Fjernvarme er i dag en helt central del af dansk energiforsyning. Ifølge Dansk Fjernvarme opvarmes cirka 70 % af alle boliger opvarmes med fjernvarme, og der er en politisk ambition om at få tilsluttet endnu flere til fjernvarmenettet for at reducere brugen af naturgas og olie til opvarmning i private husholdninger og derigennem nedbringe CO2-udledningen.
Udrulningen af fjernvarme skal ske sideløbende med andre prioriterede opgaver. Som en del af energiomstillingen skal varmeforsyningen elektrificeres og det aldrende fjernvarmenet skal renoveres.
Elektrificeringen af fjernvarmesektoren er allerede i gang. Eldrevne varmepumper, elkedler og geotermiske anlæg skal gradvist erstatte brugen af kul, naturgas og biomasse på landets kraftvarmeværker. Danmarks sidste fungerede kulfyrede kraftvarmeværk vil endegyldigt blive udfaset med udgangen af 2028, og i de kommende år forventes naturgas og senere biomasse af blive udfaset.
Når flere af de gamle anlæg udfases samtidig med, at varmebehovet udvides på grund af udbygningen af fjernvarmenettet, vil varmebalancen blive udfordret. Selvom der etableres varmepumper, elkedler og geotermiske anlæg, vil det ikke kunne levere den nødvendige varme. Energistyrelsen har derfor pålagt virksomheder med ansvar for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre over en vis størrelse undersøge, om det er økonomisk rentabelt at udnytte overskudsvarmen, fx til brug i fjernvarmeforsyningen. Samtidig har Folketinget også vedtaget en aftale om nye regler, der skal gøre det mere attraktivt for fjernvarmevirksomheder at investere i løsninger, der udnytter overskudsvarme fra virksomheder og produktion. Det kræver investeringer i både rørsystemer og varmepumper, der kan hæve temperaturen på overskudsvarmen til det niveau, som fjernvarmenettet kræver.
Succesen om udrulning af fjernvarme til flere husstande vil bl.a. afhænge af, om tilslutningsgraden fra de private husholdninger og industri er høj nok. For de husstande og virksomheder, der får tilbud om at blive tilsluttet fjernvarmenettet, vil økonomien ofte blive afgørende. De vil fx vurdere tilbuddet om fjernvarme op imod økonomien i deres nuværende løsning samt økonomien i etableringen af en privat varmepumpe. Fra politisk hold vil man se på tiltag, der kan gøre det attraktivt at skifte til fjernvarme, og regeringen har netop foreslået, at der afsættes yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027.
Udrulning af fjernvarmenet til nye husstande, renovering af eksisterende net og etablering af varmepumper, elkedler og geotermiske anlæg og tilslutning af nye varmekilder stiller både krav til investeringer samt stærk projekt-, økonomi- og kontraktstyring på tværs af fjernvarmesektoren. Det giver anledning til en række forhold, som selskaber i fjernvarmesektoren kan holde sig for øje kommende år:
PwC kan hjælpe med scenarieanalyser, risikovurderinger, kontraktgennemgang og etablering af projektstyring. Kontakt PwC for en uforpligtende dialog om, hvordan I sikrer robuste investeringer og realiserer potentialet i fremtidens fjernvarme.
Deltag på vores event den 25. november i Hellerup.
Få indblik i vækst, digitalisering og bæredygtighed i den danske fjernvarmesektor.
Torben Brabo