Fremtidens fjernvarme:

Fra politiske ambitioner til robuste projekter i praksis

#
  • Artikel
  • 4 minutters læsetid

Den danske fjernvarmesektor står over for en historisk omstilling, som kræver koordinerede investeringer, opdateret infrastruktur og robust projektstyring. De politiske ambitioner om at udvide fjernvarmenettet skal realiseres samtidig med, at varmeforsyningen elektrificeres, og overskudsvarme fra datacentre og industri integreres i energisystemet. Det åbner muligheder og stiller krav til både planlægning og risikostyring. 

Fjernvarme er i dag en helt central del af dansk energiforsyning. Ifølge Dansk Fjernvarme opvarmes cirka 70 % af alle boliger opvarmes med fjernvarme, og der er en politisk ambition om at få tilsluttet endnu flere til fjernvarmenettet for at reducere brugen af naturgas og olie til opvarmning i private husholdninger og derigennem nedbringe CO2-udledningen.

Udrulningen af fjernvarme skal ske sideløbende med andre prioriterede opgaver. Som en del af energiomstillingen skal varmeforsyningen elektrificeres og det aldrende fjernvarmenet skal renoveres. 

Elektrificeringen af fjernvarmesektoren er allerede i gang. Eldrevne varmepumper, elkedler og geotermiske anlæg skal gradvist erstatte brugen af kul, naturgas og biomasse på landets kraftvarmeværker. Danmarks sidste fungerede kulfyrede kraftvarmeværk vil endegyldigt blive udfaset med udgangen af 2028, og i de kommende år forventes naturgas og senere biomasse af blive udfaset. 

Når flere af de gamle anlæg udfases samtidig med, at varmebehovet udvides på grund af udbygningen af fjernvarmenettet, vil varmebalancen blive udfordret. Selvom der etableres varmepumper, elkedler og geotermiske anlæg, vil det ikke kunne levere den nødvendige varme. Energistyrelsen har derfor pålagt virksomheder med ansvar for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre over en vis størrelse undersøge, om det er økonomisk rentabelt at udnytte overskudsvarmen, fx til brug i fjernvarmeforsyningen. Samtidig har Folketinget også vedtaget en aftale om nye regler, der skal gøre det mere attraktivt for fjernvarmevirksomheder at investere i løsninger, der udnytter overskudsvarme fra virksomheder og produktion. Det kræver investeringer i både rørsystemer og varmepumper, der kan hæve temperaturen på overskudsvarmen til det niveau, som fjernvarmenettet kræver. 

Succesen om udrulning af fjernvarme til flere husstande vil bl.a. afhænge af, om tilslutningsgraden fra de private husholdninger og industri er høj nok. For de husstande og virksomheder, der får tilbud om at blive tilsluttet fjernvarmenettet, vil økonomien ofte blive afgørende. De vil fx vurdere tilbuddet om fjernvarme op imod økonomien i deres nuværende løsning samt økonomien i etableringen af en privat varmepumpe. Fra politisk hold vil man se på tiltag, der kan gøre det attraktivt at skifte til fjernvarme, og regeringen har netop foreslået, at der afsættes yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027.

Hvordan ser fremtidens fjernvarme ud?

Deltag på vores event den 25. november i Hellerup

Risikostyring bliver afgørende for succesen 

Udrulning af fjernvarmenet til nye husstande, renovering af eksisterende net og etablering af varmepumper, elkedler og geotermiske anlæg og tilslutning af nye varmekilder stiller både krav til investeringer samt stærk projekt-, økonomi- og kontraktstyring på tværs af fjernvarmesektoren. Det giver anledning til en række forhold, som selskaber i fjernvarmesektoren kan holde sig for øje kommende år:  

  • Prisen på varme vil blive formet af elprisen: I takt med at fjernvarmeforsyningen elektrificeres vil omkostningerne til varmeproduktion i stigende grad blive påvirket af prisen på el. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Klimaprogram 2026 kan elpriserne falde frem mod 2035, hvilket vil gøre investeringer i store varmepumper mere rentable. Over de sidste 10 år er elpriserne dog steget og blevet mere volatile, og særligt i vintermånederne, hvor efterspørgslen på varme er stor, har der været perioder med høje elpriser pga. vindstille og overskyet vejr. De selskaber, der investerer i varmepumper og elkedler, kan med fordel overveje, hvordan de bedst håndterer risikoen for høje elpriser gennem indkøbsstrategier og/eller fastprisaftaler og understøttet teknisk af batteriløsninger.  
  • Varmeaftaler med industri og datacentre: Varmeforsyningsselskaber, der planlægger at aftage varme fra industrianlæg og datacentre, bør overveje, hvordan de understøtter en stabil varmeforsyning på længere sigt. Ved aftaler med kraftvarmeværker har varmeforsyningsselskaberne hidtil kunne regne med varmeleverancerne, fordi varmeproduktion varen del af værkernes kernefunktion. Det gælder ikke nødvendigvis for datacentre og industrianlæg, hvor varmeproduktionen afhænger af den primære drift og derfor kan variere over tid. Det er heller ikke givet, at datacentre og industri bliver liggende samme sted de næste 20-30 år. Varmeforsyningsselskaberne bør derfor overveje risikoen for reducerede eller manglende varmeleverancer og tænke i et mere diversificeret leverandørsetup. En lukning af et industrianlæg, der leverer overskudsvarme til fjernvarmenettet, kan både påvirke fjernvarmeselskabets mulighed for varme til kunderne og rentabiliteten af selskabets investeringer i fjernvarmenet og varmepumper. 
  • Materialepriser og indkøb: Mange fjernvarmeprojekter er blevet ramt af stigende anlægsomkostninger, højere renter, udvikling i valutakurser og længere leveringstider, hvilket øger risikoen for både forsinkelser og budgetoverskridelser. Selskaberne i fjernvarmesektoren kan derfor med fordel overveje, om der er brug for at analysere risikoeksponering og afsætte finansielle reserver og afdække, hvordan risikoreserven påvirker investeringscasen for at sikre, at den er robust. Selskaberne bør desuden undersøge, om de har de nødvendige kompetencer, processer og ressourcer til effektiv kontrakstyring, herunder løbende opfølgning på leverandørernes forpligtelser samt håndtering af ændringer, krav og økonomiske konsekvenser.
  • Projektstyring: Når investeringerne til anlægsprojekter stiger, og selskaberne skal håndtere komplekse anlægsprojekter, stiller det store krav til projektstyring og selskabernes egne organisationer. Projekterne kræver ikke alene flere kompetencer og ressourcer i projektafdelingerne, men også betydelig understøttelse fra bl.a. it, finans, økonomi, HR og ledelsen. Forsyningerne kan derfor med fordel gå i gang med at afklare deres ressource- og kompetencebehov for at afdække, om der er behov for at hente erfaring ind udefra til at hjælpe med effektiv styring af projekternes økonomi, tidsplan og risici. Det kan fx være omskoling af egne ansatte, nyansatte, eller konsulenter. 

Vil I have hjælp til næste skridt?

PwC kan hjælpe med scenarieanalyser, risikovurderinger, kontraktgennemgang og etablering af projektstyring. Kontakt PwC for en uforpligtende dialog om, hvordan I sikrer robuste investeringer og realiserer potentialet i fremtidens fjernvarme.

Hvordan ser fremtidens fjernvarme ud?

Deltag på vores event den 25. november i Hellerup.

Download rapporten Udviklingstendenser for fjernvarmeværker 2026.

Få indblik i vækst, digitalisering og bæredygtighed i den danske fjernvarmesektor.


Kontakt os

Morten Rasmussen

Partner, København, PwC Denmark

3093 6970

E-mail

Torben Brabo

Director, København, PwC Denmark

2333 8717

E-mail

Claus Dalager

Partner, Assurance Energi & Forsyning, Aarhus, PwC Denmark

4292 1969

E-mail

Følg PwC

Felter, markeret med stjerne, skal udfyldes.(*)

Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at PwC må behandle de personoplysninger, du har indtastet for at kunne håndtere din henvendelse. Læs mere om dine rettigheder, samt hvordan du kan kontakte PwC og/eller klage i PwC’s privatlivspolitik.

Hide