En professionel jury har valgt at tildele prisen som Årets Erhvervsprofil 2025 til udvalgte nøglepersoner hos Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings. De tre erhvervsprofiler modtog prisen ved en kåring den 9. oktober 2025.
De tre erhvervsprofiler, Kasim Kutay, CEO, Novo Holdings, Mads Krogsgaard Thomsen, CEO, Novo Nordisk Fonden og Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings, modtager Årets Erhvervsprofil 2025 for deres arbejde, herunder særligt for at stå bag en række betydelige samfundsbidrag.
“Det tæller bl.a. opkøbet af den amerikanske lægemiddelproducent, Catalent, understøttelse af fusionen mellem de to C25-virksomheder Novozymes og Chr. Hansen, og derigennem etableringen af Novonesis, som er ledende indenfor biosolutions, samt Novo Nordisk Fondens rekordhøje støtte til dansk forskning og samfund,” udtaler juryen.
Juryen fremhæver desuden, at erhvervsprofilerne hver især udøver en essentiel rolle inden for deres respektive områder, herunder som majoritetsejer af Novo Nordisk og Novonesis.
“De har haft en markant betydning for dansk erhvervsliv og særligt for udviklingen heri, herunder de økonomiske resultater. De har kort sagt gjort en tydelig positiv forskel for dansk erhvervsliv, samfundet og for Danmark,” lyder det videre fra juryen.
Med Kasim Kutay i spidsen for Novo Holdings er der sikret en stærk transformation af Novo Holdings, herunder en betydelig vækst i life science-investeringer til forbedring af menneskers sundhed og opkøbet af Catalent i 2024 - samt en ny strategi i Novo Holdings, der sætter fokus mod grønnere investeringer frem mod 2030.
“Der er hermed sikret en flot forvaltning og professionalisering af Novo Holdings. Årsregnskabet for 2024 har budt på et rekordstort afkast. Det samlede indtægts- og investeringsafkast endte således sidste år på 60 mia. kr, hvilket er tæt på en fordobling sammenlignet med året før,” understreger juryen.
Med Mads Krogsgaard Thomsen som CEO er Novo Nordisk Fonden gået foran i forhold til væsentlige områder inden for miljø og social ansvarlighed.
“I 2024 har Novo Nordisk Fonden bl.a. afsat 10 mia. kr. til den grønne tre-partsaftale samt 600 mio. kr. til Danmarks første AI-supercomputer Gefion. Mads Korsgaard Thomasen har desuden en aktiv og konstruktiv stemme i samfundsdebatten,” fremhæver juryen.
Lars Rebien Sørensen har haft afgørende betydning for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings. Som formand for begge bestyrelser har han fremmet vækst og finansiel styrke i fonden og sikret konsistens mellem investeringer og filantropi.
De tre erhvervsfolk anerkendes med prisen for deres evner til at tænke visionært og strategisk inden for områder som life science, bioindustrielle løsninger og energi.
“De har således alle tre været med til at opbygge et stærkt biotech-miljø i Danmark, som i dag er et af de mest dynamiske i verden, herunder at forskning fra universiteterne kommer ud og leve i erhvervslivet,” slutter juryen.
PwC uddeler i samarbejde med en professionel jury prisen ‘Årets Erhvervsprofil’. Prisen kan gå til en person, en samlet direktion eller bestyrelse, som:
Malene Billund