Balancering af forsyningssikkerhed og grøn omstilling kræver nye strategier i energi- og forsyningssektoren

I løbet af de sidste par år er der sket et markant fokusskifte i energi- og forsyningssektoren, som i høj grad kan tilskrives de geopolitiske forandringer. Hvor udviklingen tidligere primært var drevet af hensynet til den grønne omstilling, er der i dag større fokus på, at den grønne omstilling skal balanceres op imod krav om øget forsyningssikkerhed og lave forbrugerpriser. Samtidigt har flere projekter været udfordret af renteudsving, stigende omkostninger, flaskehalse i forsyningskæder og ugunstige priskurver, der indebærer, at investorer og beslutningstagere har haft svært ved at regne business casen hjem. Det har bl.a. medført udskydelse af grønne brintprojekter samt havvind og vedvarende energi-projekter på land.  

Hvis verdens lande skal nå deres klimamål og lykkes med at reducere deres CO2-udledninger, skal de grønne energiprojekter realiseres, og derfor er der behov for tiltag, som kan sikre projektøkonomien og minimere risici. Konkrete løsninger kan i denne sammenhæng være langsigtede kontrakter på aftag af strøm og grønne brændsler, øget anvendelse af statslige incitamentsordninger samt samarbejde i industrien og på tværs af landegrænser. Det var en af konklusionerne da PwC’s globale ledere inden for energi- og forsyning samt topledere fra energi- og forsyningssektoren mødtes til det årlige Global Roundtable-arrangement, som netop er blevet afviklet i Danmark med særlig fokus på de nordiske landes erfaringer med den grønne omstilling. 

Status på udviklingen i energi- og forsyningssektoren 

Fra et globalt perspektiv er de nordiske lande interessante, da de har fungeret som en slags laboratorium for grønne energiteknologier. På tværs af landene har der været stor villighed til at afprøve nye teknologier som Power-to-X og CO2-fangst og -lagring, og landene anvender et miks af havvind, vandkraft, solenergi, geotermi og fjernvarme til at sikre billig og miljøvenlig energi og varme til borgere og industri.  

De geopolitiske forandringer betyder dog, at Norden, ligesom resten af verden, i højere grad end tidligere er nødt til at prioritere forsyningssikkerhed og pris i energiplanlægningen. Indtil nu har den grønne omstilling primært været drevet frem af udbygningen af sol og vind, og landene har nået vigtige milepæle ift. at øge mængden af vedvarende energi i energimikset. Men udbygningen har også resulteret i flere og ofte store udsving i elproduktion og priser. Prisen på energi er særlig vigtig, fordi den har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, mens høj forsyningssikkerhed er forudsætningen for, at de energiintensive virksomheder kan producere stabilt uden væsentlige udsving i produktionen.  

Den omfattende udbygning af grøn energiproduktion har betydet, at nationale transmissionssystemoperatører (TSO’er) og lokale distributionssystemoperatører (DSO’er) ikke blot i Norden, men hele Europa, skal udbygge elnettet, så det både kan håndtere den øgede elektrificering, nye produktionsanlæg og aftagerstik. Fra flere DSO’er og TSO’er - herunder danske Energinet - lyder det imidlertid, at de har svært ved at følge med tempoet i den grønne omstilling. Behovet for få etableret en robust energiproduktion og et robust elnet blev særligt tydeligt, da Spanien og Portugal i slutningen af april 2025 blev ramt af et blackout. Det gør ikke opgaven med at udbygge nettet og skabe redundans i elnettet, bl.a. via udenlandskabler, mindre.  

For at skabe større vished omkring pris og sikre forsyningssikkerheden samt stabiliteten i nettet er adskillige europæiske lande ydermere begyndt at overveje, om de skal udbygge deres nukleare kapacitet eller indføre atomkraft i det tilfælde, hvor de ikke har det.  

Alle disse faktorer indebærer, at fremtiden for virksomheder og aktører i energi- og forsyningssektoren samt investorer bliver mere uforudsigelig. Håndtering af risici og uforudsigelighed bliver derfor en strategisk prioritet. For at håndtere denne uforudsigelighed og sikre den fortsatte fremdrift i den grønne omstilling og sikring i forsyningssikkerheden, er der særligt fire greb som aktører i sektoren kan gøre brug af: 

1. Indgå langsigtede kontrakter med aftagerne af den producerede energi og grønne brændsler: Lange fastprisaftaler (PPA'er), differencekontrakter (CfD'er) eller andre prissikringsregimer skaber stabile indtjeningsstrømme og bidrager dermed til at reducere den usikkerhed, som knytter sig til projekternes indtægtsstrømme markant.  
2. Statslige aktører kan spille en større rolle i at reducere risici i projekter ved at stille garantier, yde støtte eller skabe skatte- og afgiftsmæssige incitamenter. I kombination med lange PPA’er eller CfD’er kan det bidrage til, at det bliver lettere at finde finansiering og gøre projekterne kreditværdige.  
3. Samarbejde på tværs af aktører i sektoren kan bidrage til at risikoaflaste projekter eller løsninger, der er for risikable for enkelte virksomheder eller aktører. Det kan fx være løsninger såsom ladeinfrastruktur, balancering af elnet på tværs af landegrænser, etablering af hubs for grønne brændsler og etablering af rørledninger for transport af brint og CO2.  
4. Anvend digitalisering og data til at optimere anvendelsen af eksisterende netværk og infrastruktur. Digitale løsninger kan bl.a. anvendes med henblik på at reducere udbygningsbehov og de risici, der relaterer sig til at sikre tilstrækkelig fremdrift i udbygningen af net og infrastruktur.