Fremtidig skat på investeringer ved skilsmisse

image
  • 24/02/26

Er der fremtidig skat på en bodeling ved skilsmisse? Det afhænger af, hvad der deles.

Skilsmisse og skat på investeringer 

En skilsmisse kan få skattemæssige konsekvenser for de involverede, især når det handler om værdipapirer. Det slår en ny afgørelse fra Skatterådet fast. Vi anbefaler, at parterne får overblik over de potentielle skattebyrder, før formuen deles. 

Når to personer skal skilles, bliver der typisk lavet en bodeling af den fælles formue som fx bolig, bil, værdipapirer og indbo. 

Der skal ikke betales skat på tidspunktet for overdragelsen af aktiver i forbindelse med en skilsmisse, da det skattemæssigt ikke bliver anset for at være et køb eller salg. Der kan dog være en latent skat på visse aktiver, såsom obligationer, aktier eller kryptovaluta.  

I en nylig sag har Skatterådet afgjort, at en ægtefælle, som overtog kryptovaluta ved en bodeling, skulle beskattes ved senere salg. Ved fortjeneste er skattesatsen op til ca. 57 %, og ved tab er fradragsværdien ca. 26 %. 

Det skyldes, at fortjenesten beskattes som personlig indkomst, og et tab er et ligningsmæssigt fradrag. Får du fx en fortjeneste på 100.000 kr., skal du betale op til ca. 57.000 kr. i skat, og hvis du har et tab, er skattebesparelsen på ca. 26.000 kr. 

Vores anbefalinger 

Skatterådet understregede i den konkrete sag, at overtagelse af kryptovaluta ikke fritager for beskatning ved salg, selv om det var uden spekulationshensigt for den pågældende. 

Om et aktiv beskattes, afhænger af de gældende regler for den konkrete aktivtype. Boliger beskattes fx normalt ikke, hvis den overdragede bolig opfylder betingelserne for skattefrit salg. 

Vores anbefaling er, at parterne i forbindelse med en skilsmisse laver en opgørelse over mulige skattebyrder på aktiverne, så parterne ved, hvilken skat det udløser ved et salg. Det kan måske føre til, at parterne beslutter sig for at sælge aktivet inden bodelingen, så det er et kontant beløb, der skal deles i stedet for. Der bør altid laves konkrete beregninger. 

Sørg også altid for, at Skattemyndighederne får besked om fx identitet og købesum mv., hvis du modtager aktier eller investeringsbeviser i forbindelse med en bodeling. Ellers vil du ikke få fradrag for et eventuelt tab. Det gælder også, hvis du fx arver aktier i forbindelse med skifte af et dødsbo, eller hvis du modtager aktier som gave. 

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Kontakt os

Claus Høegh-Jensen

Partner, Tax, København, PwC Denmark

2366 3918

E-mail

Søren William Bech

Senior Tax Advisor, PwC Denmark

3945 9598

E-mail

Christina Mosegaard

Director, Tax, PwC Denmark

2944 3052

E-mail

Følg PwC