Over 100 års chokoladeafgift fjernes – erhvervslivet får en sødere hverdag

#
  • 22/08/25

Efter mere end et århundrede er chokolade- og sukkervareafgiften på vej til at blive afskaffet. Det betyder en markant administrativ lettelse for erhvervslivet, som i årevis har kæmpet med komplekse afgiftsregler.

Hvornår sker det?

Ifølge finanslovsforslaget fjernes chokoladeafgiften på chokolade- og sukkervarer den 1. juli 2026. For virksomhederne betyder det færre regler og en markant administrativ lettelse fremover. Selvom chokoladeafgiften på chokolade- og sukkervarer fjernes, vil Skattestyrelsen stadig fører kontrol på området. Typisk vil de ikke blot kontrollere 3 år tilbage i tid, men op mod 10 år tilbage på området ved fejl i virksomhedens afgiftsregnskab.

Bliver chokoladen og slikken billigere?

Selvom afgiften fjernes, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at chokolade- og sukkervarer bliver billigere i supermarkedet. Erfaringer fra tidligere viser, at prisudviklingen afhænger af flere faktorer end blot afgiftens størrelse.

Gevinsten vil primært være, en lettelse af erhvervslivets administrative byrder.

Dette tiltag styrker således først og fremmest erhvervslivet ved at lempe de administrative byrder. Forbrugerne vil ikke nødvendigvis opleve lavere priser, da en del af gevinsten typisk bliver hos virksomhederne, som både har haft begrænset fortjeneste på de afgiftsbelagte varer og fortsat hæfter for tidligere afgifter.

Vigtigt med en smidig overgangsperiode for alle virksomheder

Erfaringer fra tidligere afgiftsafskaffelser – eksempelvis afskaffelsen af sodavandsafgiften – har vist, at flere ting er afgørende. Både i overgangsperioden, men også i selve udformningen af afskaffelsesbestemmelserne. Det er vigtigt, at reglerne giver virksomhederne tilstrækkelig tid til at håndtere tilbagesøgning af afgifter på lagre, og at adgangen til at søge tilbagebetaling gælder alle virksomheder, der er berørt af afgiften, og ikke kun de registrerede virksomheder. 

PwC opfordrer til en fair overgang, hvor alle berørte virksomheder får mulighed for tilbagesøgning af afgifter og tilstrækkelig tid til justering.

Hos PwC står vi selvfølgelig klar til at hjælpe – både med rådgivning om de nye ændringer og med tilbagesøgning af afgifter samt vejledning i tilfælde af kontrol for tidligere perioder.

Kontakt os

Joan Faurskov Cordtz

Partner, leder af afgifter og told, København, PwC Denmark

5135 7562

E-mail

Charlott Boldrup

Senior Manager, indirekte skatter, København, PwC Denmark

3945 9710

E-mail

Følg PwC