EU-Kommissionen vedtager de europæiske standarder for bæredygtigheds-rapportering

Billede

Den 31. juli 2023 har EU-Kommissionen vedtaget de nye European Sustainability Reporting Standards (ESRS) til brug for alle virksomheder, der er underlagt Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Det sidste trin i processen omkring vedtagelse af de nye standarder er nu afsluttet, og virksomheder på tværs af EU ved nu med sikkerhed, hvilke regelsæt de skal leve op til for at indarbejde deres bæredygtighedsrapportering i årsregnskabet.

De vedtagne standarder ligger her.

Reglerne gælder for alle virksomheder i regnskabsklasse ’Store C’ såvel som alle børsnoterede virksomheder.

  • For børsnoterede virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, træder CSRD i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. januar eller senere i 2024. Det vil sige, at rapportering, som udgives fra 2025, skal følge direktivet.
  • For øvrige store virksomheder i regnskabsklasse ’Store C’ (der opfylder to ud af tre kriterier i forhold til omsætning (> 40 mio. EUR), balancesum (> 20 mio. EUR) og antal ansatte (> 250 ansatte)), træder reglerne i kraft i det regnskabsår, der begynder 1. januar eller senere i 2025. Det vil sige, at rapportering, som udgives fra 2026, skal følge direktivet.
  • Børsnoterede SMV'er, små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber bliver først omfattet i det regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 og gælder således rapporter, der udgives fra 2027.

De endelige regler er stadig underlagt to måneders kontrol fra Europa-Parlamentet og EU-stater, som kun kan afvise, men ikke ændre dem. Vi forventer, at standarderne bliver indarbejdet i den danske regnskabslov i 2024.

Blandt ændringer i forhold til tidligere udkast til standarderne er at:

  • Virksomheder har større fleksibilitet til at beslutte, hvilke oplysninger der er "væsentlige" ift. deres forretning ude fra et dobbelt væsentlighedsprincip og derfor bør rapporteres. Men hvis en virksomhed konkluderer, at klimaforandringer ikke er væsentlige, kræves der en forklaring af bevæggrundene for denne konklusion. For andre emner gælder, at det er op til virksomheden, om de vil dele deres konklusioner for emnet.
  • Visse datapunkter, der i tidligere udkast har været obligatoriske, er nu også afhængige af resultater fra analysen af dobbelt væsentlighed.
  • Der er kommet en præcisering af kravene om rapporteringsforpligtelser ift. en del datapunkter, inkl. datapunkter vedrørende korruption, bestikkelse og beskyttelse af whistleblowers.
  • På visse rapporteringsforpligtelser er der yderligere indfasningsperioder for virksomheder med færre end 750 ansatte.

 

Eksempler på god ESG-årsrapportering

Download

 

Hvad er dobbelt væsentlighed?

Under de nye rapporteringsregler skal omfattede virksomheder foretage en 'dobbelt væsentlighedsanalyse' for at afgøre, hvad virksomheden skal rapportere på. Dobbelt væsentlighed betyder ganske enkelt, at virksomheden både skal tage stilling til, hvordan bæredygtighedsemner som klimaforandring vil kunne påvirke virksomheden, men også hvordan virksomheden kan have en effekt på emnet, fx ved at påvirke klimaforandring gennem udledning af drivhusgasser. Det er derfor op til virksomheden selv at afgøre, hvilke bæredygtighedsemner den skal rapportere på. De nye standarder stiller nogle krav til, hvordan virksomheden skal dokumentere resultater af dobbelt væsentlighedsanalyse. Denne dokumentation, sammen med de væsentlige rapporteringsforpligtelser og datapunkter, bliver en del af årsrapporten og virksomheden skal søge erklæring med begrænset sikkerhed.

Pålidelig og sammenlignelig bæredygtighedsrapportering er et vigtigt element for at kunne løse verdens massive udfordringer. Eksterne erklæringer på bæredygtighedsrapportering, baseret på en fælles standard, kan være med til at styrke tilliden til rapporteringen og give investorerne og samfundet de oplysninger, de har brug for til at investere i en bæredygtig fremtid.

De nye standarder dækker hele spektret af miljømæssige, sociale og governance emner. Direktivet kræver en mere konsistent og pålidelig rapportering, men det er op til virksomhederne selv at sætte ambitionsniveauet.

Standarderne tager også hensyn til drøftelserne med International Sustainability Standards Board (ISSB) og Global Reporting Initiative (GRI) for at sikre en høj grad af interoperabilitet mellem EU og de globale standarder og for at forhindre unødvendig dobbeltrapportering fra virksomheder.

Kontakt Susanne Stormer, Partner og leder af ESG og Sustainability-ydelser, hvis du vil vide mere om de nye krav, og hvordan PwC kan hjælpe.

 

Kontakt os

Susanne Stormer

Partner, Leder af ESG- og Bæredygtighedsydelser, København, PwC Denmark

2334 6283

E-mail

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Følg PwC