Få overblik over NIS2-kravene, og hvordan en effektiv implementering kan styrke it-sikkerhed, compliance og skabe forretningsværdi på tværs af organisation og værdikæde.
NIS2 stiller nye krav til, hvordan virksomheder og organisationer arbejder med it-sikkerhed, governance og dokumentation. Kravene gælder både dem, der er direkte omfattet, og leverandører og samarbejdspartnere på tværs af værdikæden.
Mange organisationer skal nu omsætte reglerne til en effektiv og struktureret tilgang til implementering, ledelsesansvar og risikostyring. Det medfører en række centrale spørgsmål: Hvordan påvirker NIS2 vores organisation? Hvem er omfattet og hvordan? Hvilke krav skal prioriteres? Og hvordan kan arbejdet med NIS2 styrke forretningen?
I denne eventrække får du overblik over kravene og deres betydning, og hvordan man arbejder praktisk med implementeringen – fra governance og tekniske tiltag til dokumentation, forretningskontinuitet og sikkerhed i værdikæden. Samtidig ser vi på, hvordan en effektiv tilgang kan skabe forretningsværdi på tværs af organisation og værdikæde.
Overblik over NIS2-kravene
Få indsigt i reglerne og betydningen for drift, ledelse og værdikæde
Best practice for implementering
Konkrete metoder til governance, risikostyring og dokumentation
Fokus på forretningsværdi
Bliv klogere på, hvordan du skaber værdi med NIS2
Dato: Onsdag den 18. februar 2026 kl. 15.00 - 16.00
NIS2 skærper kravene til ledelsen i organisationer omfattet af lovgivningen. Et centralt element er, at bestyrelse eller direktion skal gennemføre obligatorisk træning, godkende centrale cybertiltag og følge implementeringen for at sikre, at virksomheden lever op til kravene.
Digitalisering og teknologier som AI øger kompleksiteten og afhængigheden af stabile systemer. Det betyder, at ledelsen skal kunne vurdere risici og træffe beslutninger, der beskytter virksomhedens drift.
På webinaret får du en klar gennemgang af de vigtigste ledelseskrav i NIS2: ansvar, dokumentation, risikostyring og den praktiske gennemførsel af træningen. Du får konkrete værktøjer til, hvordan ledelsen kan styrke virksomhedens robusthed og sikre en effektiv efterlevelse.
Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål direkte til PwC’s specialister, som til daglig arbejder med NIS2 og ledelsesrådgivning.
William Sharp
Malene Fagerberg
Freja Ekenberg
Paula Løve Weibel