Geopolitisk uro kalder på dynamisk risikostyring

Ustabilitet og uforudsigelighed transformerer risikostyring fra god governance til strategisk fordel. Virksomheders evne til at navigere i et omskifteligt landskab afhænger af modenhed inden for risikostyring.

Virksomhedsledere står i dag over for et risikobillede, der er både bredere og mere komplekst end nogensinde før. Geopolitiske spændinger, krig i Europa, handelsbarrierer, cybertrusler, klimaforandringer, regulatoriske krav og teknologiske gennembrud skaber tilsammen en virkelighed, hvor forandring er konstant, og hvor risici sjældent optræder isoleret.

Samtidig er erfaringerne fra tidligere kriser – finanskrisen, pandemien, udbyttesager og miljøskandaler – stadig nærværende og har efterladt et varigt aftryk på ledelsestænkningen. Vi kan ikke længere basere styring på tillid og tradition. Der er behov for systematik, transparens og en risikobaseret tilgang til beslutningstagning.

Fra reaktiv til proaktiv risikostyring

Moderne risikostyring handler ikke om at eliminere al usikkerhed. Det er hverken muligt eller økonomisk hensigtsmæssigt. Vi skal forstå, hvilke risici der er acceptable, hvilke der skal håndteres, og hvordan vi bedst balancerer risiko og mulighed. Det kræver en proaktiv tilgang, hvor vi løbende identificerer, vurderer og håndterer risici – ikke kun én gang om året i forbindelse med årsrapporten.

Risikostyring er ideelt integreret i virksomhedens kerneprocesser – fra strategi og investeringer til drift og innovation. Det gælder, uanset om vi taler om forsyningskæder, ESG-forpligtelser, cybersikkerhed, finansielle eksponeringer eller nye teknologier som AI.

Risici er tværgående 

Risici opstår på tværs af funktioner og niveauer. De kan udspringe af eksterne forhold som lovgivning, markedsforhold eller naturkatastrofer – eller af interne forhold som kultur, processer og teknologi. Derfor skal risikostyringen ud at leve tæt på risiciene ude i organisationen, så vi reagerer hurtigst muligt.

Et centralt element i enhver risikostyringsindsats er at definere virksomhedens risikoappetit: Hvilke risici er man villig til at acceptere for at opnå sine mål? Hvor går grænsen for, hvad der er acceptabelt? Og hvordan sikrer man, at beslutninger træffes i overensstemmelse med denne grænse?

Ledere er nødt til at involvere sig og tage ejerskab. Risikostyring er nemlig ikke kun et spørgsmål om compliance. Det handler om værdiskabelse og langsigtet bæredygtighed.

En disciplin i konstant udvikling

Risikobilledet ændrer sig hurtigere end hidtil og er mere nuanceret, og derfor skal risikostyringen også udvikle sig. Nye teknologier, som generativ AI, åbner for både muligheder og nye typer risici. I PwC’s CEO Survey fra januar 2025 vurderer 32 pct af globale topledere, at teknologien har øget omsætningen, mens 34 pct ser en positiv effekt på profitabiliteten. 

AI er dog ikke kun en mulighed, men også en ny risikofaktor. Flere virksomheder har allerede udnævnt en Chief AI Officer, og andelen af S&P 500-virksomheder med en teknologikomité i bestyrelsen er steget fra 10 pct til 17 pct på blot fire år. Et andet eksempel er ESG, hvor manglende overblik over miljømæssige og sociale risici kan få både omdømmemæssige og finansielle konsekvenser.

Derfor er det afgørende, at risikostyring ikke bliver en statisk øvelse. Robuste organisationer, som kan navigere i usikkerhed, har risikostyring integreret som et dynamisk element i virksomhedens styringsmodel.