Dit skatteår som familie eller family office:

Et enkelt årshjul fra start til slut

Header billede

Som familie eller family office kan skatteåret hurtigt blive komplekst med udbytter, bestyrelseshonorarer, kapitalafkast og udenlandske investeringer, der ikke altid rammer forskudsopgørelsen automatisk. Hos PwC har vi lavet et enkelt årshjul, der giver jer overblik, minimerer restskat og hjælper med at planlægge likviditeten. Læs artiklen og bliv guidet gennem de vigtigste frister og opgaver. 

Årshjulet for skatten

Januar: Start året rigtigt – ret forskudsopgørelsen 

Når forskudsopgørelsen afspejler virkeligheden, fordeles skatten mere korrekt over året, og risikoen for restskatter falder. Start derfor året med at rette din forskudsopgørelse: 

  • Opdater forventede indtægter: udbytter, bestyrelseshonorar, udlejning, ændret løn/bonus, renter/obligationer, virksomhedsresultat. 
  • Gennemgå fradrag: pension, renteudgifter, børnebidrag, service- og håndværkerfradrag. 

Marts-maj: Forårstjek – hvis I ikke har udvidet oplysningsskema (Frist d. 1. maj)

I perioden marts til maj er det vigtigt at lave et forårstjek af din årsopgørelse, hvis du har almindelige danske skatteforhold (løn, renter, pension) uden udvidet oplysningsskema I marts åbner TastSelv typisk for årsopgørelser, og du bør derfor:

  • Gennemgå grundigt og godkend senest 1. maj.
  • Tjek at løn, udbytter og renter fremgår korrekt, og at relevante fradrag (fx kørsel, håndværkerfradrag mv.) er med.

Marts-juni: Ekstraoplysninger til Skattestyrelsen – sådan griber I det an, hvis I har udvidet oplysningsskema (Frist d. 1. juli)

Fra marts til og med juni skal I indsende ekstraoplysninger til Skattestyrelsen, hvis I har pligt til at indsende udvidet oplysningsskema: 

  • I skal typisk indsende et udvidet oplysningsskema, hvis familiemedlemmerne har en virksomhed, udlejer fast ejendom, deltager i selskaber eller har indkomst/aktiver i udlandet. 
  • Oplys indtægter, fradrag, aktiebeholdninger, køb/salg og betalt udenlandsk kildeskat.

Vær opmærksom på at hvis I har udenlandske investeringer, skal afkast opgøres efter danske regler, ligesom det skal vurderes, om evt. værdistigninger/-tab skal selvangives årligt, eller om dette først skal ske ved salg.

Bor du i udlandet og ejer aktier, kan der være særlige forhold, der skal iagttages.

Hvis årsopgørelsen viser restskat: Betaling og frister  

  • Overstiger restskatten 368 DKK (inkl. renter) i 2026 -opkræves den som udgangspunkt i tre rater med forfald i august, september og oktober.  
  • Beløb og datoer fremgår af årsopgørelsen og betalingssiden i TastSelv.  
  • Betal til tiden for at undgå ekstra renter og gebyrer. Overvej at betale tidligere på året, hvis likviditeten tillader det. 

Reducer renter og undgå tillæg på restskat

Mangler der at blive indbetalt skat for et afsluttet indkomstår, påløber der renter/tillæg. Frivillig indbetaling før nytår – eller tidligt i det nye år – kan helt eller delvist fjerne renten.

Hvis restskatten derimod opkræves som rater senere på året, lægges et procenttillæg oveni. For den restskat, der skal betales for 2025 er satserne: 

  • Betaling 1. januar – 30. juni: 3,7 %
  • Betaling 1. juli – 31. december: 5,7 %

I realiteten er satserne højere, da der ikke er fradrag for hverken renter eller tilæg. For sen betaling overdrages til Gældsstyrelsen med yderligere renter og gebyrer. Rettidig betaling er det billigste og mest enkle.

(Rentesatser justeres årligt)

November-december: Slut året godt – overvej frivillig indbetaling og tjek af B-skatter

Ved årets afslutning er det vigtigt at gøre status på din skattemæssige situation for at optimere din skattebetaling og undgå unødvendige gebyrer og restancer:

  • Lav et hurtigt overblik over årets indtægter, fx udbytter, aktieavancer, bestyrelseshonorar, bonus, udlejning og kapitalindkomst.
  • Sammenlign med forskudsopgørelsen. Er der forskel, kan en frivillig indbetaling inden årsskiftet reducere eller fjerne rentetillæg på en senere restskat.
    • Eksempel: Får du fx et udbytte på 200.000 kr. i november, som ikke står på forskudsopgørelsen, vil din endelige skat typisk stige. En frivillig indbetaling senest 31. december reducerer rentetillægget på restskatten
  • Betaler du for meget ind frivilligt, kommer overskydende beløb retur på årsopgørelsen.
  • Har du B‑indkomst (fx udlejning, bestyrelseshonorar), så tjek at alle rater er betalt til tiden, så de ikke overgår til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

 


Årets vigtigste frister – et hurtigt overblik

Start året rigtigt 
Opdater forskudsopgørelsen med indtægter og fradrag.

Forårstjek 
Gennemgå og godkend årsopgørelsen senest 1. maj, hvis du ikke har udvidet oplysningsskema.

Udvidet oplysningsskema 
Indsend skema, hvis du har virksomhed eller udenlandske aktiver senest d. 1. juli

Slut året stærkt 
Overvej frivillig indbetaling og tjek B-skatter


Sådan kan PwC hjælpe jer 

Selv med et årshjul kan skatteåret føles omfattende. Der er mange bevægelige dele – fra udbytter og B-indkomst til udenlandske aktiver, oplysningskrav og løbende betalinger – og det kræver både overblik og konsekvent opfølgning.  

Hos PwC hjælper vi familier og family offices med at samle trådene i en professionel, driftssikker løsning. Vi etablerer og driver jeres årshjul, overvåger alle frister og håndterer indberetninger og betalinger på tværs af Danmark og udlandet. I får løbende og letforståelig rapportering til familien/jeres family office, så I altid ved, hvad der er gennemført, og hvad der venter.  

Samtidig sikrer vi, at udbytter, B-indkomst, udenlandske investeringer og øvrige oplysningskrav bliver håndteret korrekt, rettidigt og veldokumenteret. Vi hjælper også med at planlægge likviditeten til skat, så renter og tillæg minimeres, og der er ro på økonomien gennem året. 

Hvis I ønsker et professionelt setup, der frigør tid og giver ro i maven, så hjælper vi gerne med en skræddersyet løsning til jeres familie eller family office. 


Kontakt os

Karina Hejlesen Jensen

Direktør og markedsleder, København, PwC Denmark

2465 5434

E-mail

Tanja Stocholm

Partner, Tax, PwC Denmark

3093 6422

E-mail

Lone Bak

Director, Tax, Aarhus, PwC Denmark

8932 5608

E-mail

Følg PwC

Required fields are marked with an asterisk(*)

Your personal information will be handled in accordance with our Privacy Statement. You can update your communication preferences at any time by clicking the unsubscribe link in a PwC email or by submitting a request as outlined in our Privacy Statement.

Hide