arbejder på at nærme sig en fælles fortolkning af ESG begrebet og dets anvendelighed er den række af guidelines, som publiceres med forslag til ESG nøgletalsindikatorer (KPIer). Blandt disse guidelines findes der fra marts 2017 en publikation fra Nasdaq Nordic med titlen ESG Reporting Guide: A Support Program for Nasdaq Issuers. Guiden fokuserer på nordiske og baltiske børsnoterede virksomheder og kommer med anbefalinger til 33 KPIer fordelt på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder.

Nasdaq Nordic guiden udemærker sig ved at komme med forslag til KPIer, der nok for de fleste virksomheder bevæger sig ud over, hvad de selv ville definere som oplagte ESG KPIer – til gengæld følger guiden op med en sammenhængene forklaring på, hvordan de enkelte KPIer kan måles, og hvorfor det vil give mening for henholdsvis virksomhed og investor at have adgang til de foreslåede målepunkter.

Nedenstående tabel viser eksempler på 4 af de 33 KPIer som Nasdaq Nordic guiden foreslår.

Indikator Hvordan måles det? Hvorfor rapportere på dette
Energiintensitet Årlig direkte energiforbrug per fultidsansat eller per kvadratmeter produktions- eller butiksareal. Energiintensitet sætter energieffektivitet ind i en sammenhæng, der eksempelvis tillader sammenligning med andre enheder eller over tid.
Ligeløn mellem kønnene Måles som medianen af mandlige ansattes løn i forhold til medianen af kvindelige ansatte løn udtrykt som ”X:1”. Ligeløn for sammenligneligt arbejde kan være en vigtig faktor i forhold til at fastholde kvalificeret arbejdskraft. Derudover vil stor ulighed udgøre en omdømmerisiko.
Skattemæssig gennemsigtighed Har virksomheden en offentliggjort politik for skattebetaling, og kontrolleres den direkte af bestyrelsen Ja/Nej? Hvis ja – offentliggør virksomheden skatterapporter på landeniveau? Investorer bruger disse oplysninger til at evaluere virksomhedens risikovurderinger og langsigtede finansielle strategi.
Miljøpolitik Offentliggør virksomheden en miljøpolitik? Hvis ja – er det tydeligt, hvor relevant information herom kan findes? Investorer, kunder og ansatte vurderer med afsæt i miljø-politikken, hvor dybt miljø engagementet stikker.

KPIer og ESG begrebets fremtid

Den endelige udvælgelse af specifikke KPIer for den enkelte virksomhed vil basere sig på en afvejning af virksomhedens strategi og følsomhed overfor eksterne aktører, interessenter og långivere samt virksomhedens ønske om gennemsigtighed. Derudover kan den enkelte virksomhed med fordel vælge KPIer der vil være med til holde fokus på kerneforretningen og eventuelt drive enkelte forretningsområder. Endelig vil det være afgørende i udvælgelsen, at man kan sikre en struktureret registrering af veldokumenterede data fremadrettet. Struktureret registrering af veldokumenterede data er blandt andet en forudsætning for 3.parts validering af en eventuel senere ESG-rapportering.

ESG har som begreb bevæget sig fra udelukkende at blive brugt blandt institutionelle investorer og investeringsforvaltere, til nu at finde anvendelse hos en stadig større gruppe af virksomheder. Disse virksomheder bruger ESG begrebet og udvalgte ESG KPIer til at rapportere målrettet til investorer på udvalgte miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer. Det er sandsynligt at ESG i fremtiden vil blive den overskrift virksomheder anvender til deres arbejde med bæredygtighed, ansvarlighed og diversitet og dermed potentielt erstatte CSR begrebet.

Kontakt os

Mogens Pedersen

Senior Manager, PwC Denmark

Tlf: 3945 9700

Jens Pultz Pedersen

Director, PwC Denmark

Tlf: 3945 9234

Følg PwC