Vattax – en simpel løsning til at søge udenlandsk moms retur

13/11/19

Med mange rejseaktiviteter kan kontoen for udenlandsk moms hurtigt vokse sig stor. Cardlay har i samarbejde med PwC udviklet en app, som specielt har fokus på at hjælpe mindre virksomheder med automatisk at søge udenlandsk moms retur.

Når en dansk virksomhed afholder udgifter i andre EU-lande – fx i forbindelse forretningsrejser – vil udgifterne ofte være pålagt lokal udenlandsk moms. Dette gælder typisk rejseomkostninger i form af persontransport, brændstof, hotelophold, restaurantbesøg, adgang til messer mv.

Er man ikke momsregistreret i det EU-land, hvor udgiften er afholdt, kan man ikke fradrage købsmomsen i den lokale nationale momsangivelse. Momsen kan dog søges refunderet via den såkaldte ”EU-momsrefusionsordning”.

Den nuværende proces er både tung og manuel, da alle bilagene skal tastes ind i Skattestyrelsens tastselv løsning, men nu findes der en samlet løsning, som både kan håndtere udlægget til medarbejderen og automatisk sikre tilbagesøgningen af den udenlandske moms.

Automatisk tilbagesøgning

Løsningen hedder Vattax. Det er en digital løsning pakket ind i en app, som den rejsende medarbejder downloader til sin mobil. Appen spiller sammen med medarbejderens kreditkort, så når transaktionen betales, gemmes de relevante data automatisk i appen.

Den rejsende skal nu tage et billede af kvitteringen og svare på et par enkelte spørgsmål omkring selv rejseomkostningen. Det hele tager fem til ti sekunder – kvitteringen kan smides væk, rejseafregningen er overstået, og momsrefusionsdata er på plads.

Appen eliminerer det manuelle arbejde, som virksomheden tidligere har haft med indtastning af oplysninger i momsrefusionssystemet. Appen overvejer ikke, om det tidsmæssigt kan betale sig at søge momsen retur, men tager alle beløb med uanset størrelse. Gevinsten for virksomheden er derfor ikke bare sparede ressourcer, men formentlig også mere grundig og fuldstændig refusionsansøgning.

Eksempler på refusion 

Du kan læse meget mere om løsningen og selv prøve at beregne, hvor meget moms du kan få tilbage på den seneste tur du og dine kollegaer har været på. 

Se for eksempel denne situation - tre personer fire dage i Berlin:

  • Hotel udgifter – kr. 12.000
  • Billeje – kr. 5.000
  • Restaurant – kr. 7.000
  • Parkering – kr. 750

Momsrefusion i alt kr. 2.821,00.

Kontakt PwC

Hvis din virksomhed har spørgsmål til løsningen, eller hvis I har brug for hjælp til andre problemstillinger i forhold til rejseafregning eller refusion af moms, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Claus Boldt

Partner, leder af ITX, PwC Denmark

Tlf: 3945 9008

Helle Riber Toftegaard

Manager, Indirekte skatter, PwC Denmark

Tlf: 2452 8777

Følg PwC