Årets Ejerleder 2026
Mette og Katrine Vernegaard fra Derma Space ApS i Skanderborg er kåret til Årets Ejerleder 2026 i Østjylland. Derma Space udspringer af Katrines eget behov for koreansk hudpleje og er vokset fra salg til vennekredsen og en webshop til en professionel distributør af hudplejeprodukter. Som ejerledere har de opbygget en stærk position med et klart fokus på kvalitet, innovation og tætte kunderelationer. De prioriterer et trygt arbejdsmiljø med tillid og åben kommunikation, der skaber et solidt fundament for videre vækst. Samtidig har målrettede investeringer i varelageret gjort virksomheden til en attraktiv leverandør til retailkæder og professionelle forhandlere. Mette Vernegaard og Katrine Vernegaard fra Derma Space ApS fik tildelt prisen som Årets Ejerleder 2026 i Østjylland og går således videre til den store landskåring den 12. november 2026 i Hellerup.
Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der i en verden præget af forandring, formår at investere strategisk i fremtiden for at skabe vækst. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Østjylland er Johannes Emil Kjærsgaard Gadsbøll fra Møbelkompagniet ApS og Henrik Brinch Sørensen fra Global Pack A/S blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2026.
Under Johannes Emil Kjærsgaard Gadsbølls ledelse har Møbelkompagniet gennemført en tydelig overgang fra udelukkende onlinehandel til også at omfatte fysiske showrooms, egne produkter og nye markeder uden for Danmark. Johannes har ansvaret for virksomhedens strategiske retning og har investeret målrettet i produktudvikling og lagerkapacitet, så Møbelkompagniet har stærke lagerfaciliteter og effektive logistikprocesser. Han skaber gode rammer for, at medarbejderne kan udvikle sig, giver dygtige kolleger ansvar og er klar til at justere kursen, når det styrker virksomhedens retning. Johannes Emil Kjærsgaard Gadsbøll fra Møbelkompagniet ApS er udpeget som en af Østjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
Som ejerleder har Henrik Brinch Sørensen løftet Global Pack markant gennem klare strategiske valg på tværs af landegrænser. Global Pack leverer emballageløsninger til både danske og internationale virksomheder og har gennem opkøb i flere europæiske lande åbnet døren til nye markeder, øget risikospredningen og styrket fleksibiliteten i produktionen. Henrik har samtidig valgt at øge produktionskapaciteten og sat tempo på digitalisering og automatisering. Han har ændret sin måde at lede på for at give mere ansvar videre, men er fortsat tæt på den daglige drift og har faste, ugentlige dialoger med ledergruppen. Henrik Brinch Sørensen fra Global Pack A/S er udpeget som en af Østjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.
AGF modtager Årets Hyldest i Østjylland for en stærk og samlet indsats, hvor klubben har bragt det danske mesterskab til Aarhus efter en enestående sportslig præstation. Resultatet bygger ikke på én person alene, men på et tydeligt fælles arbejde fra både spillere, trænere og stab. Præstationen har gjort indtryk på fans og indbyggere i hele regionen og viser, hvad der kan opnås gennem tydeligt lederskab og en stærk fælles holdånd. På dagen repræsenterede CFO, Dan Jessen, AGF.
Mette og Katrine Vernegaard har skabt en stærk hudplejevirksomhed fra bunden med et klart fokus på kvalitet, innovation og trivsel. Mor og datter grundlagde virksomheden i 2018, efter at Katrine oplevede markante resultater med koreansk hudpleje, og de har siden udvidet til flere europæiske lande. Som ejerledere samler de solide økonomiske resultater med værdibaseret ledelse og arbejder målrettet for et trygt arbejdsmiljø med tillid, tydelige forventninger og åben, ærlig dialog.
Kristian Juel Rasmussen og Casper Pedersen har udviklet GrejFreak fra en hobbyvirksomhed til en professionel leverandør af udstyr og beklædning til både private virksomheder og offentlige myndigheder med aktiviteter i Skandinavien og Tyskland. De stiftede virksomheden i 2008 og tog en stor finansiel risiko ved at opbygge et varelager. I dag er virksomheden vokset markant, og de to stiftere er fortsat synlige og tæt på den daglige drift. De supplerer hinanden i ledelsen og tager et tydeligt socialt ansvar gennem praktikforløb i samarbejde med Aarhus Kommune og et mål om, at 20 % af medarbejderne er ansat i fleksjob.
Jakob Nautrup, Bjørn Krogh Andersen og Henrik Mouritzen Christensen har sammen bygget Skanlux Group op. I dag arbejder virksomheden med byggeri, entreprenørarbejde, udlejning og ejendomsinvestering.
Rejsen startede i 1998 som et sideprojekt, hvor Jakob og Bjørn købte og renoverede en udlejningsejendom. Henrik trådte senere ind for at styrke den faglige tyngde i byggeprojekterne.
Hver af dem har et klart ansvar for henholdsvis byggeri, udlejning og udvikling, og en fælles strategi sikrer retning og et stærkt samarbejde på tværs af virksomheden.
Til kåringen af Årets Ejerleder i Østjylland hylder vi de lokale ejerledere, som med stærke resultater og målrettet lederskab driver deres virksomheder fremad. På dagen uddeles tre priser:
Ved hver regionskåring kåres en ejerleder, der har skabt stærke resultater og drevet sin virksomhed med tydelig retning. De syv regionsvindere går videre til landskåringen, hvor årets landsvinder kåres.
Med årets tema sætter vi også fokus på de ejerledere, der har investeret strategisk og styrket deres position i et marked i forandring. To finalister fra hver region går videre til landskåringen.
I hver region uddeles en særlig pris til en lokal ejerleder og/eller erhvervsperson, som gennem sit utrættelige engagement har gjort en betydelig forskel og sat et markant præg på sit nærområde.
Helle Rong Bøgehave
Paula Løve Weibel