Fra teknologi til konkret markedspotentiale

Hvad er Battery Energy Storage Systems (BESS)? 

Det danske elsystem er under hastig forandring. Den stigende andel af variabel vind- og solproduktion, et voksende elforbrug samt udfasningen af konventionelle, regulérbare kraftværker øger behovet for fleksibilitet, hurtig regulering og balancering af elsystemet.

Udbygningen af batterilagring har de seneste år fået en mere fremtrædende rolle i det danske energisystem. Battery Energy Storage Systems (BESS) er en løsning, som bidrager til systemstabilitet, da batterierne kan absorbere overskudsproduktion i perioder med lave priser og levere effekt i spidsbelastningsperioder. Samtidig kan BESS skabe kommerciel værdi gennem deltagelse i flere el- og systemydelsesmarkeder. 

Batteriprojekter adskiller sig dog væsentligt fra traditionelle vedvarende energiprojekter. Indtjeningen er i højere grad markedsbaseret, afhænger af aktiv trading og optimering og påvirkes direkte af ændringer i markedsdesign, regler for systemydelser og net- og tarifstrukturer. Det stiller øgede krav til teknisk forståelse, kommerciel strukturering og analyse af projektets samlede risikoprofil. 

BESS i det danske energisystem

Det danske elnet opererer med en standardfrekvens på 50 Hertz, og selv små afvigelser i frekvens kan være skadelige for udstyr og føre til strømafbrydelser. Batterier er karakteriseret ved meget korte responstider og høj reguleringspræcision, hvilket gør dem særligt velegnede til frekvensregulering. Batteriernes korte responstid (typisk få sekunder) betyder også, at de kan byde ind med reguleringskapacitet, kaldet systemydelser, meget tæt på leveringstidspunktet (op til 15 minutter før levering). Det giver ejerne af BESS-projekter en høj grad af operationel fleksibilitet og mulighed for at reagere på markedssignaler. 

Kommercielt kan BESS deltage i flere markeder samtidigt, herunder: 

• Day-ahead-markedet, hvor strøm købes og sælges 24 timer i forvejen for levering. Her kan batterier udnytte prisforskelle mellem høj- og lavprisperioder, 
• Intraday-markedet, hvor der handles med strøm indtil en time før leveringen. Her kan batterier udnytte den korte responstid, som giver mulighed for løbende justering frem mod levering, 
• Systemydelsesmarkederne, hvor Energinet køber ydelser, der sikrer balance mellem energi og forbrug på alle tider af døgnet.  

Denne kombination gør batterier attraktive i markeder med dynamiske priser og stigende behov for fleksibilitet.

Projektmodeller og økonomiske rammer for BESS-projekter

Der findes overordnet to typer batteriprojekter: stand-alone BESS og ”Co-location”, hvor batteriet integreres med andre energianlæg, typisk solcelle- eller vindmølleparker.

• Stand-alone batterianlæg: Disse anlæg har egen nettilslutning og fuld eksponering mod både energi- og systemydelsesmarkederne. Indtægterne er typisk baseret på energi-arbitrage i day-ahead- og intraday-markederne samt levering af systemydelser. Denne struktur giver stor frihed til løbende optimering på tværs af markeder, men indebærer samtidig en mere volatil indtægtsprofil, da indtjeningen afhænger af prisniveauer, konkurrence og markedsadgang.

• “Co-location” (hybride anlæg): Ved disse anlæg integreres batteriet med eksisterende eller planlagte VE-anlæg. Det kan mindske behovet for at reducere produktionen, også kaldet “curtailment”, forbedre udnyttelsen af nettilslutningen og muliggøre hybrid-PPA-strukturer, hvor produktion og lagring kombineres. Samtidig kan deling af nettilslutning og visse anlægsomkostninger styrke den samlede økonomi. Til gengæld øges kompleksiteten i både drift, måling, afregning og kontraktuelle forhold, herunder allokering af indtægter mellem produktion og lagring.

Uanset struktur er det afgørende at forstå samspillet mellem batteriets tekniske egenskaber, herunder installeret effekt (MW), energikapacitet (MWh), og de markeder, anlægget forventes at deltage i. Effektiv udnyttelse af indtægtspotentialet forudsætter en gennemtænkt drifts- og optimeringsstrategi samt realistiske antagelser om fremtidige markedsvilkår og regulatoriske rammer.

Vigtige faktorer i business casen for batteriløsninger

Aktører, der overvejer at etablere BESS-anlæg i Danmark, kan med fordel overveje flere faktorer:  

• Kommercielle risici: De fleste BESS-projekter i Danmark er i dag kendetegnet ved høj andel af “merchant risk”, hvor indtægterne afhænger af markedspriser og løbende optimering af batteriets drift. Denne struktur kan give mulighed for væsentlige gevinster i perioder med høj prisvolatilitet og stor efterspørgsel efter systemydelser, men medfører samtidig betydelige udsving i cash flows og en høj følsomhed over for ændringer i markedsdesign og konkurrencesituation. 
• Hav blik for driftsomkostninger og regulering: Nettariffer og balanceringsomkostninger udgør nogle af de primære løbende udgifter for BESS-anlæg og bør indgå eksplicit i vurderingen af projektets samlede økonomi. Disse omkostninger er genstand for løbende regulering og kan skabe betydelig usikkerhed - bl.a. som følge af risikoen for dobbelt tariffering og ændringer i balanceringsmarkedets design. Det er derfor vigtigt løbende at følge udviklingen i reguleringen og tage højde for disse forhold i projekternes økonomiske vurderinger.  
• Aftalestruktur: Blandt BESS-aktører ses en stigende interesse for aftalestrukturer, som kan reducere indtægtsvolatiliteten og understøtte mulighederne for at skaffe langsigtet finansiering, herunder hybrid-PPA’er (ved “Co-location”) samt kapacitetsbetalinger el- eller tolling-lignende strukturer for større anlæg. Disse kan øge forudsigeligheden, men indebærer typisk begrænsninger i fleksibiliteten og dermed i det fulde indtjeningspotentiale. 

Finansiering af BESS-projekter

Finansieringen af BESS-projekter er traditionelt sket via egenkapitalfinansiering. Inden for de seneste år har der dog været en markant og stigende interesse fra forskellige typer af långivere, herunder banker og institutionelle investorer. Eventuelle muligheder for anskaffelse af gæld via projektfinansiering ses i stigende grad udnyttet. 

Mulighederne og forudsætningerne for at etablere gældsfinansiering er i særlig grad afhængig af vilkårene og forudsætningerne i de underliggende aftaler relateret til den håndtering og placering af projektets kommercielle risici. Derudover vægtes i særlig grad forhold relateret til ejerskab, vilkår for entreprise- og driftsaftaler samt øvrig risikoafdækning blandt potentielle långiver.

I Danmark er der potentielt mulighed for udnyttelse af realkredit som del af den samlede finansieringspakke. En række juridiske forhold – herunder mulighed for udmatrikulering – skal dog være opfyldt, og realkreditfinansieringen vil som udgangspunkt alene omfatte grund og bygning. Særligt efter succesfuld driftsstart af projektet bør det undersøges om realkreditfinansiering er en mulighed, da denne potentielt kan give adgang til lån med lang løbetid og konkurrencedygtige marginer.

I forbindelse med fremskaffelsen af såvel gælds- og egenkapitalfinansiering er det vigtigt at dialogen med långivere og investorer baserer sig på en robust business case - i væsentlig grad underbygget af relevante scenarie- og følsomhedsanalyser.