Da krigen i Ukraine brød ud i 2022, besluttede Ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab at optælle den danske kapacitet af beskyttelsesrum, og to år senere, i 2024, kom resultatet: Danmark har plads til 61 pct. af befolkningen, mens ca. 2,3 mio. danskere står uden et sted at søge beskyttelse.
Billedet har ikke ændret sig siden, og nu har vi brug for beslutninger og handlekraft.
Et første skridt til at forbedre den nuværende mangel på beskyttelsesrum kunne være et lovkrav om, at alle kommuner skal kunne henvise borgerne til et beskyttelsesrum inden for relativt kort afstand. Et digitalt “sikringskort” kan skabe overblik over både eksisterende placeringer og områder uden beskyttelsesrum. Som vi kender det fra hjertestarterkort og nødhavnekort, bør borgerne have adgang til viden om, hvor de kan søge beskyttelse i en krisesituation.
Et næste logisk skridt er at udvide kapaciteten af eksisterende og etablere flere danske beskyttelsesrum, så hele befolkningen kan dækkes. Erfaring viser, at det er mere økonomisk at indarbejde sikkerhed i nye byggerier frem for at opføre særskilte anlæg senere. Derfor bør sikringsrum være en fast del af nyt byggeri. Desuden bør parkeringskældre, metrostationer, kulturhuse og idrætshaller helt generelt kunne konverteres til beskyttelsesrum på få timer. Staten kan støtte initiativet gennem tilskud eller skatteincitamenter, så både offentlige og private aktører ser det som en fordel at deltage.
Det tredje vigtige skridt er at genetablere en moderne civilbeskyttelse, hvor frivillige og lokale beredskaber trænes til at håndtere nødsituationer. Der er behov for personale til at åbne, drive og lede beskyttelsesrummene, og der er behov for robuste procedurer for vedligeholdelse og tilsyn, der bl.a. kan sikre, at ventilationen fungerer, og adgangsvejene er frie.
Vi kan lade os inspirere af andre Europæiske lande, som har en stærkere beredskabssituation. Finland har over 50.000 civilforsvars-sikringsrum og en overkapacitet på 34 pct i Helsinki-området, hvilket er vigtigt, da metropolområder ofte har en større dagbefolkning end indbyggertallet. Et andet eksempel er Schweiz, som har omkring 370.000 beskyttelsesrum, både private og offentlige, hvilket giver 9,3 mio. pladser til en befolkning på ca. 8,7 mio.
Erfaringen fra Finland og Schweiz viser desuden, at samarbejde mellem offentlige og private aktører er afgørende. Kapaciteten etableres ikke automatisk: Politiske initiativer må sikre systematisk regulering, vedligeholdelse og kontrol, herunder lovgivning og byggekrav.
Kort sagt: Danmark halter bagud, og det er nødvendigt at styrke den civile beskyttelse. Beskyttelsesrum er ikke historiske levn fra fortiden, og vi bør handle, før en potentiel krise rammer.
Klummen er tidligere bragt i Berlingske.
Kontakt os
