Effekten af nedskrivninger i danske pengeinstitutters 2017 årsrapporter

12/03/18

Pengeinstitutternes resultater er i høj grad påvirket af størrelsen af deres nedskrivninger på udlån (se eksempler i figur 1 nedenfor). Ledelsesberetningen i danske pengeinstitutters årsrapporter for 2017 indeholder oplysninger om den forventede effekt for overgangen til IFRS 91, hvilket er samlet set er væsentlige ændringer for nedskrivning på udlån. Den primære årsag er, at nedskrivninger på udlån fremover skal være baseret på forventede tab i stedet for indtrufne tab2. Forventninger vil i sagens natur altid indeholde en grad af subjektivitet, og således må udfaldsrummet for skønnet over nedskrivningernes størrelse forventes at blive større end under de hidtidige regler. Denne artikel forsøger at give et indblik i, hvilke trends der er i nedskrivningerne for branchen, og hvordan de bliver påvirket af IFRS 9.

Pæne resultater grundet lave nedskrivningsprocenter

I 2017 har branchen bredt set fortsat de seneste års positive trends og forbedret forrentningen af egenkapitalen. Det er åbenbart, at der er en stærk korrelation mellem pengeinstitutters nedskrivninger på udlån og årets resultat. Den gennemsnitlige årlige nedskrivningsprocent i de analyserede regnskaber lå på 0,16% og pengeinstitutterne kommer således ud af 2017 med pæne resultater. Nedskrivningsniveauet er nu lavere end årene umiddelbart inden finanskrisen. (se figur 1).

Figur 1: Sammenligning af resultat før skat og nedskrivninger for to tilfældigt valgte større danske pengeinstitutter. Korrelationen mellem resultat før skat og nedskrivninger er -89% for pengeinstitut A og -99% for pengeinstitut B. En korrelation på (+/-)100% indikerer at to talrækker historisk set følger en identisk udvikling.

Figur 2: Udvikling i nedskrivninger/hensættelser I årets løb. Kilde: Finanstilsynet

Tilbageførsler og nedskrivninger balancerer i 2017

I de fleste pengeinstitutter er det lave nedskrivningsniveau en konsekvens af, at tilbageførsler af tidligere nedskrivninger er steget, samtidig med at nedskrivninger i årets løb er faldet en smule. Effekten heraf svinger dog fra pengeinstitut til pengeinstitut grundet forskelle i kundebasen. Mange pengeinstitutter har en nedskrivningsprocent for 2017, som er tæt på nul, og som i 40% af tilfældene faktisk bliver negativt.

IFRS 9 nedskrivninger i 2018 kommer til at reducere egenkapitalen

De lave nedskrivningsprocenter i 2017 står i kontrast til nedskrivningerne i 2018. Pengeinstitutterne forventer i gennemsnit mernedskrivninger ved overgangen til IFRS 9 på 0,6% af nettoudlånet svarende til 11,1% af de akkumulerede nedskrivninger ultimo 2017. Dette stemmer overens med PwCs tidligere forventning som lå i spændet 10-15%3, men enkelte outliers gør, at effekten ligger i spændet 1,5%-25,6%. IFRS 9 nedskrivningerne medfører en engangsreduktion per 1/1 2018. Da der er tale om en ændring af regnskabspraksis føres engangsreduktionen direkte på egenkapitalen.

Figur 3: Histogram over IFRS 9 nedskrivninger over akkumulerede nedskrivninger

Man skal i den sammenhæng være opmærksom på, at de forøgede nedskrivninger per 1. januar 2018 bliver ført direkte på balancen, og de påvirker således ikke årets resultat for 2017 eller 2018. Når det senere hen viser sig, at nedskrivningerne ikke materialiserer sig eller at de forøges, vil ændringerne påvirke resultatet.

Af ovenstående ses at selve størrelsen på pengeinstituttet har en vis effekt, men konklusionen er ikke endelig, da der mangler offentliggørelse af årsrapporter fra især de mindre pengeinstitutter som dermed er underrepræsenteret både hvad angår antal og samlet volumen.

Effektens størrelse

En umiddelbar forventning kunne være at pengeinstitutter, som historisk set har foretaget mindre nedskrivninger end det generelle niveau i branchen, nu bliver ramt af en højere nedskrivning. Figuren nedenfor viser dog, at dette ikke er tilfældet:

Figur 4: I figuren ovenfor ses pengeinstitutternes IFRS 9 nedskrivning delt med størrelsen på deres udlån i forhold til deres akkumulerede nedskrivningsprocent. På grafen er der indsat en tendenslinje som viser den generelle tendens i data.

Afvigelsen fra forventningen kan forklares af, at der er en rimelig klar sammenhæng mellem IFRS 9 effekten og den historiske nedskrivning. OIV og stadie 3 nedskrivninger vil i langt de fleste tilfælde ligge på det samme niveau i begge modeller, da de fortrinsvis bliver individuelt vurderet efter samme principper. Derved vil IFRS 9 effekten ligge i forskellen mellem de tidligere gruppevise nedskrivninger og stadie 1 og 2 nedskrivningerne. Som det ses ovenfor, så forventer pengeinstitutter med høje akkumulerede nedskrivningsprocenter en høj IFRS 9 effekt. Det skyldes højst sandsynligt, at disse pengeinstitutter faktisk har mere risikofyldte stadie 1 og stadie 2 engagementer både vurderet under den tidligere model og i henhold til IFRS 9. Hældningen på grafen viser tydeligt, at der ikke er nogen udlignende effekt i branchen mellem institutter med henholdsvis høje og lave nedskrivninger.

Niveauet på tværs af pengeinstitutternes datacentraler

Som det ses nedenfor, har BEC-pengeinstitutterne en tendens til at have noget højere IFRS 9 nedskrivninger end de andre.

Figur 5: Samme figur som figur 4 blot fordelt over de tre datacentraler

Disse forskelle skyldes højst sandsynligt forskellige faktorer. En mulig faktor er, at Finanstilsynet ikke klart har defineret hvordan en central modelparameter skal være sat. Mere specifikt så indeholder den danske fortolkning af IFRS 9 præcise definitioner på hvornår kreditrisikoen er steget så markant, at udlån skal skifte ”kredit vurderings stadie” med absolutte PD værdier (”Probability of Default” – sandsynligheden for misligholdelse). For eksempel ved at PD større end 5% er defineret som et svagt lån. Imidlertid er selve misligholdelsesbegrebet ikke defineret præcist – altså er det upræcist hvad PD = 100% betyder.

Benyttelse af overgangsordning

EU har besluttet at tillade en gradvis indfasning af de nye nedskrivninger solvensmæssigt over en 5-årig periode, hvilket ca. 30% af pengeinstitutterne har valgt at benytte sig af. Da der kan være stor forskel på effekten af IFRS 9 pengeinstitutterne imellem, er det nærliggende at forvente, at de pengeinstitutter som benytter sig af overgangsordningen, er dem hvor IFRS 9 har den største effekt, eller hvor kapitaloverdækningen er mere begrænset.

Figur 6: Samme figur som figur 4 blot fordelt på hvorvidt pengeinstituttet har valgt overgangsordningen eller ej

Det ses af ovenstående figur, at der ikke er en klar sammenhæng mellem valget af overgangsordning og størrelsen af IFRS 9 effekten pga. den store spredning af datapunkterne. Dog er IFRS 9 nedskrivningerne, i forhold til udlånsporteføljen, i gennemsnit relativt set større på de pengeinstitutter, der har tilvalg overgangsordningen, som det fremgår af tabellen.

Nedskrivninger er blevet sværere at sammenligne

Det er ikke altid muligt at aflæse de subjektive modelskøn, som ligger til grund for de forholdsvis store IFRS 9 nedskrivninger. Samtidig er det blevet næsten umuligt at vurdere nedskrivningsniveauet på tværs af pengeinstitutterne. Som investor skal man derfor være klar over, at fremtidige resultater i høj grad kan være drevet af uklare modelparametre og skøn.

Kan man præcist forudsige misligholdelser langt ude i fremtiden?

Som modreaktion på finanskrisen er det naturligt, at Finanstilsynet vil sikre, at pengeinstitutterne er velpolstrede. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at lave en præcis model for PD mere end 10 år frem. Med så forskellige IFRS 9 justeringer tyder det på, at der ikke er en bred konsensus i branchen. Meget kunne derfor tyde på, at nedskrivningerne er blevet mere komplekse og uforudsigelige. Det bliver derfor yderst interessant at følge udviklingen i nedskrivninger og se, om de bedre identificerer pengeinstitutternes nedskrivningsbehov end den tidligere nedskrivningsmodel.

Validering af nedskrivningerne

Overgangen til IFRS 9 har været en langstrakt proces for de fleste pengeinstitutter, men processen er ikke helt tilendebragt. For langt de fleste pengeinstitutter udestår en validering af nedskrivningsmodellen og en præsentation til bestyrelsen af valideringen. Flere af modelparametrene og beregningerne kan være understøttet af en datacentral eller interesseorganisationer, mens andre kommer direkte fra pengeinstituttet. Uagtet hvor eller hvordan disse modelparametre er fremkommet er det i sidste ende pengeinstituttet, der er ansvarlig for at disse valideres.

Hvad kan man som pengeinstitut gøre for at forbedre resultaterne?

Som pengeinstitut er det essentielt at optimere samspillet mellem overholdelse af regler og den forretningsmæssig udvikling. Det er således væsentligt at være opmærksom på af disse nedskrivningsmodeller ikke kun er et spørgsmål om compliance, men også er en væsentlig del af forretningsdriften grundet den tætte sammenhæng til prissætning af pengeinstituttets produkter samt både den initiale kreditvurdering og den opfølgende proces. Derfor er vigtigt for det enkelte pengeinstitut at sikre sig en optimal nedskrivningsmodel med fokus på data, processer og governance.

Datagrundlag

Denne artikel er baseret på data indsamlet fra årsrapporter offentliggjort af danske pengeinstitutter inden 9. marts 2018. Analysen er derfor baseret på ca. 61% af pengeinstitutterne. Disse fordeler sig nogenlunde ligeligt over datacentralerne:

Derudover er store pengeinstitutter overrepræsenteret i datagrundlaget i forhold til små pengeinstitutter, da disse oftest først aflægger årsrapporter senere.

Henvisninger/fodnoter:

Gælder for institutter der aflægger årsrapport efter regnskabsbekendtgørelsen. Oplysningerne er ikke revideret. Institutter der aflægger efter IFRS skal have oplysninger herom i noterne.

2 - Se PwC's artikel, for gennemgang af ændringerne: Implementering af IFRS 9 i den danske regnskabsbekendtgørelse for kreditinstitutter

3 - Børsen.dk

4 - Pengeinstitutterne er inddelt efter Finanstilsynets størrelsesgruppering. Pengeinstitutter i gruppe 1 har størst arbejdskapital, gruppe 4 har lavest arbejdskapital og gruppe 6 indeholder færøske pengeinstitutter (i denne analyse ignoreres gruppe 5, som er udenlandske filialer af danske pengeinstitutter).
Flere detaljer om gruppering kan findes
finanstilsynet.dk

5 - Bankgruppe 1 og det samlede gennemsnit er inkl. Nordea Bank AB

Kontakt os

Følg PwC