Som offentlig organisation er Region Nordjylland underlagt et komplekst lovgrundlag. Regionen skal både have styr på den almindelige momslovgivning og de særlige momsregler, der gælder for den offentlige sektor.
Det kræver høj faglighed og de rette værktøjer at sikre korrekt momsafregning for de milliarder af kroner, der hvert år bliver bogført i Danmarks nordligste region. Samarbejdet med PwC er med til at sikre tryghed, høj kvalitet og opkvalificering af området.
“Det er en udviklingsproces vi er gået ind i sammen. Og jeg oplever, at konsulenterne og resten af PwC’s organisation er meget opmærksomme på at imødekomme vores behov og hjælpe os med at få løst de udfordringer, vi har,” siger han.
For at sikre kvaliteten i momsafregningen får Region Nordjylland specialiseret rådgivning og teknisk assistance fra PwC. Et team af PwC’s momsspecialister stiller med faglig sparring og vejledning, så Region Nordjylland kan være sikre på korrekt håndtering af momsområdet.
“Vores interne momsekspert har ikke så mange at spille bold op ad, og der er PwC er en rigtig god sparringspartner,” fortæller Anders Rønne Jørgensen.
Regionens medarbejdere har desuden adgang til løsningen PwC MomsKlar, som de bruger til automatisk at gennemgå og kontrollere de mange posteringer.
“Motoren” i PwC MomsKlar bygger på en stor vidensdatabase for den offentlige sektor, og datamaterialet fra Region Nordjylland bliver holdt op mod gældende lovgivning og kvalificeret. Eventuelle opmærksomhedspunkter bliver markeret, så regionens medarbejdere kan tage sig af dem.
“Vi bruger PwC MomsKlar, når vi løbende gennemgår vores bogføringer for at sikre, at vi overholder momsreglerne. I de tilfælde, hvor noget er gået galt, skal vi have rettet fejlene og indhente det provenu, vi ellers havde mistet,” siger Anders Rønne Jørgensen.
Ud over adgang til ekspertviden og det tekniske værktøj giver samarbejdet med PwC også en ekstra sikkerhed, hvis bemandingen hos Region Nordjylland skulle ændre sig:
“Samarbejdet med PwC er vigtigt for os. Jeg ved, vi aldrig risikerer at miste vitale informationer, fordi datamaterialet er gemt i PwC MomsKlar og PwC står klar med et hold af rådgivere med samme specialiserede viden,” siger Anders Rønne Jørgensen.
Et centralt mål for Region Nordjylland er at alle fejl danner grundlag for læring i organisationen. Derfor må der ikke gå for lang tid fra en fejl bliver begået, til den er rettet igen.
Tidligere kunne der godt gå et år eller længere, før det var muligt at opdage og rette fejlene. Nu er responstiden meget kortere, blandt andet fordi PwC MomsKlar gør det muligt at kontrollere tallene løbende.
“For os handler det lige så meget om opkvalificering af organisationen som at sikre det korrekte provenu. Det understøtter samarbejde med PwC godt, fordi vi hurtigt kan få rettet fejlene. Der er meget lidt læring, hvis rettelsen først kommer 2-3 år senere,” siger Anders Rønne Jørgensen.
Overordnet lægger Anders Rønne Jørgensen vægt på, at PwC er rigtig gode til at forstå behovet og udvikle løsninger sammen med Region Nordjylland. Derfor er retningen for det videre samarbejde også klar:
“Vi forventer at gå ind i en fase, hvor PwC inddrages endnu tættere i opgaveløsningen. Vi kommer blandt andet til at benytte flere af de funktioner, der ligger i PwC MomsKlar, så læringen og kvaliteten i momsarbejdet kan styrkes endnu mere. Det ser vi frem til,” slutter Anders Rønne Jørgensen.
Få adgang til nogle af landets førende momsspecialister og et stærkt teknisk værktøj. Vi hjælper jer med specialiseret rådgivning, gennemgår jeres data og omsætter resultaterne, så I både håndterer moms korrekt, styrker læringen i organisationen og frigør flere midler til kerneopgaven.