Fra sundhedsreform til konkret implementering

Regionernes budgetaftaler for 2027 giver et første billede af, hvordan regionerne vil sikre, at implementeringen af sundhedsreformen bliver en succes.

De fire regionsråd i Danmark har indgået budgetaftaler for 2027, og de peger på, hvilke temaer, der forventes at præge dagsordenen i sundhedsvæsnet de kommende år. 

Fokus er på at omsætte sundhedsreformen fra politiske ambitioner til konkrete ændringer i patientforløb og måden, der leveres sundhedsydelser på. Derudover peger aftalerne på, at data og kunstig intelligens skal understøtte nye løsninger, og at økonomien skal hænge sammen under de store organisatoriske forandringer, som reformen også medfører. For Region Østdanmark kommer samtidig den særlige opgave at samle Region Hovedstaden og Region Sjælland i en ny fælles organisation. 

Implementeringen af sundhedsreformens mange nye tiltag og ikke mindst udrulningen af kunstig intelligens betyder, at ressourcer vil blive flyttet, opgaver vil blive fordelt og løst på nye måder, og medarbejdernes arbejdsgange vil blive påvirket. På tværs af regionerne bliver en væsentlig opgave at gennemføre forandringerne, uden at den daglige drift og patientbehandlingen svækkes.

Fra politisk vision til materialiseret praksis

Det overordnede mål er et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor flere borgere kan blive behandlet tættere på deres hverdag. Regionerne overtager bl.a. opgaver fra kommunerne inden for akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, forebyggelse og rehabilitering. De 17 nye sundhedsråd får en central opgave med at udvikle det nære sundhedsvæsen og prioritere ressourcer ud fra lokale sundhedsbehov, herunder at bidrage til at mindske geografisk og social ulighed. Sundhedsrådene beskriver, hvordan de vil gribe disse nye opgaver an, i deres første lovpligtige Nærsundhedsplaner, som skal være vedtaget inden 1. juni 2027.

Og der er behov for gode planer, som beskriver de efterspurgte transformationer i det nære sundhedsvæsen, og som kan forbinde de politiske ambitioner med den praktiske implementering. Der er også behov for en stærk programstyring, der kan sikre overblik over milepæle, økonomi, risici og afhængigheder samt skabe et fælles grundlag for den administrative og politiske opfølgning på planerne.

Data og AI skal omsættes til reel værdi

Digitalisering er et andet gennemgående tema i budgetaftalerne, og der er store forventninger til, at teknologien både kan forbedre behandlingen af den enkelte patient og gøre det muligt at håndtere flere patienter med begrænsede personaleressourcer.

Der lægges op til, at digitale løsninger skal understøtte hjemmebehandling, kronikerforløb og samarbejde på tværs af sektorer, mens AI bl.a. kan anvendes til journalnotater, administrative processer og beslutningsstøtte, så der frigøres mere tid til patienterne.

Potentialet vil i praksis afhænge af, om teknologien kobles til konkrete ændringer i arbejdsgange og ansvar. Regionerne får brug for data- og AI-strategier, der fastlægger prioriterede anvendelser, governance, risikostyring og forventede gevinster. Investeringerne bør vurderes ud fra deres effekt på økonomi, kvalitet, patientsikkerhed og frigjort medarbejdertid.

Den digitale udvikling øger samtidig behovet for stabile og sikre systemer. Cybersikkerhed, leverandørstyring og digital robusthed bør derfor tænkes ind fra begyndelsen, ikke mindst ved nye ERP- og EPJ-løsninger og ved integration af kommunale og regionale systemer.

Region Østdanmark står med en dobbelt opgave

Med dannelsen af Region Østdanmark skal to store organisationer med forskellige strukturer, arbejdsgange, serviceniveauer, it-systemer og økonomiske udgangspunkter, integreres, mens driften skal fortsætte. 

Samtidig ser den nye Region Østdanmark ind i en anseelig reduktion i det økonomiske råderum fra 2028 som følge af den forestående ændring i udligningsmodellen. Allerede i 2027 skal der realiseres administrative besparelser på 126 mio. kr.  Af disse skal 75 mio. kr. findes gennem administrative synergier. 

Det kræver klare synergimål, fælles økonomiske baselines og konkrete planer for harmonisering af bl.a. økonomi, HR, indkøb, it og øvrige støttefunktioner. Med den rette prioritering og gennemførelse kan fusionen danne grundlag for en mere effektiv og sammenhængende understøttelse af regionens samlede opgaveløsning.