Sådan rykker danske virksomheder på bæredygtighedsområdet

2025 har på mange måder stået i geopolitikkens tegn, men det betyder ikke, at danske virksomheder har nedprioriteret deres fokus på klima og bæredygtighed — tværtimod, fortæller Carina Ohm, partner og leder af PwC’s afdeling for Sustainability:

“I år har vi set mange virksomheder fokusere på klimaområdet og gøre bæredygtighed til en naturlig, strategisk del af forretningen,” siger Carina Ohm.

Selvom erhvervslivet fortsat afventer en afklaring af EU’s Omnibus-pakke, og dermed hvilke lovkrav der fremover vil gælde for bæredygtighedsrapportering, forholder virksomhederne sig ikke passive. Mange fortsætter med at rapportere om bæredygtighed, fordi det giver mening fra et forretningsmæssigt perspektiv.

En undersøgelse fra PwC viser, at 52 % af de virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD, allerede har integreret bæredygtighed i deres forretningsstrategi. PwC’s eksperter oplever samme tendens blandt de virksomheder, de samarbejder med. Samtidig begynder der at tegne sig nye tendenser og tilgange på bæredygtighedsområdet:

“Overordnet set fylder spørgsmålet om, hvordan et øget fokus på bæredygtighed kan skabe mere værdi, meget for rigtig mange virksomheder lige nu, da bæredygtighed er blevet tæt forbundet med at drive en sund forretning,” fortæller Carina Ohm.

Sammen med sine kolleger har hun identificeret fem hovedtendenser på området, som udvikler sig hastigt.

1. Virksomheder beskytter deres fysiske værdier

Et af de forhold, der helt naturligt har stor betydning for virksomheder, er behovet for at beskytte deres fysiske værdier i en tid præget af klimaforandringer:

“Flere og flere virksomheder er blevet bevidste om, at de besidder værdier, de risikerer at miste, hvis ikke de forholder sig proaktivt og håndterer de udfordringer, der kan opstå. Det kan fx dreje sig om produktion beliggende i regioner, der kan blive ramt af oversvømmelser eller andre former for ekstremt vejr, eller om infrastrukturelle dele af forsyningskæden, der kan blive påvirket af klimaforandringer —fx adgang til miner, hvor råvarer udvindes, eller til havne, hvor varer fragtes til og fra,” siger Carina Ohm.

Også politisk regulering på klimaområdet kan få virksomheder til at omstille sig:

“Vi har fx set, at der i flere lande indføres restriktioner mod visse typer af dieseldrevne køretøjer. Det kan føre til store værditab for virksomheder, der har betydelige investeringer i sådanne køretøjer.”

Ifølge Carina Ohm består det første skridt for virksomheder i at kortlægge deres klimarelaterede risici. I risikovurderingen indgår bl.a., om virksomheden selv har produktion — eller kritiske leverandører — i regioner med risiko for tørke, skybrud eller stigende vandstand, samt om materiel kan miste værdi som følge af ny lovgivning:

“Når virksomhederne har kortlagt deres klimarelaterede risici, kan de træffe oplyste beslutninger om fx at flytte produktionen, beskytte produktionsstedet bedre mod ekstreme vejrforhold eller omstille sig fra diesel til el-køretøjer,” siger Carina Ohm.

2. Udvikler energistrategier svarende til en energikrisetid

Virksomheder er blevet endnu mere opmærksomme på, hvordan det både kan gavne klimaet og forretningen, hvis de formår at reducere deres energiforbrug:

“Det er ikke i sig selv nyt, men det er noget, vi i særlig høj grad ser virksomhederne fokusere på i disse år. Et vedvarende fokus på omkostningsbesparelser får virksomheder til løbende at genbesøge mulighederne for energieffektiviseringer,” siger Carina Ohm.

Typisk skaber virksomhederne først overblik over deres energiforbrug. Derefter anvendes data til at vurdere, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind — det kan være maskiner, der bør udskiftes, processer, der kan optimeres, eller fysiske arealer, der kan reduceres. Ifølge Carina Ohm kan energieffektiviseringer hurtigt mærkes på bundlinjen:

“Det koster ganske enkelt mange penge at bruge energi, så det er næsten altid en god forretning, hvis man kan øge energieffektiviteten ved at producere mere med et lavere energiforbrug.”

Ud over den økonomiske gevinst mindsker indsatsen virksomhedens sårbarhed over for geopolitiske udsving:

“I en tid med forsyningsmæssige usikkerheder er det en fordel ikke at være afhængig af energikilder, som måske kommer fra mere usikre lokationer,” siger Carina Ohm.

3. Styrker forsyningskædens svageste led

I et år, hvor temaer som toldtariffer, klimaforandringer og geopolitisk uro har været gennemgående, har mange virksomheder valgt at gennemgå deres forsyningskæder grundigere:

“Vi ser, at mange virksomheder nu har et langt skarpere fokus på deres forsyningskæde. De ønsker præcis viden om, hvor deres varer og råvarer kommer fra, og om de fortsat kan få dem leveret til tiden og i den rette kvalitet,” fortæller Carina Ohm.

Da virksomhederne allerede arbejder på at sikre robuste forsyningskæder, oplever flere, at det er en fordel at inddrage klimarelaterede risici samtidig. Carina Ohm forklarer, at virksomheder i deres kritiske gennemgange både vurderer risici og ser på muligheder for samarbejde med nøgleleverandører for at sikre, at miljø- og sociale forhold integreres i leverandørvalget:

“Det handler om at identificere kritiske råvarer og produkter og finde mindre sårbare alternativer,” siger Carina Ohm.

4. Identificerer kreditter og incitamenter

Et fjerde område, hvor PwC oplever stigende interesse, er indsigt i økonomiske incitamenter forbundet med bæredygtighed:

“Mange lande og regioner har indført CO₂-afgifter, kreditter og andre økonomiske incitamenter, der skal gøre det mere fordelagtigt at producere bæredygtigt,” fortæller Carina Ohm.

Det kan være vanskeligt at navigere i CO₂-afgifter på tværs af lande, da fordelene varierer, og reglerne løbende ændres for at fremme bæredygtige valg:

“Det kræver en betydelig indsats, men der kan være meget at hente, hvis virksomheden løbende kan justere forretningen ved fx at investere i vedvarende energikilder eller andre bæredygtige løsninger,” fortæller Carina Ohm.

5. Forholder sig til lovgivning, rapportering og data

De fleste europæiske virksomheder har haft fokus på bæredygtighedsrapportering og lovgivning — især i forbindelse med CSRD, Omnibus-pakken og de tilhørende forhandlinger. Men udviklingen uden for Europa er også relevant:

“Virksomheder bliver i stigende grad mødt af krav om at afrapportere forskellige aspekter af klimapåvirkning og bæredygtighed,” fortæller Carina Ohm.

Hun peger på Californiens Climate Act, Storbritanniens Gender Pay Gap og Hollands Dutch Child Labour Due Diligence Act, som eksempler på lovgivning, der kan påvirke danske virksomheder med international rækkevidde. Samtidig bliver mindre virksomheder, der leverer til store børsnoterede selskaber, i stigende grad mødt af krav om bæredygtighedsrapportering — også uden direkte lovkrav:

“Virksomheder skal i stigende grad rapportere, selvom de ikke er omfattet af lovgivningen, fordi deres kunder efterspørger underleverandørers ESG-data til brug for deres egen bæredygtighedsrapportering,” siger Carina Ohm.

Hun fortæller, at mange af hendes kunder får stort udbytte af et bedre overblik over, hvilke ESG-data der bør indsamles. Det gør dem i stand til at imødekomme forskellige kunders behov uden dobbeltarbejde, når flere efterspørger lignende informationer. Generelt ønsker virksomhederne mere strømlinede, enkle og effektive processer. Carina Ohm oplever derfor, at spørgsmålet for mange virksomheder er hvordan — ikke hvorvidt — de skal rapportere på bæredygtighedsområdet.

Artiklen er tidligere bragt i Børsen Bæredygtig på vegne af PwC.