Årets Ejerleder 2026

Vinderne i Sydjylland er fundet

*Navn på event*

Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland

Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S i Kolding er kåret som Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland. De to ejerledere viser en stærk entreprenørånd og har skabt tydelige resultater gennem kreativitet og målrettet produktudvikling. 

Idéen opstod i 2010, da Kim udviklede en kollektion på syv par jeans – alt det, han kunne skaffe kapital til i opstarten. Siden har Mos Mosh A/S oplevet markant vækst, og i dag står en gruppe på ti ledere med klare ansvarsområder i spidsen for virksomheden. 

David kom med ombord som salgsdirektør i 2013. De vælger bevidst at følge deres eget spor i stedet for blot at følge markedet. Det har fastholdt en høj indtjening, samtidig med at de investerer målrettet i mennesker, kultur og ledelsesudvikling – og dermed skaber et solidt fundament for videre vækst. Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S fik tildelt prisen som Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland og går således videre til den store landskåring den 12. november 2026 i Hellerup. 

Læs pressemeddelelse


Mød Sydjyllands to finalister til Årets Temapris 2026

Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes investeringskraft og hylder danske ejerledere, der i en verden præget af forandring, formår at investere strategisk i fremtiden for at skabe vækst. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Sydjylland er Toke Værndal og Henrik Jensen fra 2care4 Group ApS og Michael Lindholm Jepsen og Danny Skovgård Skytte fra DM Greenkeeping ApS blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2026. 
Læs pressemeddelelse

Toke Værndal og Henrik Jensen fra 2care4 Group ApS 

Gennem målrettede investeringer har Toke Værndal og Henrik Jensen udviklet en lokal iværksættervirksomhed til en stor leverandør af lægemidler på det skandinaviske marked. Siden etableringen i 2005 har de styrket virksomhedens faglige kompetencer og ledelsesstruktur, samtidig med at de har prioriteret menneskelige værdier og opbygget et stærkt team gennem strategisk rekruttering. Som moderne ejerledere har de haft modet til at tænke nyt og bruge hinandens styrker aktivt, bl.a. ved at gå ind på nye markeder og uddelegere ansvar på en måde, der skaber fremdrift for virksomheden. På aftenen deltog Toke med sin ledsager Lene. Toke Værndal og Henrik Jensen fra 2care4 Group ApS er udpeget som en af Sydjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen. 

Danny Skytte og Michael Jepsen fra DM Greenkeeping ApS

Michael Lindholm Jepsen og Danny Skovgård Skytte har på få år løftet DM Greenkeeping fra en lokal servicevirksomhed til en landskendt aktør med over 50 medarbejdere og aktiviteter uden for Danmarks grænser. Med tydelig investeringsvilje og et langsigtet strategisk fokus har de styrket virksomhedens konkurrencekraft gennem målrettede investeringer i nye markeder, teknologi og organisationsudvikling – bl.a. med ekspansion til Tyskland. De to ejerledere prioriterer et stærkt team og en kultur baseret på tillid, ansvar og ejerskab, hvor medarbejderne får plads til at træffe beslutninger og udvikle sig fagligt og personligt. På aftenen repræsenterede Michael DM Greenkeeping ApS sammen med kollega Bjørn. Michael Lindholm Jepsen og Danny Skovgård Skytte fra DM Greenkeeping ApS er udpeget som en af Sydjyllands to finalister til Årets Temapris 2026, der går videre til landskåringen.


Jørgen Schou er vinderen af Årets Hyldest 2026 i Sydjylland

Jørgen Schou fra Jørgen Schou Holding A/S modtager prisen Årets Hyldest 2026 i Sydjylland for sin stærke og langvarige indsats i det sydjyske erhvervsliv. Gennem målrettede investeringer og visionære erhvervsprojekter har han været med til at styrke regionens virksomheder og skabe nye muligheder. Han har bygget en robust dansk handelsvirksomhed med global rækkevidde, som bidrager til vækst og nye arbejdspladser. Samtidig har han lagt fundamentet for virksomhedens fortælling og værdier, som en ny generation i dag fører videre og udvikler. 

Jørgen Schou fra Jørgen Schou Holding A/S modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2026 i Sydjylland.

Mød de tre finalister til Årets Ejerleder 2026 i Sydjylland

Video

Mos Mosh

2:11
More tools
  • Closed captions
  • Transcript
  • Full screen
  • Share
  • Closed captions

Playback of this video is not currently available

Transcript

Kim Hyldahl og David Skjødt fra Mos Mosh A/S 

Kim Hyldahl og David Skjødt har opbygget et internationalt modebrand, der leverer stærke resultater i en branche med hård konkurrence. Med en tydelig iværksætterånd, kreativitet og fokus på produktudvikling har de skabt markant vækst og fastholdt en høj indtjening. 

Virksomheden blev grundlagt i 2010, da Kim udviklede en kollektion med syv par jeans. Udviklingen tog fart, da David kom med som salgsdirektør i 2013. Som ejerledere prioriterer de en arbejdsplads med ansvar og tillid, hvor beslutninger træffes tæt på forretningen, og hvor gode idéer kan opstå på tværs af organisationen. 

Video

Anton Knudsen Egtved A/S

2:15
More tools
  • Closed captions
  • Transcript
  • Full screen
  • Share
  • Closed captions

Playback of this video is not currently available

Transcript

Karsten Bergholt Knudsen, Daniel Faurholt og Daniel Schmidt fra Anton Knudsen Egtved A/S 

De tre ejerledere i Anton Knudsen Egtved har hver deres klare ledelsesprofil og står samtidig fast på et fælles værdigrundlag med fokus på ordentlighed. Efter generationsskiftet har de taget ansvar for at føre entreprenørvirksomhedens arv videre og har skabt stærke forretningsresultater ved bevidst at bruge hinandens styrker. 

Karsten Bergholt Knudsen bidrager med dybt kendskab til virksomheden og medarbejderne. Daniel Faurholt bringer et skarpt strategisk og kommercielt blik, og Daniel Schmidt står for solid praktisk faglighed tæt på byggepladserne. Fælles for dem alle er en oprigtig interesse for medarbejderne, som de ser som virksomhedens vigtigste aktiv, og en klar ambition om at opbygge en kultur med nærvær, respekt og tillid. 

Video

Årets Ejerleder 2026

2:16
More tools
  • Closed captions
  • Transcript
  • Full screen
  • Share
  • Closed captions

Playback of this video is not currently available

Transcript

Claus Dyrmose fra Scan Wear ApS 

Med en tydelig forretningsidé har Claus Dyrmose skabt stabil og lønsom vækst i Scan Wear ved målrettet at flytte produktkategorier som undertøj og strømper fra specialbutikker til dagligvarebutikker. I dag leverer virksomheden til store dagligvarekæder i Danmark, Norge og Sverige, og Scan Wear står stærkt i hverdagsmarkedet for tekstilvarer. 

Claus har bygget virksomheden op fra bunden og arbejder bevidst og strategisk med at rekruttere talentfulde profiler. Samtidig giver han medarbejdere og ledere frihed til at udvikle sig og tage ansvar, så virksomheden kan rykke videre. Som ejerleder har han fokus på nye vækstområder som uld og har efter et opkøb udvidet produktporteføljen med både private labels og egne brands, der skaber et solidt fundament for den næste fase af Scan Wears vækst.

Kom med, når det hele kulminerer til

Landskåringen af Årets Ejerleder 2026

Kåringer og priser

Til kåringen af Årets Ejerleder i Sydjylland hylder vi de lokale ejerledere, som med stærke resultater og målrettet lederskab driver deres virksomheder fremad. På dagen uddeles tre priser:

Årets Ejerleder

Ved hver regionskåring kåres en ejerleder, der har skabt stærke resultater og drevet sin virksomhed med tydelig retning. De syv regionsvindere går videre til landskåringen, hvor årets landsvinder kåres.

Årets Tema

Med årets tema sætter vi også fokus på de ejerledere, der har investeret strategisk og styrket deres position i et marked i forandring. To finalister fra hver region går videre til landskåringen.

Regional hyldest

I hver region uddeles en særlig pris til en lokal ejerleder og/eller erhvervsperson, som gennem sit utrættelige engagement har gjort en betydelig forskel og sat et markant præg på sit nærområde. 

Sådan finder vi Årets Ejerleder

Årets Ejerleder er en årlig kåring, hvor vi kårer de dygtigste ejerledere i Danmark. For at finde finalisterne til regionskåringerne, analyserer PwC flere end 10.000 ejerledede virksomheder ud fra offentliggjorte regnskabsinformationer. Blandt disse gennemføres der personlige interviews med ejerledere fra flere end 125 virksomheder. Ejerlederne interviewes ud fra spørgsmål om ejerlederen og dennes virksomhed, ledelsesfunktioner og forretningsplan, performance og vækstambitioner, ejerskifte samt årets tema. 

En lokal jury, bestående af bl.a. regionsvinderen 2025, en lokal erhvervsperson og repræsentanter fra samarbejdspartnerne, mødes herefter og udvælger tre finalister og en regionsvinder i hver af de syv regioner. Blandt disse syv regionsvindere udvælger en landsjury herefter den person, der kåres som Årets Ejerleder. 

Derudover udvælger den lokale jury i hver region også to finalister til Årets Temapris særligt på baggrund af årets tema. Blandt de 14 regionale temaprisvindere udvælger en landsjury herefter den person, der kåres som Årets Temaprisvinder. Analysearbejdet, der ligger til grund for kåringen af Årets Ejerleder, giver et indgående kendskab til danske ejerledere og deres virksomheder, og hvordan de bidrager til væksten. 

  • A/S – ApS – P/S 
  • Minimum 10 ansatte 
  • Eksisteret i minimum 5 år 
  • Positiv egenkapital i seneste regnskab 
  • Positivt resultat i seneste regnskab 
  • Vækst i dækningsbidrag set over en 3-årig periode eller en vækst i dækningsbidrag på min. 15% i seneste regnskabsperiode. 
  • Excl. børsnoterede selskaber og deres datterselskaber 
  • Excl. datterselskaber af udenlandske virksomheder 
  • Excl. selskaber på Børsens Top 100 eller deres datterselskaber 
  • Ejerlederen skal have central indflydelse på den daglige drift 
  • Ejerlederen skal have en betydende ejerandel (>20 %) 

Relateret indhold

Kontakt os

Lasse Berg

Partner, statsaut. revisor, Assurance, Trekantområdet, PwC Denmark

5138 4904

E-mail

Mariane Knudsen

Administrative, Assurance, Trekantområdet, PwC Denmark

7921 2856

E-mail

Paula Løve Weibel

Senior Event Marketing Manager, PwC Denmark

3945 3299

E-mail

Følg PwC