EU-godkendelse åbner for bedre adgang til aktieløn

EU-Kommissionen godkender bedre adgang til aktieløn for startups og mindre virksomheder

EU-Kommissionen godkendte den 8. maj den udvidelse af reglerne om medarbejderaktier, som var en forudsætning for, at de nye regler kunne træde i kraft. Godkendelsen betyder, at endnu en vigtig brik er faldet på plads for startups og mindre vækstvirksomheder, der ønsker at bruge aktieløn som en del af lønpakken.

Formålet med de nye regler er at gøre det lettere for mindre virksomheder at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, også i de tilfælde, hvor virksomheden ikke har mulighed for at matche lønniveauet i større og mere etablerede selskaber.

Hvad går ordningen ud på?

De nye regler bygger på ligningslovens § 7 P, som giver mulighed for, at medarbejdere kan modtage aktier, køberetter eller tegningsretter på særligt gunstige skattemæssige vilkår.

Når betingelserne er opfyldt, bliver medarbejderen ikke beskattet som almindelig løn på tildelingstidspunktet. I stedet sker beskatningen først, når aktierne sælges, og fortjenesten beskattes som aktieindkomst med 27/42 %.

Det kan være en væsentlig fordel for medarbejderen, fordi der ikke skal betales skat af en værdi, som måske endnu ikke kan omsættes til kontanter. Til gengæld har selskabet ikke fradrag for værdien af de tildelte aktier eller rettigheder.

Hvad er nyt?

Med de nye regler udvides adgangen til at bruge ordningen for nye og mindre virksomheder.

Efter de hidtidige regler kunne aktieløn til ansatte i nye og mindre virksomheder udgøre op til 50 % af medarbejderens årsløn. Denne grænse fjernes.

I stedet indføres et krav om, at medarbejderen skal have en skattepligtig årsløn på mindst 264.492 kr. i 2026-niveau. Hvis minimumslønnen er opfyldt, kan virksomheden tildele aktieløn efter § 7 P uden en øvre beløbsgrænse, forudsat at de øvrige betingelser også er opfyldt.

Samtidig udvides definitionen af, hvilke virksomheder, der kan anvende ordningen. Fremover kan virksomheder være omfattet, hvis de opfylder følgende tre betingelser:

• op til 150 ansatte
• en nettoomsætning eller balancesum på op til 200 mio. kr.
• været operationelle i mindre end 10 år

Det betyder, at ordningen ikke længere kun omfatter de helt tidlige startups, men også i højere grad kan anvendes af lidt mere modne vækstvirksomheder.

Mindre administration og færre praktiske barrierer

En anden vigtig ændring er, at start ups og mindre vækstvirksomheder ikke nødvendigvis skal udarbejde en særskilt værdiansættelse af selskabet i forbindelse med tildelingen for at opfylde betingelserne.

Det kan få stor praktisk betydning. For mange tidlig-fase-virksomheder har værdiansættelse været både dyrt, tidskrævende og forbundet med usikkerhed. Når dette krav lempes, bliver ordningen lettere og billigere at anvende i praksis.

Hvorfor skulle EU-Kommissionen godkende ordningen?

EU-Kommissionen skulle ind over, fordi udvidelsen af ordningen kan anses som statsstøtte.

Statsstøtte er ikke kun direkte tilskud fra staten. Det kan også være særlige skattefordele, hvor bestemte virksomheder får bedre vilkår end andre. Når ordningen målrettes nye og mindre virksomheder, giver den netop en særlig fordel til en bestemt gruppe virksomheder.

Derfor skulle EU-Kommissionen vurdere, om ordningen var forenelig med EU’s statsstøtteregler. Godkendelsen er truffet som en såkaldt “decision not to raise objections”, hvilket betyder, at Kommissionen har afsluttet sin indledende vurdering uden at åbne en mere omfattende undersøgelse.

Det tyder på, at Kommissionen ikke har haft indsigelser, der kræver væsentlige ændringer af den danske ordning. Den endelige vurdering heraf må dog afvente den fulde beslutningstekst, når den offentliggøres.  Det afventes nu at Skatteministeren udsteder en bekendtgørelse om at lovændringen træder i kraft. 

Hvorfor er det godt for mindre virksomheder?

Mindre virksomheder og startups har ofte brug for dygtige medarbejdere tidligt i deres udvikling, men har ikke altid likviditeten til at tilbyde en konkurrencedygtig løn til deres medarbejdere.

Aktieløn kan derfor være et vigtigt supplement. Medarbejderen får mulighed for at få del i virksomhedens fremtidige værdiskabelse, mens virksomheden kan tiltrække og fastholde nøglepersoner uden at skulle betale hele værdien som løn her og nu.

Ordningen kan dermed være med til at skabe et stærkere fælles incitament mellem virksomhed og medarbejdere: Hvis virksomheden lykkes, kan medarbejderne også få del i gevinsten.