{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.title}}
{{item.text}}
En af de udfordringer, mange virksomheder står overfor, er et generelt manglende overblik over deres kontraktportefølje. Ofte er kontrakter spredt på tværs af forskellige afdelinger, lagret i manuelle systemer eller gemt i uoverskuelige digitale arkiver, som gør det vanskeligt at få et samlet billede af virksomhedens forpligtelser og muligheder. Dette manglende overblik kan føre til, at vigtige deadlines overses, forpligtelser ikke opfyldes, og at virksomheden ikke udnytter de fordele og besparelser, som kontrakterne potentielt kan give.
Ifølge PwC's 2025 Global CEO Survey forventer hele 70 % af globale CEO'er, at kunstig intelligens (AI) vil ændre måden, virksomheder skaber, leverer og opsamler værdi på, inden for blot tre år. Denne artikel fremhæver betydningen af effektiv kontraktstyring, risikoen ved manglende styring, og hvordan AI kan hjælpe virksomheder med at få den fornødne indsigt i kontrakter hurtigt og effektivt.
En mangelfuld kontraktstyring medfører ofte højere omkostninger og tabte indtægter. Fx kan virksomheden miste indtægter, hvis der ikke opkræves betaling for udløbne kontrakter, eller hvis der fortsat leveres ydelser uden gyldig aftale.
Derudover kan manglende overblik betyde, at virksomheden ikke får udnyttet kontraktmæssige rabatter og dermed betaler for høje priser i forhold til kontraktens bestemmelser, fx ved at betale listepriser i stedet for de aftalte rabatsatser eller ved at overse muligheder for bonusudbetalinger og volumenrabatter. Desuden har finansafdelingerne brug for indsigter fra kontrakterne ved betalinger for at understøtte forretningen samt sikre, at de rette forhold sættes ind i regnskabet. Dertil kommer compliance-udfordringer og øget risiko for juridiske konflikter. Fx kan manglende overholdelse af databeskyttelsesregler, miljøkrav eller arbejdsmiljølovgivning føre til bøder og sanktioner. Sådanne overtrædelser kan skade virksomhedens omdømme, føre til tab af kunder og forretningspartnere, samt medføre øgede omkostninger til juridisk bistand og interne ressourcer. Uklare eller ufuldstændige kontrakter kan resultere i uenigheder om leverancer, betalingsbetingelser eller ansvar, hvilket kan ende i dyre og tidskrævende retssager. Disse konflikter kan forstyrre driften, forsinke projekter og i værste fald føre til tab af forretningsmuligheder.
For at håndtere netop disse risici og optimere forretningsprocesser planlægger 49 % af indkøbsafdelinger ifølge PwC's Digital Procurement Survey at investere i Contract Lifecycle Management (CLM)-værktøjer inden for de næste tre år. En god CLM-implementering går hånd i hånd med klare procedurer og værktøjer for kontraktstyring, og dertil kommer, at AI kan være en hjælp til at få de nødvendige indsigter på en effektiv måde.
Selvom CLM-systemer tilbyder en struktureret tilgang, kan AI alene også være en effektiv genvej til værdifulde kontraktindsigter. Ved at anvende AI til at analysere eksisterende kontrakter kan virksomheder hurtigt identificere kritiske informationer på tværs af flere områder:
Hvor det tidligere krævede store ressourcer at få et overblik over alle kontraktvilkår, kan dette nu gøres på meget kort tid ved brug af AI. Samtidig kan AI læse på tværs af kontrakter, hvilket gør det muligt at lave nye analyser om aftalevilkår, overlapning og betalingsvilkår. Dermed sikres det, at CFO'er og finansafdelinger har bedre indsigt og økonomisk styring. Ved at bruge de rigtige AI-værktøjer reduceres risikoen for hallucinationer, og dermed kan tilliden til både AI og data forbedres. AI kan således understøtte automatisering af kontraktstyringsprocesser og forbedre både produktivitet og compliance, som giver værdi for virksomheden.
Effektiv kontraktstyring med AI giver altså betydelige fordele til flere af virksomhedens nøglefunktioner:
PwC anbefaler virksomheder følgende praktiske skridt for effektiv integration af AI i kontraktstyring:
Effektiv kontraktstyring understøttet af AI understøtter virksomheders evne til at navigere i en stadig mere kompleks forretningsverden og samtidig få et bedre overblik over de kontraktlige vilkår en virksomhed har indgået. Virksomheder kan optimere deres kontraktstyringsprocesser, minimere risici og maksimere deres strategiske fordele allerede i dag.