Af Henrik Kragh Møller, Head of Defence & Morten Bo Rasmussen, Head of Energy, Utilities and Resources, PwC
Man kan med rette fremhæve flere positive sider ved den aktuelle revitalisering af projektet Energiø Bornholm. En havvindkapacitet svarende til elforbruget i 3,3 mio. danske husstande er både usædvanlig og ambitiøs. Hertil kommer det dansk-tyske samarbejde, som bidrager til at styrke Europas energiuafhængighed og viser værdien af tæt europæisk koordinering om kritisk infrastruktur, elektrificering og andre strategiske investeringer. Projekter af denne størrelse kan samtidig styrke den politiske opbakning til fælles sikkerhed i Østersø-regionen og i Europa som helhed.
Klimaindsats i nyt sikkerhedspolitisk momentum
Projektet på Bornholm flugter desuden godt med den sikkerhedspolitiske ’sense of urgency’, som i dag præger Europa. Den geopolitiske uro fremmer naturligt en politisk handlekraft, som også giver klimadagsordenen et fornyet momentum. Hensynet til forsyningssikkerhed og strategisk robusthed spiller i stigende grad sammen med klimaambitionerne.
Denne udvikling afspejler sig også i den bredere danske energipolitik. Regeringen har i sit regeringsgrundlag fremhævet behovet for en offensiv udbygning af havvind i både Nordsøen og Østersøen, og Danmark har netop gennemført et nyt havvindudbud. Selvom resultatet endnu ikke er offentliggjort, har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyst, at der er modtaget bud, hvilket er et vigtigt signal om fortsat markedsinteresse for udbygningen af dansk havvind.
Energiø Bornholm fremstår derfor som et historisk og perspektivrigt pionerprojekt på vejen mod større europæisk energiuafhængighed.
To udviklingsspor
Viljen til at investere og til at handle er afgørende. Den hastighedsgevinst, der ligger i at reaktivere et projekt, som kan tages direkte op af skuffen, er betydelig. Samtidig åbner Energiø Bornholm mulighed for yderligere styrkelse på to områder. Det gælder for det første den konventionelle sikkerhed og for det andet samspillet mellem stat og marked.
I januar 2023 nedsatte EU og NATO en ‘Task Force on Resilience of Critical Infrastructure’ som en reaktion på sabotagen mod Nord Stream-gasledningen. Taskforcen har siden fremlagt en række anbefalinger for at styrke sikkerheden, herunder tidlig advarsel, udveksling af efterretninger og best practice til at opdage mistænkelig aktivitet. Task-forcen pegede også på scenarie-baserede øvelser og fælles stresstests og på beskyttelse af undersøiske rør og kabler. Endelig foreslog den ’Security by Design’- princippet, hvor sikkerhed tænkes ind fra begyndelsen i planlægning og opførelse af ny infrastruktur.
Energiø Bornholm kræver mange kilometer kabler på havbunden, og her spiller Finlands nye maritime overvågningscenter en nøglerolle i at beskytte undersøisk infrastruktur. Centeret bruger AI til at analysere data om skibstrafik i realtid og kan registrere usædvanlig adfærd, mens sensorer på havbunden bidrager til early warning, før skaden sker. Centeret ledes af den finske grænsevagt som en operativ del af EU-NATO-samarbejdet om kritisk infrastruktur.
I lyset af det ændrede trusselsbillede er det naturligt løbende at vurdere, hvordan projektet bedst tilpasses de nye sikkerhedspolitiske vilkår. Hurtig fremdrift er en klar fordel, men den øgede strategiske betydning understreger også behovet for kontinuerlig vurdering af sikkerhed og modstandsdygtighed, herunder beskyttelse af anlægget, den geografiske placering og aktualiteten af den samlede trusselsvurdering fra 2022.
Balancen mellem stat og marked
I debatten om Energiø Bornholm har blandt andre Dansk Erhverv rejst spørgsmål om projektets kompleksitet og omkostningsniveau. Samtidig har analyser fra Kraka Economics og de økonomiske vismænd peget på, at udbygning af havvind i visse tilfælde kan ske på mere markedsbaserede vilkår.
Det åbner for en vigtig og konstruktiv diskussion om balancen mellem statslig involvering og markedskræfter i store, strategiske infrastrukturprojekter – særligt når de også rummer udenrigs- og sikkerhedspolitiske dimensioner. Energiø Bornholm er netop kendetegnet ved en høj grad af politisk prioritering, internationalt samarbejde og fokus på mindre energiafhængighed, hvilket har muliggjort hurtig fremdrift og betydelig investeringsvilje.
Hvis projektet samtidig skal danne inspiration for fremtidens infrastrukturudbygning, kan det være relevant at videreudvikle modellen. Det kan indebære en tydeligere rollefordeling mellem stat og marked, stærkere incitamentsstrukturer og øget konkurrence, hvor det er muligt, så de samfundsøkonomiske gevinster maksimeres.
Sammen med en opdateret tilgang til den konventionelle sikkerhed vil en sådan videreudvikling kunne styrke projektets robusthed og sikre, at både sikkerhedspolitiske og markedsmæssige hensyn balanceres på en måde, der skaber størst mulig værdi for samfundet.
Klummen er tidligere bragt i Børsen.
Kontakt os
