To fynske virksomheder er finalister til Årets Temapris 2025

  • 23/10/25

Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S og Peter Grøftehauge fra Autorola A/S er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 på Fyn. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.

Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S og Peter Grøftehauge fra Autorola A/S er blevet udpeget som de to finalister fra Fyn, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025. Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft og hylder danske ejerledere, der formår at gribe nye vækstmuligheder og styrke virksomhedens position i et foranderligt marked.

”Ejerlederne spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv. En tid præget af usikkerhed og forandring stiller høje krav til lederskab. De to finalister har formået at sikre vækst gennem innovation og handlekraft, hvilket er en drivende kraft bag virksomhedernes stærke konkurrenceevne,” siger Claus Damhave, partner i PwC i Odense.

Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S (Odense)

Gennem teknisk nysgerrighed, strategisk indsigt og dedikation har Benny Graff Mortensen styrket virksomhedens økonomiske robusthed og konsolideret dens position på et omskifteligt marked. Han har været på forkant med fremtidige behov og fortsætter med at udforske nye muligheder, også som 83-årig.

Virksomheden har gennem de seneste 40 år gennemgået en betydelig udvikling. Benny udviklede den første simulationssoftware til Forsvaret og har siden stået for kontinuerlig innovation og vækst. Med en baggrund som både radiotelegrafist, radiotekniker og ingeniør har Benny med stor teknisk indsigt og ekspertise været i stand til at skabe en højt specialiseret virksomhed, der i dag udvikler internationale simulationssystemer.

Benny har arbejdet på at skabe et arbejdsmiljø baseret på tillid og frihed under ansvar og introducerede muligheden for flextid og hjemmearbejde, længe før det var almindeligt på arbejdsmarkedet. For Benny er det vigtigt, at medarbejdere og kunder har det godt, og han har gennem tiden skabt stærke og langvarige kunderelationer.

Peter Grøftehauge fra Autorola A/S (Odense)

Peter Grøftehauge er en visionær og fremsynet ejerleder, der har drevet Autorola til at blive en global markedsleder inden for online marketing og it-løsninger til salg af brugte biler og håndtering af flåder i autobranchen. Selskabet har været datadrevet fra start, og Peter har formået at udvikle innovative løsninger til at optimere salgsprocesser i autobranchen.

Med en unik brancheforståelse og stor dedikation har Peter været innovativ og turde satse på digitalisering tidligt, hvilket har givet virksomheden en stor konkurrencemæssig fordel. Peter har en stor vilje, kommerciel forståelse og tror på, at hårdt arbejde betaler sig, hvilket har været afgørende for virksomhedens internationale succes.

Som ejerleder har Peter bidraget til at udvikle en attraktiv arbejdsplads og har tiltrukket medarbejdere fra hele verden til Danmark. Virksomheden har i dag ca. 700 medarbejdere fordelt på datterselskaber i 19 lande.

Ejerlederne styrker konkurrencekraften

Temaprisen til Årets Ejerleder sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft. Prisen hylder ejerledere, der skaber bemærkelsesværdige resultater og driver vækst i en tid præget af usikkerhed og forandring.

Nykredit har et stort kendskab til danske ejerledere, da de udgør en væsentlig del af bankens kunder. Michael Habæk Mortensen, erhvervskundechef i Nykredit i Odense, understreger ejerledernes afgørende betydning for at sikre en stærk konkurrenceevne:

”De to finalister er eksempler på, hvordan dedikation, vilje og mod kaster stærke resultater af sig. De har tilpasset forretningen til et marked i hastig vækst og sikret en robust økonomi trods usikre tider. Derfor er vi stolte af at være med til hylde dem for deres evne til at sikre vækst og en stærk konkurrenceevne.”

Også Dansk Erhverv anerkender ejerledernes vigtige rolle i forhold til at styrke konkurrencekraften:

”Ejerlederne er beviser på, at det rette lederskab er afgørende for at sikre strategisk vækst og en stærk konkurrenceevne. De har formået at innovere og tilpasse forretningen til markedets skiftende krav, hvilket er en vigtig faktor for vækst. Disse stærke ledelseskompetencer er en essentiel drivkraft i at sikre en stærk konkurrencekraft i dansk erhvervsliv og en fortsat erhvervsudvikling regionalt,” siger Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv.

Praktisk info

Kontakt

For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Trine Tapdrup på mobil 6057 7067 eller pressekonsulent Henriette Hejlskov Agger fra Nykredit på mobil 2182 0165 eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917.

Tid og sted for Årets Ejerleder landskåring

Den 13. november 2025 kl. 15:00-18:00, PwC Hellerup, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Fakta om Årets Ejerleder 2025

Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som i år afholdes for 22. gang. Årets tema er ejerledernes konkurrencekraft.

De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 13. november 2025 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af regionsvinderen fra 2024, repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit og PwC og en erhvervsprofil.

Tidligere vinder af Årets Temapris

Peter Grøftehauge fra Autorola A/S (2024), Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S (2023), Per Kirchner fra Novicell ApS (2022), Peter Dupon fra The Coffee Collective A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Lene Hansen og Dorte Thomsen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017) og Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).

Kontakt os

Malene Billund

Presseansvarlig, Hellerup, PwC Denmark

5133 2378

E-mail

Trine Tapdrup

Associate, København, PwC Denmark

6057 7067

E-mail

Følg PwC