Erhvervsbeskatning (selskaber og personer)
Fra finansloven for 2026 (Okt. I)
Lovforslaget har til formål at forbedre mulighederne for at fradrage lønudgifter til udvikling af software til eget brug. Forslaget er en delvis genfremsættelse af L 125 fra sidste folketingsår, og efter dette lovforslag lægges der op til, at lønudgifter til egne ansatte op til 5 mio. kr. ved anskaffelse eller forbedring af software kan straksfradrages, i stedet for kun at kunne afskrives som en del af anskaffelsessummen for den frembragte software.
Ophævelse af skattefrihed for havne (Okt. I)
Lovforslaget har til formål at ophæve den fritagelse for selskabsskat, der gælder for statshavne og kommunale havne og for andre havne, der kun anvender deres indtægter til havneformål, for dermed at sikre, at den skattemæssige behandling af havne er i overensstemmelse med EU-reglerne om statsstøtte. Havnene vil dog kunne bevare skattefriheden i det omfang, de opfylder reglerne i EU-forordningen om de minimis-støtte. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 126 fra sidste folketingsår.
Nedsættelse af godtgørelse ved overskydende skat (Okt. I)
Efter lovforslaget vil der ske en nedsættelse af godtgørelsen ved selskabers overskydende skat. På dette punkt er lovforslaget en genfremsættelse af L 127 fra sidste folketingsår.
Skattemæssig behandling af prissikringskontrakter (Nov. I)
Lovforslaget har til formål at justere kursgevinstlovens regler om beskatning af finansielle kontrakter, så prissikringskontrakter med en varighed på tre år eller derover, der er indgået som led i en virksomheds primære drift, beskattes efter realisationsprincippet (dvs. i takt med, at indkomst modtages), i stedet for efter lagerprincippet. Lovforslaget udmønter en aftale fra februar 2026. Et lovudkast om lovforslaget er sendt i høring.
Ændringer vedrørende minimumsbeskatningsloven, selskabsskatteloven, ligningsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Dec. II)
Der er tale om et lovforslag, som har til formål:
At gennemføre en OECD-aftale fra januar 2026 om ændring af OECD’s minimumsbeskatningsregler, herunder sidestilling af andre landes minimumsbeskatningsregler med OECD’s.
At udvide reglerne om begrænset skattepligt for renter og kursgevinster mv. for at hindre omgåelse.
At ændre listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger (skattely).
At justere tonnageskatteordningen med henblik på at opfylde krav til fornyet statsstøttegodkendelse.
Et lovudkast om lovforslaget er sendt i høring.
Regeringsgrundlagets skatteinitiativer (Feb. I)
Lovprogrammet indeholder et lovforslag om ændring af bl.a. selskabsskatteloven og forskellige andre love, som skal udmønte skatteinitiativer i regeringsgrundlaget. Lovprogrammet oplyser ikke det konkrete indhold eller virkningstidspunkter, men det fremgik af regeringsgrundlaget fra juni:
At selskabsskatten skal sænkes med 3 %-point over tre år, dvs. fra de nuværende 22 % til 19 %. Tidspunktet for den første nedsættelse er ikke nærmere præciseret, og virkningstidspunktet kendes derfor ikke. Af regeringsgrundlaget fremgik det, at den finansielle sektor ikke omfattes af den samlede lempelse, og at det søges at opnå, at DUC-partnerne frivilligt giver afkald på kompensation.
At justere og målrette fradraget for forskning og udvikling, så det medfører et provenu på ca. 1 mia. kr.
Personbeskatning
Fra finansloven for 2026 (Okt. I)
Allerede i oktober ventes et samlelovforslag, som følger op på aftalen om finansloven for 2026 mellem den tidligere regering (S, V og M) og Det Konservative Folkeparti fra oktober 2025. Forslaget er en delvis genfremsættelse af L 125 fra sidste folketingsår. For personskatten lægger det bl.a. op til:
Højere seniorfradrag: Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer skal forhøjes, og perioden udvides fra to til fem år før folkepensionsalderen.
Nyt motions- og musikundervisningsfradrag: Der skal indføres et fradrag for udgifter til motion og musikundervisning. Det præcise beløb og afgrænsningen af, hvilke udgifter der er omfattet, kendes endnu ikke.
Frivillige: Forbedrede muligheder for godtgørelse til visse frivillige.
Dagplejere: Standardfradraget for dagplejere skal forhøjes til 65 pct.
Arv: Tillægsboafgiften for arv til søskendes børn skal afskaffes.
Regeringsgrundlagets skatteinitiativer (Feb. I)
Lovprogrammet indeholder et lovforslag om ændring af bl.a. aktiesparekontoloven og personskatteloven, som skal udmønte skatteinitiativer i regeringsgrundlaget. Lovprogrammet oplyser ikke det konkrete indhold eller virkningstidspunkter, men følgende fremgik i regeringsgrundlaget fra juni:
Mellemskatten afskaffes: Skattesystemet vil herefter bestå af bundskat for personlig indkomst op til 777.900 kr. (2026) og en topskat på 15 procentpoint for personlig indkomst derover.
Toptopskatten afskaffes: Der skal samtidig indføres en ny hovedaktionærmodel, så hovedaktionærer fremover får en sammensat marginalskat tættere på topskatteydernes. Detaljerne i hovedaktionærmodellen kendes ikke.
Højere progressionsgrænse for aktieindkomst: Grænsen, der i 2027 udgør 89.600 kr. hæves med ca. 20.000 kr., så der kun betales 27 pct. af de første 110.000 kr. (ægtepar 220.000 kr.).
Aktiesparekontoen: Indskudsloftet hæves til 500.000 kr. og opgøres på grundlag af det originale indskud. Det undersøges, om lagerbeskatningen kan erstattes af en simplere model, fx inspireret af den norske Aksjesparekonto.
Skattelettelserne skal ifølge regeringsgrundlaget bl.a. finansieres af et loft over rentefradraget, en toårig nominel fastfrysning af beløbsgrænser i skattelovgivningen, og en omlægning af boafgiften med dels højere bundgrænse for betaling af boafgift, dels indførelse af en yderligere 15 % boafgift på boer over 10 mio. kr. Det er endnu uvist, hvornår disse elementer fremsættes, og hvordan initiativerne præcist udmøntes.
Kryptoaktiver (Feb. II)
Lovforslaget skal gøre op med den asymmetriske beskatning af kryptoaktiver og gøre det lettere for skatteyderne at beregne og betale den korrekte skat. Lovprogrammet beskriver ikke den konkrete model.
Ejendomsvurderinger (Dec. II)
Der indføres en kompensationsordning for renter som følge af sent udsendte ejendomsvurderinger. Reglerne om prisindeks for ejerlejligheder justeres, og Skatteforvaltningen overtager de sidste dele af den kommunale opkrævning af grundskyld og dækningsafgift for 2023 og tidligere år.
Andet
En række personskatteinitiativer fra regeringsgrundlaget er ikke på lovprogrammet. Det gælder bl.a. en ny boligbeskatning med avanceskat af realiserede boliggevinster. Den skal først vurderes af en ekspertkommission og kan tidligst træde i kraft efter et folketingsvalg. Det gælder også kapitalbeskatningsreformen, hvor en kommission bl.a. skal se på, hvordan medarbejderaktier, warrants og optioner kan udbredes. Den midlertidige forhøjelse af befordringsfradraget er ikke med, fordi den allerede blev vedtaget før sommerferien.
Indirekte skatter
Moms
Nulmoms på bøger (Okt. I)
Nulmoms på bøger indgår i et samlelovforslag sammen med afskaffelsen af kaffeafgiften. Forslaget følger op på aftalen om finansloven for 2026 og er en delvis genfremsættelse af L 125 fra sidste folketingsår.
Nye EU-momsregler for handel inden for EU (Nov. I)
Lovforslaget lægger op til at gennemføre nye EU-momsregler for handel inden for EU. Lovforslaget har bl.a. til formål:
At færre virksomheder skal momsregistreres i flere lande, når de sælger på tværs af grænserne
At momsbetalingen bliver mere korrekt ved fjernsalg af varer fra lande uden for EU til forbrugere i EU
At udvide en særlig momsfritagelsesgrænse, så den også omfatter licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretligt beskyttede værker, fx når arvinger overtager dem
At gennemføre betingelser for at bruge visse momsfritagelser
At justere momsloven, toldloven og spiritusafgiftsloven, så de stemmer overens med EU-retten.
Moms på platformsøkonomi (Feb. II)
Lovforslaget lægger op til at gennemføre EU-regler om moms, når digitale platforme formidler hotellignende korttidsudlejning af fast ejendom og vejgående persontransport.
Afgifter
Afskaffelse af kaffeafgiften (Okt. I)
Lovforslaget lægger op til, at kaffeafgiften afskaffes. Det sker i samme samlelovforslag som nulmoms på bøger, som følger op på aftalen om finansloven for 2026.
Vejafgift (Okt. I)
Lovforslaget skal udvide den kilometerbaserede vejafgift til motorkøretøjer mellem 3,5 og 12 tons. Samtidig laves der tekniske justeringer. Færdselsstyrelsen får også hjemmel til at opkræve ubetalte vejafgiftsbøder hos udenlandske førere ved vejsidekontrol.
Spilleafgifter (Okt. I)
Lovforslaget lægger op til, at lov om afgifter af spil bliver ændret som led i Spilpakke 1. Lovprogrammet beskriver dog ikke nærmere, hvad lovforslaget indeholder om afgiften.
Registreringsafgift (Okt. II)
Lovforslaget skal indføre en tilladelsesordning for virksomheder, der udbyder leasing på forholdsmæssig registreringsafgift.
Forbrugsafgifter (Nov. I)
Lovforslaget lægger op til, at registreringsmulighederne for nikotinprodukter og røgfri tobak udvides.
Vand-, spildevands- og F-gasafgifter mv. (Nov. I)
Der er tale om et lovforslag, som har til formål:
At indføre en afgift på urenset spildevand fra overløb og at afskaffe fradraget for forsinkelsesbassiner fra 2027
At nedsætte afgiften på ledningsført vand fra 2029
At hæve afgiften på F-gasser til 750 kr. pr. ton CO2e (2022-priser) fra 2027
At ændre tidspunktet for, hvornår afgiftspligten indtræder efter mineralolieafgiftsloven (lovforslaget er allerede sendt i høring)
At tilpasse fritagelse og godtgørelse i CO2-afgiftsloven for kvoteomfattede indenrigsfærger og indenrigsluftfart til EU's gruppefritagelsesforordning.
Safetyafgiften (Feb. I)
Lovprogrammet indeholder et lovforslag om luftfart, og safetyafgiften nævnes i lovforslagets titel. Lovprogrammet beskriver dog ikke nærmere, hvad lovforslaget indeholder om afgiften.
CO2e-afgift på kulstofrig landbrugsjord (Feb. II)
Lovforslaget skal indføre en ny CO2e-afgift på kulstofrig landbrugsjord. Formålet er at give lodsejere større tilskyndelse til at tage jorderne ud af drift.
Ny opkrævningsløsning (Okt. I)
Lovforslaget skal forenkle og harmonisere reglerne, så IT kan understøtte opkrævningen af visse skatter og afgifter. Samtidig lægger lovforslaget op til, at retten til at overdrage krav mod told- og skatteforvaltningen afskaffes. En stillet sikkerhed skal desuden i visse tilfælde genopfyldes.
Andre nyheder
Deponeringsordning (Jan. II)
Lovforslaget har som led i en styrkelse af retssikkerheden på skatteområdet til formål at indføre en deponeringsordning for skatteydere på skatteområdet, som vil gælde, når Skatte- og Vækstministeriet indbringer en afgørelse for domstolene eller anker en dom. Skatteyder vil dermed få mulighed for at deponere det omtvistede beløb under sagen for derved at undgå, at der fremover påløber renter på kravet.
Tripelbeskatning (Feb. I)
Regeringen har varslet et lovforslag, der følger op på Skattelovrådets rapport om tripelbeskatning. Forslaget skal lempe den hårde beskatning, der opstår, når Skatteforvaltningen anser en person, der driver virksomhed gennem sit selskab, for rette indkomstmodtager af vederlag, som selskabet har modtaget. Hvordan lempelsen skal se ud, fremgår endnu ikke.
Afslutning
Da lovprogrammet kun giver en oversigtsmæssig præsentation af de planlagte lovforslag, må de nærmere detaljer og virkningstidspunkter afvente, at selve lovforslagene fremsættes. Det er ikke mindst relevant i denne folketingssamling, hvor regeringen er en mindretalsregering og dermed er afhængig af, om den kan finde flertal i Folketinget for de ting, som den ønsker vedtaget.
I løbet af folketingsåret kan der derfor komme yderligere ændringer til lovprogrammet i takt med, at politiske aftaler indgås. De oplysninger, som allerede er kommet ud, har vi nævnt ovenfor.
Kontakt os
Christina Mosegaard
