To vigtige regulatoriske frameworks for bæredygtig arbejdsstyrke og arbejdsforhold er stemt igennem i EU

#
  • 29/04/24

Produkter fremstillet ved tvangsarbejde forbydes i EU

Europa-Parlamentet godkendte den 23. april 2024 endeligt EU Kommissionens forslag til forordning om forbud mod at markedsføre produkter i EU, fremstillet ved tvangsarbejde.

Det betyder, at medlemsstater og EU Kommissionen fremover vil have mulighed for at efterforske produkter, værdikæder og producenter ved mistanke om, at produkter er fremstillet ved brug af tvangsarbejde. Hvis det under efterforskningen viser sig, at et produkt er fremstillet ved tvangsarbejde, vil de pågældende produkter blive udelukket for både fysisk og online salg på EU markedet.

Producenter til produkter fremstillet ved tvangsarbejde vil blive pålagt at fjerne deres produkter fra EU markedet, og risikerer derudover at blive økonomisk sanktioneret.

De nye regler pålægger virksomheder strenge forpligtelser til at undgå tvangsarbejde i virksomhedens forsyningskæde.

Forordningen vil gælde direkte i medlemslande, og vil som udgangspunkt gælde 2 år efter offentliggørelse af den endelige forordningenstekst, dvs. i løbet af 2027. Den endelige tekst er ikke klar, herunder er det ikke klart, hvilke regler, der vil gælde for produkter, som allerede er markedsført, når forordningen træder i kraft. Vi vil følge forordningen tæt, herunder EU- kommissionens retningslinjer for forordningen, som de er forpligtet til at udstede.

Virksomheder pålægges at foretage due diligence på miljø- og menneskerettigheds- området

Europa-Parlamentet godkendte den 24. April 2024 det omdiskuterede Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CS3D), der pålægger visse virksomheder at foretage due diligence til at identificere, forebygge og afbøde potentielle og faktiske negative indvirkninger på både miljø og menneskerettigheder.

Det nye regelsæt forpligter virksomheder til aktivt at forholde sig til påvirkningen på mennesker og sikre, at virksomheden bidrager til en bæredygtig arbejdsstyrke og bæredygtige arbejdsforhold i virksomhedens forsyningskæde.

Virksomheden risikerer at ifalde erstatningsansvar, hvis ikke virksomheden udfører nødvendig due diligence og agerer på virksomhedens eventuelle negative indvirkninger på miljø og menneskerettigheder.

Direktivet skal implementeres i national lovgivning, senest 2 år efter offentliggørelse af den endelige tekst. Du kan læse mere om CS3D her.

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Kontakt os

Henrik Kany

Partner, Legal, København , PwC Denmark

2446 4245

E-mail

Følg PwC