Med “Loven om styrket beredskab i energisektoren” skærpes kravene til cybersikkerhed, fysisk sikring og organisatorisk beredskab hos aktørerne i energi- og forsyningssektoren. Loven afspejler det øgede trusselsbillede, hvor cyberangreb, spionage, naturkatastrofer og geopolitik udgør væsentlige risici for forsyningssikkerheden.
Det er første gang, at Danmark får en samlet, branchespecifik beredskabslovgivning, og med vedtagelsen af loven implementeres to EU-direktiver i dansk lovgivning: NIS2-direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele EU og CER-direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed.
Lovens overordnede formål er at øge modstandsdygtigheden i sektoren og styrke det samfundskritiske beredskab gennem et langt mere systematisk og risikobaseret tilsyn. Lovteksten skelner ikke mellem små og store virksomheder – det afgørende er virksomhedens funktion for den nationale forsyning. Det betyder, at elektricitets- og gasforsyningsvirksomheder, el-producenter, distributions- og transmissionssystemoperatører, operatører af ladepunkter, fjernvarme- og fjernkølingsanlæg samt virksomheder involveret i olie- og brintproduktion, energilagring og tankstationer skal leve op til de nye beredskabskrav.
Senest i juli 2025 udpeger Energistyrelsen de virksomheder, der vil være omfattet af loven. Derefter har virksomhederne 9 måneder til at etablere og implementere alle de påkrævede foranstaltninger. Energistyrelsen har udvidede beføjelser til at kontrollere de virksomheder, der er underlagt loven, og sanktionere manglende efterlevelse gennem påbud, administrative bøder og i yderste konsekvens inddragelse af virksomhedens driftstilladelse.
Aktører i energisektoren kan med fordel gå i gang med arbejdet allerede nu, og de bør være særligt opmærksomme på en række forhold: