{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.title}}
{{item.text}}
Globale kriser kan have vidtrækkende konsekvenser for virksomheders likviditet. Det er den nuværende inflationskrise et eksempel på. Stigende driftsomkostninger i form af bl.a. højere husleje, råvare-, benzin- og gaspriser påvirker indtjeningen negativt; særligt da virksomhedens omkostningsbase kan være svær at reducere på kort sigt. Virksomheder kan desuden miste kunder, og dermed omsætning, hvis prisstigningerne lægges over på forbrugerne. Disse forhold, og mange andre, kan resultere i, at virksomheder havner i en situation, hvor pengestrømmene fra driften er negative, og finansieringen, som er til rådighed for virksomheden, ikke længere er tilstrækkelig.
En sådan situation kræver øjeblikkelig handling fra ledelsens side, som bør følge denne proces:
I denne artikel får du et overblik over de forhold, virksomheder bør være særligt opmærksomme på, når det gælder den afledte effekt en krise har på virksomhedens likviditet. Artiklen gennemgår forhold, som virksomheden skal have et overblik over på kort sigt, samt hvilke initiativer, der kan igangsættes for at sikre, at virksomheden har det krævede likviditetsmæssige råderum til at kunne fortsætte driften. Desuden får du gode råd til den interne og eksterne kommunikation.
I situationer som den nuværende inflationskrise er det nødvendigt at danne sig et overblik over den disponible likviditet i virksomheden. Tiden, man har til rådighed til at danne sig dette overblik, afhænger bl.a. af, hvor kritisk situationen er, samt de faciliteter man har til rådighed. Herunder bør man undersøge, om en del af virksomhedens likviditet er “trapped cash”, som virksomheden ikke frit kan disponere over. Dette kan fx indbefatte likviditet i et udenlandsk selskab, huslejedeposita eller nødvendig kassebeholdning i butik for at opretholde den daglige drift.
Efter vores opfattelse bør man danne et overblik over følgende fire elementer for bedst muligt at opnå forståelse af den likviditetsmæssige situation.
I en krisetid bør ledelsen vurdere de potentielle likviditetsmæssige konsekvenser både på kort og længere sigt med fokus på, om virksomheden har tilstrækkelig finansiering til rådighed. Dette overblik bruges både som et styringsværktøj, når likviditeten er knap, men også i den vigtige dialog, som ofte opstår med banken i disse situationer. Erfaring viser, at man er bedre stillet i en forhandlingssituation, hvis man kan kommunikere og fremvise et veldokumenteret likviditetsbehov.
Udgangspunktet bør være den tilgængelige eller frie likviditet, som ofte vil være summen af likvider, og den kreditfacilitet man har til rådighed hos virksomhedens bank eller den andel heraf, som endnu ikke er trukket.
Til gennemgang af likviditetsberedskabet bør ledelsen både udarbejde et kort- og langsigtet likviditetsforecast på fx hhv. 13 uger og 12 måneder, hvor de potentielle downsidescenarier er tydeliggjort. Derudover bør ledelsen udarbejde følsomhedsanalyser, der illustrerer mulige ændringer i forudsætninger (fx huslejestigninger, mistede kunder/leverandører eller ændringer i disses forhold mv.). Eventuelle langsigtede forretningsplaner, budgetter samt prognoser skal også opdateres, så de reflekterer den nye markedssituation.
Når der er dannet et overblik over likviditetsberedskabet, er det vigtigt at gennemgå relevant dokumentation for finansiering og identificere, om et eventuelt yderligere likviditetsbehov kan understøttes af de nuværende låneaftaler. Hvis dette ikke er tilfældet, skal mulighederne for at opnå yderligere finansiering undersøges.
Vi anbefaler, at virksomheder gennemgår og
identificerer, om der er:
Vi anbefaler, at virksomheder udarbejder eller opdaterer deres beredskabsplan og identificerer, hvilke håndtag, de kan trække i for at modvirke en forestående lavere likviditet:
Når der er opnået klarhed over den likviditetsmæssige situation, bør ledelsen straks tage de nødvendige skridt for at sikre, at virksomheden som minimum kan opretholde denne situation samtidig med, at de identificerer muligheder for (om nødvendigt) at indhente yderligere finansiering eller likviditet.
Vi anbefaler, at ledelsen:
Håndtering af interessenter kan ofte være udfordrende i en presset situation - især hvor der er modstridende interesser og et betydeligt behov for oplysninger i realtid.
Vores anbefaling til håndtering af interne og eksterne interessenter tager udgangspunkt i en klar kommunikationsplan med en udpeget kommunikationsansvarlig. Det er vigtigt, at virksomheden har en konsistent kommunikation udadtil, så leverandører, kunder og øvrige samarbejdspartnere ikke bliver forvirrede eller misinformerede over tvetydig information. Den interne kommunikation bør af samme årsag være konsistent og afstemt på tværs af organisationen.
Forholdet til eksterne interessenter bør fokusere på det arbejde, der bliver foretaget under det finansielle overblik. Med en proaktiv håndtering in mente skal ledelsen være klar til at dele informationer, der er relevante for eksterne interessenter. En deling bør dog gennemtænkes, da den kan have indvirkning på relationer til interessenter, hvorfor man bør vurdere indvirkningen sideløbende og sikre, at situationen afhjælpes bedst muligt.
Det er vigtigt at skabe et overblik over relevant output, herunder:
Det er en god øvelse at analysere de historiske pengestrømme for det seneste år eller to for at fastlægge, om der har været sæsonudsving i virksomhedens likviditetstræk. Derudover kan analyserne identificere, hvilke væsentlige poster, der påvirker likviditeten over året. Derved undgår man at overse poster, som fx ikke fremgår hyppigt (eksempelvis skattebetalinger, rentebetalinger, udbytter, kundebonus mv.)
Ejerskab og ansvar uddelegeres
Involvering af hele organisationen er vigtig
Det er vigtigt at udbrede og understøtte en likviditetskultur gennem åbenhed på tværs af organisationen fra indkøb til salg og supporterende funktioner som finans mv. Det er vigtigt, at det ikke blot bliver en taløvelse foretaget af finansafdelingen.
Ved at sætte fokus på kapitalbindingen i arbejdskapitalen, der består af virksomhedernes varelager, tilgodehavender fra salg og leverandørgæld, kan virksomheder sikre, at arbejdskapitalen er tilpasset den aktuelle situation, og herunder sikre et likviditetsmæssigt råderum. I dette afsnit får du en række konkrete anbefalinger til, hvilke initiativer ledelsen kan sætte i gang for at optimere virksomhedens arbejdskapital.
Som et resultat af den nuværende inflationskrise oplever flere virksomheder et stigende pres i den tilgængelige likviditet.
Det generelle niveau af virksomhedernes arbejdskapital er øget det seneste år. Særligt har stigende råvarepriser og transportomkostninger øget kapitalbindingen i lagerbeholdningerne. De stigende priser og andre økonomiske samt geopolitiske udfordringer, såsom Ruslands krig mod Ukraine, forventes fortsat at påvirke virksomheders arbejdskapital.
En høj kapitalbinding i arbejdskapitalen påvirker virksomhedens likviditet og mindsker de frie midler til fx investeringer i produktionsapparatet, udvikling af nye produkter eller udbytte til ejere. Kapital i form af gældsfinansiering er desuden blevet sværere og dyrere at indhente, da banker er blevet mere selektive i forhold til, hvem de udlåner til, samtidigt med at udlånsrenten er steget. Mange virksomheder bør
derfor danne sig et overblik over likviditetssituationen den kommende tid for at sikre, at der er balance i kapitalbindingen i arbejdskapitalen, og at det likviditetsmæssige råderum er tilstrækkeligt.
Her er et illustrativt eksempel på, hvordan en 20 % forbedring af hvert element, medfører en 51 % forbedring af den samlede nettoarbejdskapital.
Optimering af arbejdskapital kan overordnet anskues ud fra fire parametre: Kommercielle vilkår, procesoptimering, compliance og overvågning samt likviditetskultur og -styring. Inden for disse fire parametre er der særlige områder, herunder processer, som en virksomhed kan fokusere på
ved forbedring af arbejdskapitalen.
Her ses et overblik over disse områder og processer. De fleste ”quick wins” er inden for procesoptimering.
Der kan være en række udfordringer forbundet med at optimere arbejdskapital. Arbejdskapital opfattes bl.a. ofte som et ansvar, der ligger hos virksomhedens finansafdeling. Optimering af arbejdskapitalen er ofte tværfunktionel og kræver involvering af andre funktioner end finansafdelingen. Ofte vil det være nødvendigt at involvere salgsfunktionen, indkøbsfunktionen m.fl. Det kræver en “hands-on” tilgang fra virksomhedens ansatte, og ofte virksomhedens ledere, at ændre den operationelle adfærd i virksomheden. Det kan eksempelvis være nye forretningsgange internt i virksomheden eller i dialogen med kunder og leverandører. Optimering af arbejdskapitalen kan på en række områder være kompleks, både i forhold til systemmæssige ændringer og måden, hvorpå funktioner i virksomheden samarbejder.
Debitorer: Analysér og gennemgå nuværende betalingsperformance og rykkerprocedurer på tværs af kundebasen. Dette bør gøres for at sikre rettidig betaling af tilgodehavender, forhandle bedre kreditbetingelser samt sikre at faktureringsprocessen er hurtig og effektiv. Vær i den forbindelse opmærksom på, om du har kreditforsikrede kunder, som nærmer sig kreditmaximum, fx som følge af stigende råvare- og fragtpriser, og som derfor skal betale hurtigere for at kunne få nye varer.
Varelager: Det er vigtigt at sikre en optimal produktionsplanlægning og/eller indkøb af varer, som afspejler det forventede salg på de enkelte kunder/varegrupper. På den måde laves der ikke unødig pengebinding i lagervarer. Derudover bør differentieret lagerstyring på tværs af varegrupper (ABC/XYZ segmentering) implementeres for at skabe indsigt i omsætningshastigheden på de enkelte varenumre og identificere risikogrupper ift. ingen eller langsomt omsættelige varer.
Kreditorer: Foretag en gennemgang af det seneste års samlede variable “råvare”-indkøb samt køb af faste omkostninger. Dette gøres for at identificere om aftalte betingelser overholdes og om nuværende aftaler kan/bør genforhandles for at opnå bedre priser og/eller kreditbetingelser. Lav også et review af eksisterende indkøbspolitikker samt undersøg muligheder for leverandørfinansiering.
Hvis den nuværende økonomiske situation har påvirket virksomhedens indtjening, renteniveau, likviditet mv., kan I overveje, hvordan selskabsskattebetalinger skal tilrettelægges. Der er mulighed for, at en del af selskabsskattebetalingerne for 2022 betales henholdsvis 21. november 2022, 1. februar 2023 eller 20. november 2023.
Selskabsskat for indkomståret 2022 består af tre elementer:
Vi anbefaler, at I inden betalingsfristen for ordinær og frivillig rate den 21. november 2022 får et overblik over den forventede betalbare skat for indkomståret 2022. Det er også relevant inden betalingsfristen for den frivillige rate 1. februar 2023. Hvis virksomheden indgår i en sambeskatning, skal nedenstående overvejelser foretages på sambeskatningsniveau. Det skal her tages i betragtning, at de ordinære acontoskatterater for 2022 er fastsat som 50 % af gennemsnittet af indkomstskatten for indkomstårene 2018-2020.
Erfaring fra tidligere økonomiske kriser viser, at det er vigtigt for virksomheder at have styr på håndtering af moms og afgifter for at stå stærkere gennem en økonomisk usikker tid.
Moms og afgifter har stor indflydelse på virksomhedens bundlinje - både i positiv og negativ retning, da disse beløb ofte er betydelige. En gennemgang af virksomhedens fradrag for moms og godtgørelse af afgifter kan således hurtigt frigive likviditet.
Området for moms og afgifter er præget af en lovgivning, der løbende bliver tilpasset og ændret, men også af en omverden, som – især i de seneste år – har ændret sig meget. Det betyder, at en virksomhed nemt kan have håndteret både moms, told og afgifter forkert.
Vi ser, at de nye markedsvilkår for mange virksomheders forsyningskæder også kan have en betydning. Fx i form af stigende fragtomkostninger og transportomkostninger. Derfor er det vigtigt at sikre, at jeres valgte forsyningskæde er den optimale for jer og fx er tilpasset jeres nye virkelighed. Vi anbefaler, at man ser på optimeringerne både i forhold til moms, told og afgifter.
For at frigive likviditet kan I bl.a. overveje følgende tiltag:
Vi står til rådighed til at hjælpe jer. Vi tilbyder bl.a. et moms-, told- og afgiftsreview, som hurtigt identificerer indsatsområder, der kan frigive likviditet, spare omkostninger og styrke jeres robusthed i håndteringen af moms, told og afgifter.
I denne webcast får du gode råd til at håndtere likviditets- og finansieringsudfordringer, når en krise indtræffer. Du får bl.a. indsigt i, hvordan du udarbejder likviditetsforecasts på kort og lang sigt. Du får også indblik i de typiske muligheder for at frigøre likviditet bundet i virksomhedens arbejdskapital, herunder debitorer, varelager og kreditorer samt skat, moms og afgifter.
Indlægsholdere: Mads Johansson, René Brandt Jensen og Henrik Mørk Pedersen, PwC