Ny kønsbalancelov:

Stor indvirkning på kønsfordeling i ledelsen

#
  • 13/12/24

Den danske regering har netop vedtaget en ny lov, kendt som kønsbalanceloven, der har til formål at fremme en mere ligelig kønsfordeling i ledelsen af store børsnoterede selskaber. Loven er en implementering af EU's kønsbalancedirektiv (EU 2022/2381).

Kønsbalanceloven implementerer kønsbalancedirektivet, der har til formål at fremme en mere ligelig fordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber. 

Loven indebærer bl.a., at de største børsnoterede virksomheder skal have et mål om at opnå en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan (som oftest bestyrelsen) senest den 30. juni 2026.

Har virksomheden ikke en ligelig fordeling senest den 30. juni 2026, skal den fastsætte en proces eller justere den eksisterende proces for udvælgelse af kandidater, herunder fortrinsret til en kandidat af det underrepræsenterede køn, hvis denne er ligeså kvalificeret.

Kønsbalanceloven indeholder herudover krav om, at virksomheden udarbejder en politik og sætter individuelle mål om at forbedre kønsfordelingen på øvrige ledelsesniveauer. Endvidere indføres et nyt oplysningskrav i årsregnskabsloven § 107 f, som i stort omfang er at sammenligne med de gældende oplysningskrav efter ÅRL § 99 b.

Indførelse af de nye regler indebærer samtidig, at de omfattede virskomheder vil blive undtaget fra de gældende regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i selskabsloven § 139 c og rapporteringskravet i årsregnskabsloven §99 b. 

Hvem er omfattet? 

Loven gælder for alle børsnoterede aktieselskaber, medmindre de har færre end 250 medarbejdere og ikke overskrider en årlig omsætning på 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på 43 mio. euro. Selskaber, der opfylder begge disse kriterier, er undtaget fra loven.

Hvornår træder de nye regler i kraft?

De nye regler træder i kraft den 28. december 2024 med virkning for regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.

Kontakt os

Carina Ohm

Partner, ESG- og Bæredygtighedsydelser, København, PwC Denmark

2442 8398

E-mail

Lise Kuld

Director, statsaut. revisor, Corporate Reporting Services, København, PwC Denmark

3051 9213

E-mail

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Følg PwC