{{item.videoDuration}}
{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.videoDuration}}
{{item.text}}
På trods af et komplekst landskab præget af bl.a. geopolitisk uro og ændrede rapporteringskrav, arbejder mange stadig målrettet med deres klimaambitioner.
Klima- og bæredygtighedsområdet er fortsat højt prioriteret – ikke som et krav udefra, men som en strategisk investering i virksomheders forretning. Det viser PwC’s seneste pulsmåling. Tre ud af fire virksomheder (76 pct.), der er omfattet af CSRD (bølge 1), arbejder med bæredygtighed som en integreret del af deres forretning, mens det for virksomheder, der ikke er omfattet, er halvdelen (52 pct.).
“Vi oplever, at rigtig mange virksomheder fortsat holder fokus på klimaområdet, selv når andre dagsordener presser sig på. Det gør de bl.a. for at styrke virksomhedens udvikling og langsigtede bæredygtighed, og fordi det er en del af de forventninger og krav, virksomhederne møder fra blandt andet kunder, investorer og medarbejdere,” siger Carina Ohm, partner og leder af PwC's afdeling for Sustainability Advisory & Assurance Services.
Det viser sig blandt andet ved, at virksomheder frivilligt fortsætter bæredygtighedsrapporteringen og bl.a. sætter nye, ambitiøse klimamål. Hvis de skal nå målene, kræver det, at de gør status løbende, at de følger op på indsatsen og foretager justeringer undervejs – præcis som med økonomiske mål.
“Vi ser stadig flere virksomheder indarbejde status og opfølgning på klimamål og andre centrale bæredygtighedsmål på både måneds- og kvartalsbasis, ligesom med de finansielle data. Her nøjes man ikke med at sætte mål en gang om året, for så ved årets udgang at vurdere, om man tabte eller tjente penge,” fortæller Carina Ohm.
Hun opfordrer til at følge klimaindsatsen løbende, så man kan justere og tilpasse undervejs.
Carina Ohm guider til, hvordan man i fem skridt kan arbejde frem mod at indfri virksomhedens klimamål:
1: Stop op og gør status
Første skridt er at stoppe op og gøre status over virksomhedens nuværende klimapåvirkning:
“Der er stor forskel på, hvor langt virksomhederne er med at måle deres udledninger, uanset hvor store de er. Nogle har fuldt overblik, både over egne aktiviteter og hele værdikæden og arbejder på at gøre dataindsamlingen mere effektiv og at forbedre datakvaliteten. Andre er i den helt anden ende af skalaen og er slet ikke i gang endnu og kender ikke deres nuværende udledninger, og for dem handler det om at få etableret deres baseline ved at udarbejde et klimaregnskab,” siger Carina Ohm.
2: Sæt mål - og brug konkurrenterne som pejlemærke
Når virksomhedens nuværende klimapåvirkning er kortlagt, er næste skridt at sætte konkrete mål for reduktion af udledninger – og beslutte, hvor ambitiøs man vil være.
"Nogle virksomheder vælger en høj risikoprofil og sætter ambitiøse mål, som f.eks. at reducere de direkte emissioner med 30 pct. på tre år. Det kan være ved at følge internationale standarder som Science Based Targets (SBTi, red.), der viser, at man arbejder i tråd med Paris-aftalen. Det giver både troværdighed og en konkurrencefordel over for investorer og kunder, men kræver samtidig en betydelig indsats: forpligtelse til både kort- og langsigtede mål, en dokumenteret plan samt konkrete tiltag og teknologier, der kan levere reduktionerne," siger Carina Ohm.
"Før i tiden var der en tendens til at placere ansvaret i en bæredygtighedsafdeling, men jeg er stor fortaler for, at de konkrete initiativer ejes af dem, der har beslutningsretten til at gennemføre de nødvendige ændringer".
Carina Ohm,Partner, ESG- og Bæredygtighedsydelser, PwCFor virksomheder, der skal til at sætte mål, kan det være værdifuldt at se på, hvad konkurrenterne gør. Det kan give et realistisk billede af, hvor langt man kan nå – og inspiration til, hvordan man kan rykke sig over f.eks. en femårig periode.
3: Lav en handlingsplan
Derefter er det tid til at omsætte viden og mål til konkrete handlinger. Her giver det god mening at zoome ind på de områder, der gør den største forskel.
“Det handler om at identificere de løftestænger eller ‘levers’, som er nogle konkrete områder, der gør det muligt at nå i mål. Ofte finder man dem helt inde i kerneforretningen, men der kan være stor forskel på, hvordan de ser ud,” fortæller Carina Ohm.
Er man eksempelvis en virksomhed, der anvender meget energi, kan øget energieffektivitet eller brug af vedvarende energikilder være en løftestang. Forbruger man som virksomhed store mængder ressourcer, eksempelvis stål, kan man skifte til at anvende genanvendt stål eller helt andre alternativer.
“Det kan have ret store forretningsmæssige konsekvenser, for måske skal man tage et produkt af hylderne, som udleder meget, omlægge produktionen, eller virkelig skrue forretningen over på andre områder. Det er en svær proces, som kan kræve forskning og udvikling, men ofte vil man samtidig kunne identificere nogle områder, som kan bidrage til, at man også kan nå mål på den kortere bane,” siger Carina Ohm.
4. Ansvaret skal forankres det rigtige sted
Hele virksomheden kommer sandsynligvis til at være med til at føre planen ud i livet, men ansvaret skal ligge på få hænder - og på de rigtige. Carina Ohm anbefaler, at det er de personer, der har beslutningskompetencer på de givne områder, der er ansvarlige:
“Før i tiden var der en tendens til at placere ansvaret i en bæredygtighedsafdeling, men jeg er stor fortaler for, at de konkrete initiativer ejes af dem, der har beslutningsretten til at gennemføre de nødvendige ændringer. Hvis målet kræver ændringer i produktionen, kan man eksempelvis forankre det der.”
Hun anbefaler også, at man udvælger et par fokusområde og sætter ind der:
“Det er vigtigt, at man sætter fokus på de områder, hvor man som virksomhed udleder mest, så indsatsen koncentreres der, hvor den har størst effekt, i stedet for at alle laver hver deres egen indsats uden fælles retning,” siger Carina Ohm.
5. Gør status igen - og igen
Det er ikke bare de konkrete initiativer, der skal forankres helt centralt i virksomheden, men også rapporteringen om dem. Det er ikke nok at gøre status i starten og slutningen af året. Man bør følge udviklingen tættere end det:
“Bæredygtigheds- og klimamål skal integreres i kerneforretningen. Der skal følges systematisk op, man skal som virksomhed sørge for at klimaregnskabet er baseret på robuste tal, som direktion og bestyrelse rent faktisk kan bruge til at styre forretningen,” siger Carina Ohm.
Hun anbefaler, at der udvælges en håndfuld nøgletal på bæredygtighedsområdet og aflægges rapport om dem mindst en gang hvert kvartal. For det kan blive for overvældende, hvis man fokuserer på alle parametre:
“Man bør udvælge nogle nøgletal på bæredygtighedsområdet, som understøtter virksomhedens strategiske mål, som man rapporterer om løbende. På den måde er ledelsen og bestyrelsen hele tiden orienteret om udviklingen, og så kan de træffe de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger, der skal til for at målene kan nås.”
Eller sagt kort: Skal man lykkes med klimamålene, kræver det samme disciplin og ledelsesfokus, som man bruger på at nå budgetterne og andre strategiske prioriteter.
Denne artikel er tidligere bragt i Børsen Bæredygtig på vegne af PwC.
{{filterContent.facetedTitle}}
{{contentList.loadingText}}
{{contentList.loadingText}}
Kontakt os
Følg PwC
