Insurance Banana Skins 2025

Hvilke risici bekymrer den danske forsikringsbranche mest i 2025?

image
  • 08/12/25

Insurance Banana Skins 2025 giver et samlet billede af de risici, som forventes at få størst betydning for forsikringsbranchen de kommende år. Rapporten fremhæver især et dansk risikobillede i markant forandring, hvor cyberkriminalitet nu vurderes som den største trussel mod branchen – både globalt og herhjemme. Det adskiller sig fra 2023, hvor lovgivning toppede listen, efterfulgt af cybercrime, teknologi, klimaforandringer og AI. 

Rapporten har vi udarbejdet i samarbejde med Centre for the Study of Financial Innovation. I alt har 698 eksperter og beslutningstagere fra 42 lande bidraget, herunder 33 danske repræsentanter fra liv-, pensions- og skadeområdet. Samlet peger deres input på et risikobillede, der både udvides og ændrer karakter – og som kræver, at danske virksomheder prioriterer deres tekniske og strategiske indsats endnu højere. 

Insurance Banana Skins 2025

Hent hele undersøgelsen med samlede danske og globale resultater

Bekymringer for forsikringsselskaber 2025

(2023-placering fremgår i parantes)

  Globalt   Danmark
1 Cybercrime (1) 1 Cybercrime (2)
2 Kunstig intelligens (AI) (7) 2 Lovgivning (1)
3 Teknologi (4) 3 Klimaforandringer (4)
4 Makroøkonomi (6) 4 Kunstig intelligens (AI) (5)
5 Klimaforandringer (3) 5 Politiske risici (6)
6 Lovgivning (2) 6 Passende regulering (-)
7 Medarbejdernes kompetencer (5) 7 Makroøkonomi (12)
8 Forandringsledelse (10) 8 Teknologi (3)
9 Politiske risici (11) 9 Handelsbarrierer (-)
10 Passende regulering (-) 10 Investeringsafkast (9)
11 Renteniveau (8) 11 Forandringsledelse (10)
12 Omkostningsreduktion (9) 12 Kreditrisici (22)
13 Handelsbarrierer (-) 13 Renteniveau (13)
14 Investeringsafkast (14) 14 Omdømme (14)
15 Samfundsmæssige ændringer (15) 15 konkurrence (17)
16 Omdømme (13) 16 Samfundsmæssige ændringer (15)
17 Konkurrence (16) 17 Omkostningsreduktion (7)
18 Kreditrisici (18) 18 Sikkerhedsrisici (8)
19 Ledelsens kompetencer (21) 19 Corporate governance (21)
20 Forretningsadfærd (22) 20 Ledelsens kompetencer (19)
21 Tilgængelig kapital (20) 21 Medarbejdernes kompetencer (11)
22 Sikkerhedsrisici (12) 22 Forretningsadfærd (20)
23 Corporate governance (23) 23 Tilgængelig kapital (23)

Få indsigt i de 5 største bekymringer i forsikringsbranchen

1. Cybercrime

Cybercrime udgør i 2025 den største trussel for både den danske og den globale forsikringsbranche. Branchen oplever et stigende antal angreb, og virksomhederne understreger behovet for løbende at styrke både viden og beredskab. Som en respondent formulerer det: “Stigende cyberangreb betyder, at vi som virksomheder konstant skal uddanne os i, hvordan vi undgår dem.” I 2023 lå cybercrime på en andenplads, men er nu rykket i front. Du kan også læse mere om de aktuelle cybertrusler for hele dansk erhvervsliv i Cybercrime Survey 2025

2. Lovgivning

For første gang siden 2019 ser den danske forsikringsbranche ikke lovgivning, såsom fx DORA, som den største trussel. Globalt fylder regulering mindre og er ikke blandt de fem største risici, hvilket indikerer, at danske virksomheder oplever et særligt pres. Bekymringerne handler især om tunge dokumentations- og governancekrav samt usikkerhed i fortolkningen af reglerne. Flere respondenter peger på, at regulering hæmmer innovation og “står i vejen for nytænkning”.  

3. Klimaforandring

Klimarisici fylder mere for den danske forsikringsbranche end i 2023, hvor klima lå på fjerdepladsen. Klimaforandringerne udfordrer især reassurance- og skadesforsikringsbranchen, som ser øgede omkostninger til skader. Som en respondent siger: “Den hurtige udvikling i klimarisici og dilemmaerne i at balancere kollektive og individuelle ansvar og omkostninger.” I den nærmeste fremtid frygter man, at visse huse ikke kan forsikres, fordi risikoen er for stor. 

4. Kunstig intelligens (AI)

Kunstig intelligens (AI) rummer store muligheder, men også betydelige risici, især når den kobles til cybertrusler og governanceudfordringer. I 2023 var AI ny på listen som nummer fem, men i 2025 er den rykket en plads op og vurderes nu som en mere central risiko. Globalt ligger AI helt oppe som nummer to, hvilket viser, at den internationale branche ser teknologien som en endnu større udfordring, end de danske selskaber gør.

5. Politisk risiko

Politisk usikkerhed er en ny faktor i den danske top 5. Særligt den geopolitiske situation og usikkerheden i USA fremhæves som en trussel mod stabilitet og markedsforhold. I 2023 var politisk risiko slet ikke blandt de største bekymringer, men i 2025 er den trådt ind i top 5 og har erstattet teknologi. Globalt indtager politisk risiko blot en niendeplads, hvilket understreger, at danske virksomheder i højere grad har fokus på konsekvenserne af den internationale uro. Respondenterne peger især på ustabilitet i de politiske og regulatoriske strukturer som en central udfordring. 

Insurance Banana Skins 2025

Hent hele undersøgelsen med samlede danske og globale resultater

Kontakt os

Jette Lunding Sandqvist

Partner, Head of Actuarial and Risk Modelling Services, København, PwC Denmark

6155 1134

E-mail

Følg PwC

Felter, markeret med stjerne, skal udfyldes.(*)

Ved at indsende denne formular giver du samtykke til, at PwC må behandle de personoplysninger, du har indtastet for at kunne håndtere din henvendelse. Læs mere om dine rettigheder, samt hvordan du kan kontakte PwC og/eller klage i PwC’s privatlivspolitik.

Hide