Hvad skal du være opmærksom på, når du køber feriebolig i udlandet?

#
  • 12/09/25

Overvejer du en feriebolig i udlandet? Undgå skattemæssige overraskelser med disse fem vigtige råd.

Mange danskere bliver betaget af feriedestinationens charme og overvejer at købe en feriebolig i udlandet. Et sommerhus i Provence eller Toscana er en drøm for mange, men det er vigtigt at forstå de skattemæssige konsekvenser, der følger med. Her er fem punkter, du bør være opmærksom på i den forbindelse. 

1. Ejendomsværdiskat 

Selv hvis du køber en bolig i et land uden løbende ejendomsskat, skal du stadig betale dansk ejendomsværdiskat, som hvis boligen lå i Danmark. Skatten beregnes som hovedregel ud fra den oprindelige købspris omregnet til danske kroner og justeres årligt med indekseringer af prisudviklingen i landet, hvor boligen ligger.  

2. Fradrag for gæld 

Hvis du optager lån i udlandet, skal du selv indberette renteudgifterne til de danske skattemyndigheder for at få rentefradraget. Lån optaget i Danmark giver automatisk fradrag, selv hvis pengene bruges i udlandet. 

3. Udlejning af ejendommen 

Udlejer du din feriebolig, har de danske skattemyndigheder ret til en del af lejeindtægterne. De første 47.900 kroner er skattefrie ved udlejning gennem et bureau. Fra 2026 skal landet dog udveksle skatteoplysninger med Danmark. Muligvis skal du også indgive selvangivelse og betale skat i det land, hvor boligen er beliggende. Betalt skat af lejeindtægten i udlandet, kan normalt trækkes fra i den danske skat. 

4. Håndværker- og servicefradrag 

Du kan bruge det danske håndværkerfradrag på 8.600 kroner og servicefradraget på 17.500 kroner til at trække arbejdsløn udgifter til rengøring og havearbejde i din udenlandske feriebolig fra i skat. Den udførende skal være momsregistreret lokalt, og danske myndigheder skal informeres via forskuds- eller årsopgørelsen. Bemærk, at dette fradrag ikke kan kombineres med det skattefri bundfradrag på 47.900 kroner ved udlejning, da du ikke kan få begge fradrag samtidigt. 

5. Skat ved videresalg 

Mange tror fejlagtigt, at gevinsten ved salg af udenlandske ejendomme er skattefri, men dette er ofte ikke tilfældet. I lande som Sverige og Spanien beskattes gevinsten. Det er afgørende også at få lokal rådgivning for at undgå overraskelser. 


Sammenfattende kan drømmen om en feriebolig i udlandet være attraktiv, men husk at navigere omhyggeligt i de skattemæssige forhold for at undgå overraskelser. Vi anbefaler i den sammenhæng altid at søge kyndig rådgivning inden køb af bolig i udlandet.  

I PwC står vi altid klar til at hjælpe dig, så kontakt os endeligt. 

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Kontakt os

Claus Høegh-Jensen

Partner, Tax, København, PwC Denmark

2366 3918

E-mail

Søren William Bech

Senior Tax Advisor, PwC Denmark

3945 9598

E-mail

Christina Mosegaard

Director, Tax, PwC Denmark

2944 3052

E-mail

Følg PwC