Den 18. februar 2026 indgik et bredt politisk flertal en aftale om at ændre kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter. Målet med aftalen er blandt andet at fjerne skattemæssige barrierer for den grønne omstilling, da det har vist sig, at såkaldte prissikringskontrakter kan have uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser for store grønne anlægsprojekter.
Det er hensigten at sende et lovforslag, der udmønter aftalen, i høring i foråret 2026 med henblik på fremsættelse i Folketinget til næste samling.
Baggrund for ændringen
I dag beskattes finansielle kontrakter som udgangspunkt efter lagerprincippet. Det betyder, at visse langsigtede prissikringsaftaler som Power Purchase Agreements (PPA’er) og differencekontrakter (CfD’er) - afhængigt af deres konkrete udformning - bliver omfattet af disse regler. Når det er tilfældet, kan der opstå beskatning af urealiserede værdireguleringer, før kontrakten genererer tilsvarende betalinger.
Dette har vist sig at være en udfordring for det igangværende statslige havvindudbud, da regeringen har besluttet at give statsstøtte i form af en tosidet CfD for at sikre økonomien i disse havvindsprojekter. Hvis CfD’en beskattes efter lagerprincippet, skaber det usikkerhed om økonomien i havvindsprojekteter, og dermed bliver det mindre aktivt for projektudviklerne at afgive tilbud.
Særligt om PPA’er og CfD’er
Den politiske aftale tager især højde for de langsigtede fastprisaftaler såsom PPA’er og CfD’er, der bruges i energisektoren for at stabilere indtægtsgrundlaget for producenter og investorer i et elmarked, der er præget af store prisudsving.
Aftalepartierne lægger vægt på, at den skatteplanlægningsrisiko, som lagerbeskatningen af finansielle kontrakter normalt skal forhindre, som udgangspunkt ikke forventes at være til stede ved denne type kommercielle prissikringsaftaler.
Hvad er de foreslåede ændringer?
Lovændringen vil justere kursgevinstloven, så visse finansielle kontrakter fremover beskattes efter realisationsprincippet frem for lagerprincippet. Det betyder, at:
- kontrakter med en løbetid på mindst tre år kan omfattes,
- der skal være tale om aftaler med en på forhånd fastlagt pris og mængde, og
- kontrakten skal være indgået som led i virksomhedens sædvanlige drift med henblik på at sikre løbende leverancer.
Hvis betingelserne er opfyldt, vil beskatningen i højere grad følge de faktiske betalinger under kontrakten.
Hvornår træder lovændringen i kraft?
Det lægges op til, at de nye regler skal gælde for prissikringskontrakter indgået 1. januar 2026 eller senere, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det er derfor særligt relevant for det igangværende danske havvindudbud, hvor CfD-kontrakter forventes indgået i forbindelse med budfrister i foråret 2026 eller senere,samt for andre store grønne anlægsprojekter som solcelleparker og vindmølleparker mv.
Der lægges samtidig op til en begrænset overgang for visse eksisterende kontrakter indgået før 1. januar 2026, forudsat at realisationsprincippet på kontrakten allerede er anvendt, og at de materielle betingelser i øvrigt er opfyldt.
PwC følger udviklingen.
Kontakt PwC, hvis I ønsker at drøfte, hvordan de foreslåede ændringer kan påvirke jeres kontraktstruktur eller investeringscase.
